Holsteinborg ved Skjelskjør
den 12 August 1867.
Kjære Fru Melchior!
Iaftes modtog jeg Deres kjærkomne Brev, skrevet den tiende, jeg skriver strax igjen til morgen, og haaber at min Skrivelse gaaer ligesaa hurtigt som Deres; at mit Brev fra den 7de først kom til Dem den 10de forstaar jeg ikke og Ingen her; det maa være en Feil paa et af Posthusene, maaskee i Skjælskjør; igaar fik vi saaledes en ganske anden Pakke Aviser end den vi ventede og vare uden "Dagbladet" og "Fædrelandet". De reiser altsaa! reiser med Billes. Hvor langt og hvorlænge? Jeg kommer ikke til Kjøbenhavn i denne Uge, i detmindste ikke før Løverdag-Søndag; man er saa elskværdig at holde paa mig og jeg har det jo saa behageligt som det kan tænkes, store Værelser at gaae i, en dejlig Have ned til Stranden, milde Øine som see paa mig, Børn og Gamle holde af mig. Jeg kommer og gaaer som jeg vil og man beder mig gjøre Opholdet saa langt mueligt, men vore franske Venner vilde jeg ogsaa nok see, det skeer nu ikke, De har Ret i at det vilde være mig for anstrængende at være med, jeg har derfor maattet opgive det. Gjerne havde jeg trykket de Velkomnes Haand. Faaer De Gjæster paa "Rolighed", da bring dem en Hilsen fra mig, uagtet det kan være, at de ikke kjende mit Navn, var det Engelændere, da veed jeg at de Alle kjendte mig; endnu er jeg kun saa smaat skudt op i fransk Jordbund, og de som see Urten vide maaskee ikke endnu ret, om det er stort værd nærmere at kjende den. I alle Tilfælde, det er en Hilsen fra et dansk Hjerte som takker dem for deres Deeltagelse for hans Fædreland! - De vil fortælle mig lidt om Deres Gjæster, ja det vil sige, De vil fortælle om De faaer Tid, megen bliver det neppe og Reisen skal vel begynde i tilkommende Uge. Hils Billes, jeg skal sende en Rejse-Plan for Schweiz. I Dag reiser Grev Holstein til Ems, den ældste af Sønnerne, der i Vinter har faaet en Svækkelse i Benet saa at han gaaer paa Krykker, tager med for at besøge et Bad i det Hanoveranske, Huuslæreren ledsager ham. Her er da paa Gaarden tilbage, den unge Grevinde og Grevens Moder, Børnene, disses Musiklærer og to Gouvernanter samt H.C. Andersen. Veiret er smukt, men koldt; jeg sidder og ordner mine Digte for den nye Samling, samt reenskriver stadigt paa "Reise i Portugal" uagtet den ikke kommer ud til Nytaar. Block har jeg længe ikke hørt fra, Watt gav mig Brev før han drog til Silkeborg, igaar er han nok kommet tilbage; næste Søndag kan De læse i "Figaro" et lille Stykke af mig om Øen Glænø, der ligger ud for Holsteinborg og danner den deiligste Skovbouquet paa Vandet.
Med min højere Haand er det vedvarende slet ikke godt; jeg har spænderet to Glas Obodeldoc paa den, men tidt virker den helt op i Armen, ikke færre end tre Læger have seet paa den, men de sige: der er kun at lade Senen skjære over, det skal være meget smerteligt og - senere voxer den sammen igjen. Det gjør ondt naar jeg skriver og jeg skriver meget. Tak den kjære Harriet for hendes Hilsen og Indlæg i Brevet til mig, hils Deres Mand, om ham hørte jeg ikke i Deres sidste Brev. Hils dem paa Teglgaarden og endelig hele Roligheds Børnekreds. Siig til William at jeg har sendt en Graaspurv med Hilsen, den flyver ham tre Gange forbi i Haven, det betyder: "God Dag, William!"
Lev hjertelig vel
Deres taknemlig ærbødige
H.C. Andersen.
