Dato: 13. januar 1870
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

650.

Fra Henriette Collin.

Torsdag 13de Ja[n]uar [1870]

Kjere Andersen

I Tirsdags skrev jeg til Jonas og mente at Brevet skulde modtage ham i Nizza, men ved nøiere Eftertanke besluttede vi at vænte til hans Brev fra München var kommet og det vænter og haaber jeg ganske vist imorgen.–Opsættelsen benytter jeg til ogsaa at sende Dem et Par Ord og da jeg lige har endt Læsningen af Programmet til Bournonvilles nye Ballet »Cort Adeler«, saa skal jeg her fortælle Dem Indholdet og haaber at kunne gjøre det saaledes at De intet væsentlig Savn skal have ved ikke at see den med egne Øine!–

I første Akt sees Cort A ombord paa sit vældig[e] Skib Giorgeo Grande'ndash;Blandt de Hvervede gjenkjender han sin Broder Johannes der falder i hans henrykte Favn og paa et høfligt Vink fjerne Alle sig'ndash;Brødrene hengive sig til Gjensynets Glæde og læse med Inderlighed et Brev fra de gamle Adelers.–

Johannes har havt en himmelsk Aabenbaring i Skikkelse af en ung Pige der taber sin bouquet fra en balcon'ndash;han gjemmer den'ndash;bouquetten ikke balconen'ndash;henrykt ved sit Bryst og hans Broder Cort gjør ham opmærksom paa det Farlige i slige Foretagender.––I anden Akt sees Brødrene med »en udvalgt Kreds af Adelsmænd« i Selskab hos Proveditoren Dolfino og Johannes staar lynslagen ved Synet af hans deilige Datter Iseppa'ndash;»det er hende'ndash;hans Ideal,–hans Skytsgudinde«, men hun er naturligvis lovet bort til Skurken DonValerio, som ved sin Lumskhed bringer Cort Adeler i Fængsel, medens Carl Price som Anfører for »levantinske Sørøvere« bortfører Iseppa og sælger hende til Tyrken.–Johannes er imidlertid bleven Galeislave med Lænke baade om Arm og Been'ndash;hvordan han er kommet paa den Galei, har jeg nu glemt, men han sønderriver naturligvis sine Lænker og banker Tyrken'ndash;Cort Adeler bliver hæntet ud af Fængslet for at vinde Slaget ved Tenedos og Seirens Glæde formørkes kun ved at den stakkels Johannes døer NB smilende'ndash;En norsk Drøm som Cort Adeler har i Fængslet bliver vist det morsomste og nær havde jeg glemt det Vigtigste'ndash;Kanonskuddene ere af Theodor.–Saa kjere Andersen, nu har De været paa Comedie'ndash;Musikken skal De faa naar De kommer hjem.

Deres

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost