Basnæs ved Skjelskjør den 31 Mai 1870
Kjære Ven!
De er, tilvisse, den meest trofaste i at skrive Breve, ethvert saadant er mig altid som en SolstraaIe, Tak for den sidste De sendte. Nu maa De have Brev. igjen; jeg tænker ret paa Solstraaler i Dag, da Himlen er overdraget og Regnen pidsker paa Ruderne, saaledes tager Mai-Maaned Afsked. Den har kun bragt et Par smukke Dage, jevnligst havde den iiskold Blæst og kun ringe Varme. - Igaar fik jeg Brev fra Deres Søster i Ems, ogsaa der er koldt, gid at den kjære Anna ikke maa lide derved. Det er ogsaa fortalt at Deres Hr Svoger paa Overfarten fra Africa, stødte sit Skinnebeen, jeg veed af Erfaring hvor langvarigt Sligt kan blive, endnu er jeg mindet derom, dog er vel Deres Svoger forsigtigere end jeg og han har en kjærlig Hustrue som pleier og passer ham. Deres Søster skriver at hun kommer i Juli til Kjøbenhavn, jeg glæder mig særdeles dertil, glæder mig til at samles med hele Familien paa Rolighed, var det ikke blevet Tilfældet, da var jeg nu, efter Pintse, reist ned til Ems og blevet der en otte Dage, alene for at være sammen med alle de kjære Mennesker, men da jeg nu veed at de om en Maanedstid komme her, vil jeg ikke gjøre Reisen, men forbliver roligt paa Basnæs, Holsteinborg og Frijsenborg, til det sidstnævnte Sted reiser jeg rimeligviis om et Par Uger; De vil faae Brev om Afreisen. Jeg er begjerlig efter at høre hvorledes Deres Frue føler sig paa Landet, hvad lille Marie siger og hvorledes de andre Børn voxe og tumle sig. Der er vist særdeles koldt paa "Petershøi". - Dagene glide stille eensformige hen her ude paa det venlige Basnæs; Eensformigheden forkorter Tiden, hver Formiddag flyver hen med at skrive Breve; efter Frokosten gaaer jeg en Times Tid i Haven eller Skoven, sidder ved Stranden og tænker ud over den; siden læser jeg og har faaet læst et Par n1ere danske Bøger som bør kjendes, særligt har jeg læst af Goldschmidt og af Ewald. Saa kommer Middagstiden og paa den strax Aftenen, jeg fornøier da med at læse Eventyr af mig selv eller Digte af andre danske Forfattere. Musik hører jeg desværre slet ikke; Nattergalen kan jeg ikke heller mælde om, uagtet den skal findes her i Lunden, derimod skrige Raager, Krager og Alliker i de gamle Kastanietræer, som de skrige i mit Eventyr om "Hønsegrethe". Naar De seer gode Venner da hils disse, saaledes de meget elskværdige Frøkner Price, den kjær'e Professor Høedt, Hr Magnus ikke at forglemme. Nu tænker jeg at vi snart erholder anden Deel af Breve fra Ørsted, det glæder jeg mig til. Ellers er disse første Maaneder nok Brak-Maaneder i Literaturen, den venter sig først til Juletid. Jeg har iøvrigt Intet at fortælle fra mit stille Liv her paa Basnæs, Vinden suser nok udenfor og fortæller, men jeg har ikke Øre for at høre og forstaae dens Historier. Min Musa har endnu ikke besøgt mig herude, hun er maaskee stødt over at jeg skriver for mange Breve, men det er Brev-Gjæld jeg afbetaler, og det maa ogsaa gjøres. Hils nu Deres Kone og alle Børnene! glæd mig snart med en lille Skrivelse, husk paa at Kukkeren har sagt at jeg endnu kun har to Aar at leve i - saa begynder den store Reise:
"Over Skyen mange Mile!"
Det bliver da et langt Lev vel, men ikke for i Dag!
Deres hengivne
H. C. Andersen.
