Basnæs ved Skjelskjør den 2den Januar 1865.
Kjære Fru Henriques!
Deres kjære Brev modtog jeg iaftes og skriver nu strax igjen for at bringe min Tak til Dem og min Undskyldning hos Deres Mand at han ikke paa sin Fødselsdag fik Lykønskning fra mig; jeg erindrede vel at denne indtraf ved Juletid, men jeg huskede ikke Datoen, da jeg aldrig har været i Byen paa den Tid og i det jeg skrev Dem til kom den Fest mig ikke i Tanke, nu sender jeg Hilsen og Lykønskning, lidt ind i det nye Leveaar, men ikke mindre varme og hjertelige, end om jeg havde staaet i Stuen med de andre Gratulanter. Julen er gaaet temmeligt stille herude og det har været mig bedrøveligt at see hvor ofte, i min Fraværelse, Operaen Faust er blevet givet; nu i denne Uge er den ansat to Gange, nemlig Tirsdag og Torsdag, ogsaa disse to Dage mister jeg den, da, som jeg allerede i mit forrige Brev sagde Dem, her skal være Komedie paa Basnæs Torsdag Aften den 5te Januar, og [ikke] før efter den Forestilling, altsaa ikke før Løverdag, kommer jeg til Kjøbenhavn. Det var venligt af Robert Wat at sende mig Brev; tak fordi De besørgede det herud; jeg skrev ham gjerne til, men da han i sin Skrivelse siger at han nu snart kommer hjem, tør jeg ikke lade Brev komme afsted før jeg hører af Dem, om De troer han endnu er der en Uge eller to. Allerede for et Par Dage siden modtog jeg Brev fra Professor H. P. Holst hvori han skrev: "Theaterchefen har besluttet at der strax med al Kraft skal tages fat paa Operaen Ravnen". Holst forlangte at vide om, i hvilke Kostumer Stykket skal spilles og jeg har øieblikkeligt givet Besked. Jeg haaber saaledes at Ravnen nu snart flyver ind i Repertoiret. Igaar, Nytaarsdag var Veiret særdeles deiligt, Solen varm, ikke en Vind rørte sig, jeg gik i Haven ved Stranden, ganske kirkelig stemt; det nye Aar har jeg bragt min Hilsen i følgende lille Vers.
"Det nye Aar kommer susende
Hen over Vandene;
Er Du rige Fugl der brusende
Kommer ind i Landene,
Glæde vinkende?
Er Du fattige Fugl der linkende
Kommer med Sorg og tunge Kaar?
Kan Du bedrøve meer end det gamle Aar?
Kan Du hugge i Hjerterne dybere Saar?
Hvad skal vel nævnes som Din Bedrift
Naar Du staaer omtalt i gammel Skrift?
Du nye Aar, som Gud kun kjender,
Hvad mon vel Herren ved Dig os sender?
Vor Bøn kan os styrke i al vor Vee,
Men ikke forandre hvad der skal skee!
Bring kjærlig Hilsen til Deres Mand og Børn; hils de elskværdige Frøkner Price, ligesaa Høedt og Carstens en, Husets Jomfru og hver som bryder sig om en Hilsen fra mig. Aaret er begyndt for mig med Tandpine, igaar Aftes, til langt ud paa Natten har jeg lidt en Deel, jeg bliver derfor hjemme i Dag da hele Huset kjører ud til Middag og Aften paa Herresædet Espe. Isen ligger langt ud over den flade Strand, men jeg seer fra mit Vindue tre fire Skibe i Horizonten og hvor Iis og Vand mødes, ligger en Mængde vilde Svaner; jeg kan tælle sexten. - Nu lev vel! et godt og lyksaligt Nytaar!
Deres hjerteligt hengivne
H. C. Andersen.
