464. Til Henriette Collin.
Søllerød, Nyholte Station den 16Juli 1864.
Kjære Fru Collin!
Fra Søllerød endnu et Brev! siger De nok; dette er vistnok ogsaa det sidste denne Gang. Jeg tillod mig at mælde mig hos Dem til Middag paa Søndag, men jeg kommer ikke, Fru Neergaard har overtalt mig til at blive den Dag endnu herude og først paa Mandag Eftermiddag kjører jeg til Kjøbenhavn. I Ugens Løb kommer Fru Drevsen, skeer det ikke da flyver jeg afsted igjen, men om det bliver til Norge eller Christinelund veed jeg ikke, helst fløi jeg ind i den anden Verden, thi af denne er jeg træt, mæt af Dage som disse. Vi kjørte igaar gjennem Skovene; hvor der er smukt! vi vare ved Stranden, saae paa de mange tarvelige Landsteder ved Strandveien, et Par ligge som om de vare tabte af en Fløtte-Omnibus. Vi kom forbi Strandmøllen, der lugtede af »Silkeborg«, der var saa ganske Kludelugten jeg kjender fra Fabriquen derovre;–i Dag er det koldt og blæsende, jeg har forsøgt at skrive paa »Saul«, men det vil ikke gaae, kun et Par Sange til Scenerne hvor Saul jages af sin onde Dæmon har jeg Tanke og Stemning for. I Aviserne klinger endnu intet Davids Harpespil til Belroligelse i disse mørke Tider. Ogsaa herude seiler man om mellem politiske Partier og høist forskjellig Opfatning af situationen.–Dog, om Alt dette vil jeg ikke skrive, ikke tale; hvad er der sandt i, naar man fortæller at Professor H. P. Holst skal være Scene?Instructeur ved det kongelige Thcater; det skal have staaet i Aviserne; hvo har gjort dette Valg? Gaar Casino overstyr? Hvo skal i Stedet for Gehemeraad Tillisch, som Styrende for det kongelige Theater? Er det Staldmesteren Danneskjold? Nu er vel Deres Louise reist; der vil da blive endnu mere stille i Hjemmet, Oluf maa nu aldeles overtage Ungdoms Livet. Er Theodor stadigt hjemme, det maa være meget eensomt, i hvor underholdende end Vappe kan være.– Fru Augusta Collin er vel meget ængstelig for Edgar? Hvorfor have de sat ham fast? det bedrøvede mig at læse den unge Trepkas Død; stakkels gamle Fru Falbe! hendes Hjerte, troer jeg, hænger fast ved hendes Børn og Børnebørn. Gid at der dog snart kom Vaabenhvile, Fred'ndash;men bilken Fred!–
Nu lev vel! aldrig nok kan jeg takke Dem for Deres milde, venlige Deeltagelse, de gode Øine De altid modtager mig med naar jeg i min Uro hjemme driver afsted og veed ikke ret hvor jeg skal havne! Gid at De snart maatte see Jonas, uskadt, glad og livsmodig som han er.
Lev vel.
Deres hengivne
H. C. Andersen.
