Glorup ved Nyborg den 31 Juli 1867.
Kjære Fru Melchior!
I denne Morgen, ja neppe for mere end en Time siden, fik jeg Deres kjære, indholdsrige Brev. Jeg kom saa godt som lige ud af Sengen og ind i den forreste Stue da jeg opdagede det paa Bordet, og saa begjærlig var jeg efter at læse det at jeg halv paaklædt blev siddende paa Stolen, jeg blev kold og Caffen blev kold, men Brevet var varmt og inderligt; inderlig Tak derfor! Deres Mands Brev blev læst i samme Flugt, tak ham særdeles derfor; nu har De ham, nu fortæller han om London og Paris, nu er Hjemmet ved ham igjen fuldeligt Hjemmet. Jeg vidste at De havde stødt Deres Fod, Deres Svoger Moses skrev mig det til, ogsaa Bloch og M. Henriques mældte det, men Alle tilføiede, at det vilde være uden Følger haabede de og at De snart var flink igjen. Gud skee Lov, De slap, som De slap, De kunde have brækket Benet, eller forvredet det i den Grad, som Juliette Price. Ja fra Bloch har jeg Brev, uendeligt kort, men aldeles et heelt Stykke af ham selv, naturligt, inderligt og godt. Han kommer ikke til Fyen, som han tænkte paa, han er overvældet af Arbeide og har Trang til at male. Der er i et Par Ord i hans Brev sagt og lagt saa meget Venskab for mig, saa megen Troskab at jeg var rørt derover. Henriques fortæller mig om sit og hans Kones Besøg paa "Rolighed", Fru Collin og Fru Lund i Hellebæk have begge skrevet mig til ogsaa fra Deres Svoger Moses har jeg to Breve, begge i Anledning af den unge Jørgensen. Hvor er dog Deres Svoger hjertensgod, hvor mageløs har han ikke viist sig i Velvillie for det unge Menneske, eller rettere for mig, jeg er næsten forlegen derved, jeg kan jo aldrig ret gjengjælde det, men der ligger en Løn i en god Handling, jeg har selv en Fornemmelse deraf i det meget lidt jeg har gjort, det er saa let at faae et par venlige Ord, men finde en Hjertebund som den der findes hos Deres Svoger er ikke saa let, har man den, da kommer snart Velsignelsens Frugter. Jeg fik samlet llo Rdlr til Jørgensen (tilføjet i margin: Deres Svoger mælder mig at han har samlet 175 Rdlr,) og kort efter forøgedes disse ved 20 Rdlr til fra Grevinde Holstein-Holsteinborg, der endogsaa i sit Brev med disse var saa venlig at skrive: "Tak fordi De har tænkt paa mig at jeg her maa være med! Det er saa smuk en Maade at give paa. Ja, tilvisse det er saligere at give end at tage"! Inderlig Tak for Deres Ærlighed mod mig, dette ægte Tegn paa, sandt Venskab, at De siger mig nogle Ord om "Peiter, Peter og Peer". Jeg er imidlertid ikke istand til at see hvad det er der flosser i den Historie, og som jeg maa skjære bort eller lægge i bedre Folder. Gid Bille vilde sige mig det. Der maa jo være Noget; De erindrer vist at efter at jeg havde læst den for Mathilde Ørsted kom jeg hjem til "Rolighed" og talte om at jeg vilde skjære Historien itu. Hun havde Noget mod hele Storke-Historien, som hun ikke ret udtalte. Jeg kan ikke tænke mig at den svagelige Deel ligger i Udtrykket: Smækkys! jeg har jo i et af de andre Eventyr Udtrykket "Morbrorsmask", og det er stærkere, men det have Ingen forarget sig over. Her er riigt og stort paa Glorup, men Havens Herlighed seer man i dette vaade Veir ikke stort til, "Rolighed" havde anderledes Solskin. Grevinden er meget elskværdig men lider af Gigt i dette vaade Veir. Hr Greven er Opmærksomheden selv imod mig, han gjør Indtryk af en mild, speilklar Sø, men jeg har dog en Fornemmelse af at den kan storme og da vilde jeg ikke gjærne være ude paa det Farvand. Han er ridderlig, ædel og dansk, han skatter Familien Melchior, han har mange gode fortræffelige Sider og er vistnok særdeles velgjørende. Han venter om nogen Tid sin Søn Grev Leon med Frue. Jeg bliver vel til de første Dage af næste Uge; om jeg da gaaer til Holsteinborg eller hjem skal jeg tillade mig at underrette Dem om. Jeg reenskriver flittig paa mit Besøg i Portugal der var henlagt, jeg har en egen Længsel efter at see Udstillingen igjen før den slettes, men kommer der ikke, jeg fik vel Raad dertil for en Maaned, men det gaaer ikke, da jeg alt iaar har været der engang, det vilde være taabeligt at flyve igjen, ja havde jeg vundet i Lotteriet, som jeg ikke har, saa var der en Grund.
