Nizza den 14 December 1869.
Kjære, velsignede Fru Melchior!
Idag er det 14 Dage siden jeg her fra Nizza skrev Dem til og endnu har jeg ikke hørt et Ord fra Dem, saa længe har De aldrig før ladet mig længes efter Brev. Hver Dag har jeg den sidste Uge været paa Posthuset og spurgt om Brev fra Algier, men intet er der, i Dag trøstede man mig med at det havde været stormende Veir, og at Skibene ikke vare afgaaede, det troer jeg nu ikke, men har mere Angest for, at De er syg eller een af Døttrene. I Deres sidste Brev til mig skrev De: "nu sender jeg ikke Brev, før jeg hører fra Dem i Nizza". Skulde De ikke have modtaget mit Brev? skulde det være forkommet paa Land-jorden eller Havet? Nu kan jeg ikke udsætte det længer med igjen at sende Brev og De glæder mig jo snart med en Skrivelse. Jeg har det ikke rigtig godt, mit Sind vil ikke løfte sig uagtet jeg har en venlig Omgivelse af alle Folkefærd, som synes at kjende mine Skrifter og ynde mig, dog føler jeg mig ene og heller ikke legemlig vel. Forleden Aften havde jeg ikke lukket godt nok mit Vindue, det sprang op, jeg vaagnede først i Dagningen følte mig kold og blev ganske forskrækket over saaledes ved Vintertid at sove for aabent Vindue ud til Havet. Jeg fik Ømhed i alle Lemmer, nu er det bedre, men jeg havde en Angst for Feber og for at døe ude, langt fra Hjemmet. Det har været koldt og regnfuldt her, over i otte Dage, nu endeligt skinner Solen varmt, her er aldeles sommerligt. Hotel pension Suisse hvor jeg boer ligger op til en stor Klippe; fra Husets fjerde Etage kommer man ud paa Terrassen paa Bjerget; her ere hele Orange-Aleer og tilsidst et stort Taarn, hvori Meyerbeer har komponeret en Deel af sin Opera "Africanerinden". Vil man stige højere, kommer man gjennem en Laage ud i den store offentlige Promenade, under Palmer og Cacter; her er Udsigt til alle Sider, ud over Byen, Havnen og Havet. Blomster ere meget billige i Nizza, jeg kjøbte forleden en Bouquet af Roser, ikke færre end 110 , og betalte for disse een Frank, altsaa kun een Mark dansk. Da jeg kom hjem fandt jeg en endnu skjønnere, sendt mig fra en ældre russisk Dame jeg lærte at kjende paa Reisen. Det er især Russere og Amerikanere, som denne Gang særligt aflægge mig Besøg. Idag var her to Amerikanerinder, som jeg førte op at see Udsigten fra Taarnet, gid jeg kunde føre mine danske Venner derop. Juleaften skulle vi have Juletræ her i pension suisse, hver betaler et Par Frank og Damerne give Presenter som vindes i Lotteri, mig har man bedet om at give til dette et Par af mine Haandskrifter; det er at slippe for godt Kjøb. Jeg bliver her Nytaar over og tager da en kort Tid til Mentone; Veiret vil bestemme hvor snart jeg vender nord paa hjemad. Deres Broder er meget trofast i at skrive mig til, samme Dag han faaer mit Brev sender han strax sin Gjenskrivelse ogsaa Robert Henriques har fulgt Theas Exempel og skrevet mig til. Igaar fik jeg et velsignet Brev fra Grevinde Holstein, født Zahrtmann, det var paa hele 14 Sider. Fra Scharff fik jeg da Brev, at Forlovelsen var hævet, af Breve fra Andre hører jeg, at den lille Pige nok havde for store Fordringer og var vant til at føies i Alt. Eckhardt er glad over den hævede Forlovelse. Frøken Cetti og Hr. Neruda have holdt Bryllup. Etatsraad Collin er henrykt over Hartmanns Musik til Kantaten ved Universitets Festen. Lægen, Andreas Buntzen er henfaldet i en dyb Melancholi og har forladt Byen og givet sig under Kuur som Sindssyg. Mine tre Eventyr Hønse-Grethe, Tidslen og Hvad man kan hitte paa, udkommer til Julen, jeg har skrevet til Reitzel at han sender et Exemplar til Thea . Nu er Deres Mand i Hjemmet, Collin skriver at han har talt med ham. Send ham min hjerteligste Hilsen. Lad mig see at jeg nu hører fra Dem saa at jeg kan skrive engang endnu før Aaret slutter! Tak for Deres Deeltagelse og Hjertelag i det gamle Aar, bevar den ind i det nye og de Aar som følge. Hils Louise, Anna og Harriet! en glad og deilig Juul! Deres
trofast hengivne og taknemlige
H. C. Andersen
