678 Fra Henriette Collin.
Aalsgaard 15 Sept. [1870]
Kjere Andersen
Jeg er træt og nedstemt af at læse Aviser[;] derfor vil jeg forfriske mit Sind ved at gøre Dem et lille Besøg og kommer,vis paa en god Modtagelse.–
Dersom Alt det Forfærdelige som gaar for sig i disse Tider skulde være Følge af Civilisation'ndash;synes De saa ikke at vi maatte ønske at være Barbare'ndash;Jeg kan godt forstaa at Kineserne gyser tilbage for den Europæisk, Cultur og siger at Vores Historie er Krig og Krig og atter Krig, med lidt Kryderi af Hoffernes ulykkelige eller skandaløse Forhold og Begivenheder.–Jeg kan ingen Solstraale vine i dette fortvivlede Mørke og synes der er ingen anden Trøst, end den, at det franske Folk behøvede en saadan Trængsels-Tid, og at Preusens Overmod nok skal blive kuet naar det rette Øieblik kommer'ndash;det er dette Øieblik vi Danske Alle saa gierne vilde opleve'ndash;men det gjør vist ingen af den Slægt der har lidt og lider under deres Lumpene Politik'ndash;lad saa vore Efterkommere faa den Hævnens Sødme, som er nægtet os.–Kan De forstaae at den gamle Konge med de hvide Haar uafladelig tør beraabe sig paa Vor Herre'ndash;som om Han og Politiken havde noget med hinanden at gjøre.–
Orla Lehmanns Død har bedrøvet mig, han var af de Mennesker man kunde blive saa inderlig ærgerlig paa, men Foruden Alt hvad han var som brændende Fædrelandsven, var han som Menneske god og medfølende som Faae, og jeg har selv ved flere Leiligheder erfaret, at hans Haand var ligesaa aaben som hans Hjerte var varmt og det vil sige Meget.–Jeg saae ham saa glad herude i den første Tid og han var saa henrykt over Naturen i Hellebæk at han leiede for næste Aar'ndash;Saa kom Krigens Ulykker og han saae hans dybe Sorg; Tilsidst blev det ham for trangt at være saa langtfra Efterretningerne og han flyttede pludselig ind og har nu fundet sit rette Hjem.–
Jeg seer af Avisen at gamle Conferentsraad Hauch atter begynder sine Forelæsninger ved Universitetet'ndash;samtidig hermed udtaler hans Kone sig om ham'ndash;f Ex i Kjøbmandens Butik'ndash;som om han gik i Barndom'ndash;det er en høist mærkelig Kone og der siges jo, ualmindelig klog, men hun er i høj Grad smagløs'ndash;tal ikke derom til Nogen, jeg kan ikke lide at udbrede noget af det meget Underlige der siges om hende.–Forhaabentlig er hun bedre, baade end hendes Rygte og hendes Ansigt.–Jeg er meget glad over at Fru Hænchell kommer til at reise med Frøknerne Melchior og jeg tror ikke let at der kunde findes Nogen med saa mange gode Bitingelser som hun der er saa hjemme i de vistindiske Forhold, og saa vant til at reise.–Hun er der hos en bund retsindig og samvittighedsfuld Kone, saa det er mit faste Haab at Melchiors aldrig skal angre deres Vig, hun skrev mig til om den generøse Behandling der var vist hende i Retning af Penge'ndash;
Torsdag Eftermdg
Da jeg og Louise, noget før Middag befandt os langt inde i Skoven, hørte vi Skud, og ved det første tænkte jeg strax paa vores Kronprindssesse og jeg talte'ndash;21'ndash;Og blev noget mismodig over at det ikke blev 27'ndash;jeg synes at vi trænger til en rigtig lille Kronprinds'ndash;Medens jeg stod fordybet i dine Tanker lød der atter Skud'ndash;og atter 21'ndash;Jeg antager nu at vi have faaet 2 Kronprindssesser istædet for 1 Prinds men jeg kan ikke trøste mig som Fatter engang vilde trøste en stakkels Candidat som 2 Gange havde taget Examen med haud'ndash;han sagde nemlig at 2 hauder maatte absolut gjelde det samme som 1 laud.–Ihvordan det end er saa haaber og ønsker jeg den unge Moder og hendes mulige Børn Alt Godt'ndash;Vor Herre holde an Haand over dem'ndash;og os Alle.–
Lad mig snart høre fra Dem kjere Andersen, jeg længes i denne Tid efter Breve og Aviser og faar kun nok af de Sidste'ndash;
Louise hilser mange Gange, hun har det godt men er blevet saa slem at stjæle'ndash;hvad hun stjæler det siger jeg ikke.–
Deres
Jette Collin.
Jeg erfarer nu at mine 2 Prindsesser har været Een rusisk Orlogsmand som passede Helsingør og jeg er meget tilfreds med Feiltagelsen'ndash;saa kan jeg begynde forfra at haabe paa de 27 Skud'ndash;
