Kbh. 7/11 1871.
Inderlig kjære Ven!
Allerede langt tidligere end i Dag skulde og vilde jeg have be svaret Dit velsignede Brev, men jeg blev i de sidste Dage jeg vat ude paa "Rolighed" saa angrebet af Forkjølelse der medførte Hoved- og Ørepine, at jeg følte mig aldeles uskikket til at bestille Noget; Opholdet blev forlænget en Ugestid, saa tog jeg herind til Byen i mine nye Værelser, netop de samme "Carl Bernhard" har beboet og hvor han har skrevet flere af sine Bøger. Endnu skrantede jeg og er først i de sidste Dage saa temmeligt blevet Menneske igjen. Du vilde saaledes allerede have modtaget Brev fra mig og det har i al den Tid fyldt min Tanke, men det blev ikke skrevet og Du skal høre Aarsagen; jeg har, rimeligviis ved Flytningen her ind til Byen, hvor Bøger og Papirer blevelagt i forskjellige Gjenimer, havt det Uheld at miste dit sidste kjære Brev; dog miste er, haaber jeg, ikke det rette Ord, jeg har forlagt det og nu lige siden jeg kom til Ro, søgt og søgt; igaar anvendte jeg den hele Dag med at søge i alle Gjemmer, gjennembladre Bøger og Aviser, hvor jeg troede at Brevet havde forputtet sig, jeg vilde finde det og maatte have det for at besvare flere Ting i samme, men forgjæves; nu veed jeg intet Sted mere at søge, og vil derfor ikke en Dag længer udsætte det med at skrive; Brevet vil tilfældigviis findes, thi tabt er det ikke. Nu veed Du mit Uheld.
"Norsk Folkeblad" har jeg modtaget og læst med stor Interesse. Alt fra Dig og hvad Dig angaaer ligger mit Hjerte nær, siden jeg denne Sommer fik ret Syn paa Dig, ret fik et Indblik i Dit Hjertelag. Jeg længes uendelig meget efter at læse din nye dramatiske Digtning og antager at Wiehe og Emil Poulsen kunne udføre de to Hovedroller. Dersom Du vil, og ikke har nogen bedre, da skal jeg gjerne være Bud mellem Dig og vort kongelige Theater, sender Du mig Manuskriptet da forunder Du jo mig at jeg læser det før samme indleveres. Jeg vil være meget glad ved at kunne være. Dig til Tjeneste. Af Aviserne seer jeg at Du i denne Maaned komme til Gøtheborg og holder Oplæsning, at jeg aldrig har hørt Dig læse, er ret kjedsommeligt, gid at jeg i Sommer havde bedet Dig derom, istedet for selv altid at læse. Følger din Kone med Dig? Jeg tænker at I ikke kunne undvære hinanden. I passe saa lykkeligt sammen. Gud glæde og bevare Eder begge. Lad Børnene ikke glemme mig; snart skal et nyt illustreret Bind af Eventyr og Historier minde dem om mig. Snart faaer Du et mere indholdsrigt Brev end dette.
Din trofast hengivne
H. C. Andersen.
