Brüssel den 25 Februar 1870
Kjære Ven!
Den ellevte Februar skrev jeg fra Paris til Dem og liden Anna, det er allerede lang Tid siden og De har forvænt mig med strax at skrive igjen naar De hørte fra mig. Nu skrive vi den 25 Februar; men rimeligviis er det den langsommelige Postgang, Beltfarten og Alt hvad denne strænge Vinter fører med, der lader mig savne Deres Skrivelse, dog i Køln, hvor hen jeg kommer, om Gud vil, hører jeg allerede Mandagmorgen fra Dem. Jeg tænker det vil blive en lystelig Dag med Carnevals Spøg i Gaderne, Køln pleier at udmærke sig der med. Iaftes kom Jonas Collin og jeg her til Brussel efter en flyvende Fart paa Jernbane fra Paris, vi tilbagelagte 45 danske Miil i 6 Timer, Vognen slingrede som sad vi i en Gynge. Vi boe godt her i Brussel i Hotel du Suede, i Aften høre vi Rosinis Le comte d'Ory. Jeg er glad at vi ere fra Paris, aldrig har den By tiltalt mig saa lidt som denne Gang, der var dyrt, kjedeligt og slet ikke hyggeligt, Resultatet af hele denne Reise bliver, at det havde været bedre at have tilbragt Vinteren hjemme, man skal i det Hele ikke gaae paa Reise mod Vinteren vil man ikke tilbringe den i Africa eller Sydamerica. Jeg har frosset, været ilde stemt, været mere trist end glad. Det har været en stor Behagelighed at Jonas Collin kom til Nizza og vi senere ere fulgtes ad. Jeg kan ikke nok rose ham for hans Elskværdighed og Omhu for mig; han har været og er en prægtig og god Ledsager. Han kommer nu hjem omtrent midt i næste Maaned, om jeg er med, det jeg næsten troer, tør jeg dog ikke bestemt sige. Fru Serre venter at jeg kommer og tilbringer hos hende i Dressden min anden April. Skeer det ikke og jeg naaer Fyen da kan Beltfarten hindre mig, thi jeg gaaer ikke over med Iisbaad, det vil derimod Jonas Collin. Jeg bliver da i Odense eller paa Glorup til jeg kan komme over med Dampskibet. - Sneen ligger langs med Jernbanen fra Frankrige ind i Belgien og hiin Side Rhinen vil det nok yære mere vinterligt. Jeg lægger i dette mit Brevet Par Ord til vor Ven Professor Hartmann, det er en Sang jeg har skrevet til at componeres af ham, læs den og læs den for Deres Kone, men tjen mig saa i at sende den til Hartmann, De seer jeg har vedtegnet et Par Ord til ham om Sangen. Vil De ogsaa huske fra mig, at lykønske ham til Carls Forlovelse, det jeg ikke havde Plads paa det vedlagte Papir at udtale. Seer De Gade da hils ogsaa ham og hans Frue paa det varmeste. Frøknerne Price, Nerudas, Professor Høedt og ikke at forglemme Deres Svigermoder, Deres Kone og hele Børneflokken. Marie tænker jeg kan kjende mig igjen uagtet jeg har mistet en deilig stor Fortand, den bedste jeg havde, den vilde ikke blive længer, den følte sig maaskee fremmed mellem de andre kostelige Tænder og saa gik den. Briissel behager mig meget, var ikke Carnevalstiden i Køln blev jeg helst her i Belgien et Par Dage. Gid at jeg nu maa høre fra Dem i Køln, thi ellers veed jeg ikke hvor jeg skal faae senere Brev, da jeg er uvis om Veien gaaer til Dresden eller til Odense over Hamborg, der boer jeg iøvrigt altid i Hotel de l'Europe; kommer jeg der bliver det kun kort, jeg besøger Ingen. Deres hengivne
H. C. Andersen.