[i marginen, s. 4:]
Jeg lægger et lille Brev ved til Frøken Louise og mange Hilsener til alle de andre Kjære. Deres taknemlige H.C.A.
No 2. Bilag til Brevet som sendes Fru Melchior.
Glorup 31 Juli 1867.
Kjære Fru Melchior!
Endnu et Par Ord; jeg maa ogsaa lidt klage mig, og det ikke over Veiret just, men ogsaa over mig selv; det vil sige, det er ikke Selvbebreidelse, det er Ømmelse! jeg har Plage med mine Tænder, Plage hele denne Udflugts Tid. Jeg har Smerte i min høire Haand ved at ville aflukke min Sovekammerdør paa Basnæs, det var en Laas, som Holger Danske kunde faa Haanden forvredet paa; jeg fornemmer Smerte heelt op i Armen og det prikker mig i Haandledet. Tilgiv at jeg mælder Dem alt dette; men jeg synes at det letter, i det mindste Sindet, at jeg kan klage og det gjør jeg da ogsaa for et godt Ord. At kunne udtale sig er for mig ligesaa godt som Obodeldok. Jeg skriver i Dag til Boghandler Reitzel for at vide hvorledes det staaer til med den nye illustrerede Eventyr-Udgave, om vi have Billeder nok fra Frølich til eet Bind. Jeg tænker ikke paa at give de ny Eventyr og Historier ud til denne Juul, der er heller ikke nok, og "de smaa Grønne" giver jeg vel til Goldschmidt som har bedet mig om et Bidrag til sin nye Bog. Derimod tænker jeg paa at samle nogle tidligere spredte Stykker og med "Besøget i Portugal" faae et lille Bind til Samlede Skrifter. Det vil komme til at indeholde 1) Mit Besøg hos Dickens 2) fra Schweiz: "Ragaz" og ved Vierwaldstätter Søen 3) Skagen 4) Festen i Oberrammergau 5) Besøg i Portugal. - Fra Watt har jeg længe ikke hørt, har han ikke i den sidste Tid været paa Rolighed. Vær saa venlig, naar han kommer der, at bringe ham min Hilsen; jeg holder meget af ham. Jeg lovede ham til "Figaro" et Stykke om Locle, jeg vilde forleden have udarbeidet det, men savnede alle mine Optegnelser dertil, de maa ligge i Kjøbenhavn, jeg skrev derfor et andet Stykke her fra Sjælland, jeg haaber det er brugbart og skal sende det. Hils William, at der nyligt satte sig en Flue paa mit Øre, den sagde, at den havde seet William skrive et Brev til mig, Fluen vilde have læst hvad han skrev, men han slog efter den. Er det sandt? Grev Moltke beder mig sende de hjerteligste Hilsener og sin Deeltagelse med Hensyn til Deres Fod, hans Glæde, at det dog er gaaet saa vel! Han spurgte om der var et stort Papir til ret at hilse, det er der vel ikke, derfor maa hans Hilsen udfolde sig fra Knop til Blomst.
Deres taknemlige
H. C. Andersen
