Dato: 19. oktober 1866
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

563. Fra Henriette Collin.

Fredag [19/10 1866]

Kjere Andersen!

Havde jeg vidst, hvad jeg af Deres Brev idag fik at vide at De ikke kommer før 25de tidligst, saa havde jeg ikke behøved at skrive Dem det ubehagelige hovedkuls Brev til og sparet Dem for den Harme som jeg er vis paa at det fremkaldte.–De tror naturligvis kjere Andersen at jeg »med min sædvanlige Ødselhed« har kasseret Deres »gode og store« Gulvtæppe'ndash;men De gjør mig Uret'ndash;Om dets Størrelse kan jo ikke disputeres'ndash;der vil komme til at mangle næsten 2 Alen rundt om og saa er der midt paa, de store Huller, som De maaskee ikke kjender, men som i Reglen fremkomme ved Udbankningen om Foraaret som altid skeer med en'ndash;tildeels nødvændig'ndash;Voldsomhed. Nu er det efter modent og sparsomligt Overlæg, mit endelige Forslag til Dem at vi lade Saddelmageren reparere det saa godt som muligt og lægge det da midt paa Gulvet, fastslaaet med smaae usynlige Søm.–I Sovekamret er det jo ikke nødvændigt og maaskee holder De ikke deraf.

Paa Deres Brændekammer ligger en Favn godt Bøgebrænde som vores Karl har besørget og for Cocks vil Deres Frøken nok sørge, som hun i Et og Alt synes at have stor Lyst til at De skal blive tilfreds. Baiersk Øl faaes hos Aporta til almindelig Pris, jeg antager naar det kjøbes af hendes Pige –ikke naar det drikkes af Dem i Condittoriet'ndash;Hvis De har ondt ved at læse min Skrift saa er det fordi jeg er daarlig og mine Hænder iskolde –Fru Melchior var her nu for at vi sammen skulle tage Deres Værelser i Betragtning, men jeg tør ikke gaae ud, hun var her temlig længe og jeg tror vi morede os godt ved at tale sammen, hun er vist baade forstandig og hjertens god.

Der er intet at fortælle fra Familien uden at Pauline fremdeles er lidende og jeg frygter for et alvorligt Onde.–

Lad mig saa høre Deres endelige Beslutning kjere Andersen saa skal Alt skee paa bedste Maade.–Jeg gruer lidt for at see Dem første Gang efter at De har taget Deres Seng i Brug, Madradser ere som Støvler, de maa bruges en liden Stund inden de blive behagelige'ndash;Fru M og jeg bleve enige om at vi gjærne vilde have et paalideligt Menneske til at »lægge den til« for Dem!

Farvel nu gaar jeg i Seng D[eres] Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost