Holsteinborg, Juledag 1861.
Kjære Ven!
Min Stue støder lige op til Kirken, jeg kan gjennem Døren [overstr: lige] gaae derind; Orgelet spiller, Psalmesangen lyder i det jeg skriver disse Ord til Dem; her er saa jule-festligt! og iaftes var her ret Barne-Glæde; alle de Smaa vare saa lykkelige ved Juletræet og dets Herligheder, jeg fik ogsaa mit Julebord med mange Sager der tydede hen paa mine Digtninger, Katten sad paa Blækhuset, Nissen dandsede paa Penneholderen, Sommerfuglen fløi i florentinsk Mosaik paa Papir Trykkeren, min lille "Svovlstikke-Pige" havde ogsaa indfundet sig og for at jeg ogsaa kunde faae Vers fik jeg Christian Winthers Bog med Exners Billeder. Jeg tænkte ellers meget igaar paa min Juletid i Barndommen, den var dog den rigeste jeg har oplevet, uagtet Stuen var saa lille og jeg intet Juletræe havde, men Grøden, Gaasen og Æbleskiberne mangle aldrig og den Aften stod der to Lys paa Bordet. / Et halvt hundred Aar tilbage har jeg allerede en Jule-Erindring! hvor forunderligt er jeg dog baaret frem! Tak for de to hyggelige Dage hos Dem og Deres Kone, hils hende hjerteligt og kjærligt! bring ogsaa Sophie min Hilsen, hun havde vist for Dem begge lavet Juletræ, smukke Blomster saae jeg hun havde, de skulde frem til Juleaften, sagde hun. – Denne Gang fik jeg Intet af Deres Livs Historie at høre, jeg turde ikke opfordre Dem dertil, jeg fik jo de to smukke Digte. Gud veed om vi ses mod næste Juletid? Hvor jeg saa er. Min Lyst er i det nye Aar at flyve til Spanien, men maaskee jeg dog er tilbage igjen før Sneen falder. Gaaer jeg i Juli-August til Pyrenæerne, kan jeg blive hele September inde i Spanien og komme hjem i October. Jeg maa altid have mine Jule-Drømme og disse ere om Reiseliv! et Udbytte maa jeg bringe fra Reisen og det er derfor jeg tænker paa Spanien, uagtet der venter mig Besværlighed, Schweiz har kun Beqvemmelighed og Storhed. / I Dagbladet stod forleden en venlig Anmældelse af mine sidste Eventyr og Historier, kun Pscykken syntes Anmælderen ikke at have forstaaet. Læs Anmældelsen og siig mig om det ikke er ganske galt. – Glæder De mig med Brev her paa Holsteinborg, da vil De erindre at Brevene gaae over Skjelskjør. Veiret er mildt, men hellere saae jeg klar Luft og sneehvide Marker, ifjor var det saa deiligt med den skinnende Snee og de rimfrosne Trær, da digtede jeg "Sneemanden", iaar vil min Musa slet ikke besøge mig, men det faaer saa være, naar hun kun vil komme til mig paa Spaniens Bjerge, om jeg naaer derhen. Vil De hilse Wilsters og Harders! gid et godt og glædeligt Nytaar rulle op for os Allesammen, ingen Krig, ingen Cholera! de to ere mine Rædsler! Fred og Sundhed raade! Nu lev hjertelgig vel!
Deres trofast hengivne
H. C. Andersen.