407.
Fra Henriette Collin. Sorent 26de Septbr [1862]
Kjere Andersen Jeg har virkelig faaet nogen Angst for at skrive til Dem, men vil dog nu see at overvinde den og fortælle Dem lidt – om ikke om mig selv, saa om min Familie. – Vi ere alle 3 meget lykkelige over den mageløse Natur her og for Louise og mig er dette stille Liv meget tiltalende, Edvard savner Beskjæftigelse og tager nu en tour til Palermo hvortil han glæder sig meget–saasnart han er vendt hjem derfra gaa vi til Neapel og see hvad denne urolige484 By har at vise og saa gaar Veien Nord paa – Med Sproget gaar det noget besværligt kan De tro, og dog gaar Edvard hurtig frem og læser nu med Lethed de italienske Aviser – Jeg har opnaaet en forbausende Færdighed i Gesticulation og Mimik og fører paa denne Maade lange Samtaler med vores venlige Stupige, Louise indlader sig kun paa tysk, fransk og engelsk og det giver hende Hovedbrud nok – hendes fine blonde Ydre gjør megen Lykke her og hun ansees af vores Pige for et ualmindelig stort og for sin Alder adstadigt Barn – hun tror at hun er 12 Aar, medens vores Vadskerkone kom Sandheden lidt nærmere ved at gætte paa 13! – Jeg kunde fortælle Dem adskillige Røverhistorier kjere Andersen, men da vi endnu ikke selv have oplevet nogle vil jeg hellere lade det vare, kun er det kjedeligt at vi ikke tør gjøre nogen Udflugt op i Bjergene. – De veed at vi tilbragte 5 Dage i Genua og fandt særdeles Behag i denne By – man kan ikke gjøre sig selv Rede for hvad det er der tiltaler os ved det ene Sted og ikke ved det andet, men i Genua gad jeg nok have levet lidt længere. – Fra Kjøbenhavn skriver man at der er koldt og Efteraarsagtigt og her er485 Veiret aldeles henrivende, dog maatte det gjærne være lidt varmere–men om dette Ønske er jeg nok ene. – Her boer en vakker engelsk Familie i hotellet, dersom de talte Dansk vilde jeg finde det var en høist behagelig Omgang. – De gamle Steinheims fra Rom bo ogsaa i Sorent–De kjender dem vist, det er to ypperlige gamle Mennesker . . .
Fra Familien Collin har jeg i længere Tid ikke hørt, dog veed jeg at Viggo er bedre og har været i Haven en Aften og godt kunnet taale Lyset af Fuldmaanen, gid han snart maa kunne taale Solens Lys den Stakkel!
– Om 8 a 10 Dage forlade vi Sorent og blive tænker jeg, 8 Dags Tid i Neapel, Louise gruer lidt for disse Dage som skal tilbringes med at see og beundre og det trætter hende saa meget – Saa kommer Rom og det bliver jo det egentlige Reisehjem–naar vi nu kun maa finde en god Bolig – paa Solsiden – Professor Boyesen havde netop forladt Neapel da vi ankom, det var kjedeligt nok, men vi haabe at finde ham i Rom hvor iøvrigt neppe mange Danske ville komme i Vinter – Og hermed Lev vel kjere Andersen Gid De maa være rask og tilfreds i de ganske ny Omgivelser og finde rigt Stof for Deres Pen. – Edvard og Louise hilse mange Gange –
Deres
Jette Collin.
