Kjøbenhavn Nyhavn Nr. 18, den 6 Sep. 1872.
Kjære Fru Henriques!
I Mandags kom jeg med Aftentoget fra Korsør her til Byen og min mageløse Ven, Moritz Melchior var paa Banegaarden og tog mod mig i al den Trængsel, førte mig saa til mit Hjem i Nyhavn hvor jeg vilde være for, nu om Aftenen at besøge Theatret. Men det er blevet en Umulighed i den forfærdelige Varme, vi ere naaet op til 21 Grader i Skyggen, jeg kan ikke holde ud en Time i Theatret, saa er jeg kogt, kogt ind til Benet. Deres Mand besøgte jeg i forgaars og jeg hører af ham, at det var Deres Fødselsdag i Mandags, jeg har glemt det og kan ikke tilgive mig selv at det er skeet. Deres Svigerinde er saa trofast ellers at sige mig det, - men ikke denne Gang og jeg er virkelig bedrøvet at jeg skal synes Dem et tankeløst Skarn, der saaledes lønner al Deres Godhed og Opmærksomhed mod mig. Men gjort Gjerning staaer ikke til at ændre, jeg kysser Deres Hænder og beder om Forladelse!
Efter at have reist i Forsommeren med Bloch, siden tilbragt Tiden paa Rolighed, Petershøi og Basnæs, ret levet Familieliv, vil det slet ikke smage mig at være hjemme hos mig selv. Her er sandeligt som i [et] Dukkeskab og jeg sidder mellem Blomster, men alene, saa ganske eensom, jeg trænger til Mennesker, Familieliv, det jeg aldrig selv erhverver men kun kan tage paa Borg hos mine Venner. Jeg har nu været paa fjerde Dag i Nyhavn, men gider Intet bestille, knap læse en Bog, og saa er her en Varme som aldeles ødelægger mig; Melchiors ville have mig igjen nogle Dage ud paa Rolighed, men jeg har nu engang sagt mit Farvel der i Sommer, og der er da ogsaa en Grændse for at tage mod Gjestfrihed. Deres Mand gav mig en god Idee at blive et Par Dage paa Klampenborg, fri og ugeneert, jeg var ved at gaae ind derpaa, men naar jeg saa tænker paa de lange Aftener som allerede ere begyndt, nei Tak for Klampenborg! jeg har flere Indbydelser ud paa Landet, til Bregentved, til Christinelund & &, men Humeuret hos mig er ikke til at være interessant. Jeg kunde reise til Sverrig, - det er saa langt til Stockholm, det er saa varmt og jeg er blevet gammel i de sidste fem Dage. I Formiddags tog jeg Vogn, bød Scharff med mig og vi kjørte ud i Tivoli og hørte Mantzius læse, jeg har i et Par Aar ikke været i Tivoli og i det Hele neppe været der mere end 5 a 6 Gange. Alt var for mig som nyt. Jeg saae en heel Alee med Buster, mellem disse min der havde sat sig en stor broget Sommerfugl paa Bustens Skulder, var det en Festhilsen (det er i Dag jo 53 Aar siden jeg første Gang kom til Kjøbenhavn,) eller betød Udødeligheds Tegnet, at jeg nu snarest skal pille af og "død Mand forholde sig rolig". Der sad paa Bustens Kind en voldsom stor Spyflue, var det maaske ogsaa alegorisk. Da jeg kjørte derud mødte jeg den unge elskværdige Harriett Salomonsen med sin Forlovede, de saae saa lykkelige ud. Jeg misunder dem ikke, men naar man bliver gammel kommer der en Veemod i Sindet ved at see hvor lykkelige Menneskene kunne blive. Dog stor Uret er det af mig at sige og skrive Sligt paa en 6te September min rige Lykkedag. Hils Døttrene hils Deres Mand og ligesaa den fortræffelige Frøken Price, samt Husets Jomfru og øvrige Huusalfer; Sønnerne have det vel godt og Alle tænke venligt paa Deres hengivne
H. C. Andersen.
