Christiania den 8 August 1871.
Kjære Ven!
Tak for Deres Brev, jeg fik det igaar. Strax paa Grændsen her ind til Norge mødte jeg stor Venlighed, de fleste kjendte mig efter Portræt og da jeg i Fredags Aftes kom her til Byen modtog Bjørnstjerne Bjørnson mig, De veed han havde tilbudt mig at boe hos sig, men jeg foretrak at boe i et Hotel, førte han mig til Hotel Victoria hvor jeg er fortræffelig indqvarteret. Bjørnson er i højeste Grad opmærksom og hjærteIig, ja der lyser en reen, god Barne-Natur i ham. Han lever aldeles for at gjøre mig Opholdet her behageligt. Hver Dag kjører han om med mig og alt i Løverdags var jeg til en smuk Middag hos ham og hans elskværdige Frue, sammen med Digteren Lie's Kone, Manden er bortreist, Welhavens Søster, Valdemar Drevsen og Flere. Vi gjorde derpaa en smuk Skovtour og besøgte dertil Oscars Hal hvor der er en storartet Udsigt over Fjord og Fjelde. I Søndags var jeg hos vor Landsmand Boghandler Dahl, og igaar hos een af Landets Riigmænd, Fabrik Eieren Skou, der boer ganske kongeligt, der var Riigdom og Smag, deilige Landskabsmalerier og en yndig Vinterhave. Druerne hang store og modne i Drivhusene; her vare mange Embedsmænd, desuden Hertuginden af Rikbrough, som var høist elskværdig og vi talte meget sammen, det vil sige, jeg talte saa godt, eller rettere sagt slet, som jeg kan tale paa Engelsk! I Dag er jeg til en stor Diner hos vor danske Consul og imorgen gjør Bjørnson og Kone Reisen med mig op til Ringerige og til Mjøsen. Jeg er næsten forlegen ved al den overvættes Godhed Bjørnson viser mig; jeg veed ikke hvorledes jeg nogensinde skal kunde gjengjælde det.- Mit Bord pranger med Blomster, de deiligste Roser, fra kjendte og ukjendte Giverinder. - I Aftenbladet, som De maaskee seer, stod i Lørdags et særdeles smukt, velmeent Stykke om mig. Naturen her oppe, er storartet og Menneskene, dem jeg endnu kjende, særdeles hjertelige og velvillige. Det er smukt varmt Veir. Jeg vil tro at det ogsaa er saaledes i Danmark. Derned flyver min Tanke og i det jeg her sætter den paa Papiret til Petershøi, vil De "vexle" Papiret i mundlige Hilsener til Deres fortræffelige Kone og hele Børneflokken, fra de største ned til den kjære lille Marie, som dog ikke glemmer mig! seer De Nogen af Melchiors da hils fra
Deres inderlig hengivne
H. C. Andersen.
,
