570. Til Henriette Collin.
Basnæs den 8 Januar 1867.
Kjære Fru Collin!
»Endnu et Brev og ikke Andersen selv!« siger De nok. Ja, jeg er sneet inde; idet mindste kom igaar hverken Breve eller Aviser, der maa eet eller andet Sted være skeet en Standsning paa Jernbanen. De sidste Dage bragte kun Sneestorm, saa at jeg ikke engang med mine store Pels-Støvler kan bevæge mig lidt i Haven. I Nat har det imidlertid tøet og bliver det saaledes ved kan jeg vel om et Par Dage tænke paa Indreisen. Dette Julebesøg har iøvrigt ikke været opfriskende, Tænderne have stadigt murret og i det nye Aar har jeg faaet ordenligt over Fingrene, mon det har at betyde for hele Aaret? de Dage jeg var paa Holsteinborg, brændte jeg min høire Haand paa Kakkelovnen saa jeg en heel Nat laae med Gullerods Omslag, men det hjalp; jeg har sundt Kjød at læge. Den 4de Januar forlod jeg Holsteinborg, hvor især Nytaarsaften var trist, da Bodil blev syg og Forældre vare meest hos hende, jeg sad allerede efter Klokken 9, i636 min Stue. Ved Afreisen, som jeg bedst var i Vognen og vilde lukke det kunstige Vindue ned foran, fik jeg Pegefingeren paa venstre Haand ind i Sprækken mellem Hængslerne, og da Mekaniken slog sammen nappede den ikke blot Huden, men et lille Stykke Kjød ud af Fingerspidsen. Jeg holdt Fingeren i Munden den hele mile lange Tour til Basnæs, der fik jeg den badet i Ædike og senere i varm Olie, Lægen fra Skjelskjør vilde jeg ikke have, da Veien er saa besværlig, jeg har følt stærke Smerter, nu dulmede, men De637 vil forstaae at jeg saaledes hverken har prøvet en fornøielig Juul eller Nytaar. Det glæder mig at Jonas faaer en lille Reise Forfriskning. Han holder saa meget af Bergsøe, skatter ham og har der hos Omhue for hans Velbefindende saa at han vist vil føle sig særdeles tilfreds paa denne Reise. Tak ham for Bogen jeg fik og det venskabelige Brev, som jeg først ved et Tilfælde igaar fik frem, da jeg troede at det Skrevne var et Brev fra Forfatterinden, og som jeg alt saa kjendte, hendes laae der da ogsaa paa tyndt, rødt Papir. Tak Deres Mand for hans kjærkomne Breve; jeg længes nu efter at see Dem, tale med Dem, vide lidt om Verden i Byen. Fru Scavenius sender Dem en hjertelig Hilsen, hun var i dette Øieblik inde i min Stue og da hun hørte at det var et Brev til Dem jeg skrev, bad hun mig hilse. Hun kommer om 3 Uger til Byen og bliver der omtrent ogsaa tre Uger, men næste Aar tager hun Ophold derinde flere Maaneder og siger: at hun da glæder sig til at komme sammen med Dem, dersom De er stemt derfor, hun skatter Deres »Aandrighed«, vil gjerne engang om Ugen see gode Venner og kun en ganske lille Kreds. De, kjære Fru Collin, har en stor Stjerne hos hende ! De har paa Föhr været saa'ndash;som De altid er, høist elskværdig !!! Hils Theodor, hils Familien i Rosenvænget! jeg tænker at Døden napper mig i dette Aar, vidste jeg det, saa fløi jeg strax ud i den vide Verden for ret at trække Veiret før det tages aldeles fra denne Ormesæk.–Bring Deres Broder og hans Frue min Hilsen, ikke at glemme Louise!–De sagde da Boye, at det Anckerske Legat kun er for Poeter, som have ladet deres Arbeider trykke; det hjælper ikke man gaaer og bærer Poesien i sig. Lev nu hjertelig vel! et godt livsaligt Nytaar! Deres hengivne, taknemlige
H. C. Andersen
