H.C. Andersen centret

Se ogs� Sp�rgsm�l og svar om H.C. Andersen.

Denne oversigt henter b�de stof og inspiration i Dag Heedes forskningsoversigt s. 9-40 i bogen Hjertebr�dre, 2005.

Niels Kofoeds H.C. Andersen og Goethe eller Verdens�ndens alfabet (2005), som er omtalt nedenfor, udkom efter Heedes bog og er f�lgelig ikke omtalt der. Det samme g�lder Ejnar Askgaard: Hans Christian Andersen. Eventyret om H.C. Andersen fortalt af Odense Bys Museer, 2005

Ole Thomsen har givet Hjertebr�dre en kritisk og perspektiverende anmeldelse i litteraturmagasinet Standart 2 (2005): 50-51. Se ogs� Wolfgang Behschnitt i NORDEUROPAforum 1/2006, Kirsten Wechsel i Scandinavian Studies 2006, Iben Tandgaard i Weekendavisen 1.4.2005 og Mogens Br�ndsted i Nordica 22 (2005): 252-253

Albert Hansen – homoseksuelle helte

Carl Albert Hansen Fahlbergs artikel i Magnus Hirschfelds tidsskrift Jahrbuch für sexuelle Zwischenstufen med titlen: "H.C. Andersen: Beweis seiner Homosexualit�t", 1901, var den f�rste i en lang r�kke af afhandlinger, der ber�rer Andersens (homo)seksualitet. Albert Hansen (artiklen blev udgivet under dette navn) var selv homoseksuel og �nskede at afdramatisere – og afkriminalisere – homoseksualitet ved at inds�tte HCA i en r�kke af store, homoseksuelle m�nd: bl.a. Alexander den Store, C�sar, Leonardo da Vinci og Michelangelo. Argumenterne for Andersens homoseksualitet fandt Hansen i digterens forelskelser i m�nd, hans nerv�sitet, feminitet, huslighed, forf�ngelighed, sygelighed m.m., samt ikke mindst i hans kunstneriske geni.

Karl Giese – samklang

Karl Giese, Magnus Hirschfelds livsledsager, ans� ogs� Andersen for homoseksuel og fandt is�r sj�lelig samklang i Andersens Mit Livs Eventyr samt romanerne Improvisatoren og O.T., i artiklen "Andersens Wesen und Werke", i tidsskriftet Der Eigene 9(1921-22), Heft 3 (1. del af artiklen), og Heft 5 (2. del).

"For jeg vil sige til de mange, og det drejer sig om rigtig mange, som ikke har l�st hans romaner: den mand, der med sine eventyr har givet sk�nne stunder til s� mange, giver i sine romaner, s�rligt til den voksne urning¹, ja, netop til ham, en verden, som vi f�ler os sammenvokset med, og som lader os genopleve de sarte, stille r�relser, som livets n�dvendige maskespil har kvalt." (Dag Heedes oversættelse af Giese, citeret fra Hjertebr�dre, s. 19)

Hjalmar Helweg – psykopati

Psykiateren Hjalmar Helweg gik skarpt i rette med Albert Hansens artikel og overhovedet alle (udenlandske²) p�stande om, at Andersen skulle have v�ret homoseksuel. Han g�r det imidlertid ikke s�rlig effektivt af med teorien, men kredser i stedet om muligheden. Han fors�ger som et modtr�k at diagnosticere Andersen som en form for psykopat: H.C. Andersen har ikke gennemg�et en normal, vellykket udvikling. Han er som f�lge af denne mislykkethed seksuelt usikker og uform�ende over for kvinder. S� usikker, at Helweg fantaserer over, hvorvidt Andersen ville have kunnet modst� en homoseksuel tiln�rmelse p� rette tid og sted. Overordnet set konkluderer Helweg, at Andersen var en forkvaklet eller mislykket heteroseksuel.

Klaus P. Mortensen – �ndelig l�ngsel

i Svanen og skyggen (1989) argumenterer Klaus P. Mortensen imod enhver tanke om digterens homoseksualitet – han var helt bestemt heteroseksuel, og alle s�rheder s�som de mange temmelig hede breve til f.eks. Edvard Collin kan bortforklares som ren �ndelig l�ngsel.

Flere tyske homoseksualiseringer. Litter�r camouflage

Hans Mayer skrev om Andersen o.a. i bogen Aussenseiter, 1975, og her tog han udgangspunkt i S�ren Kierkegaards kritik af Andersens kvindagtighed i Af en endnu Levendes Papirer (1838) og s� Andersens forfatterskab som (gennemskuelig) camouflage af den forbudte (homo)seksualitet og hans liv som fyldt med tegn p� angst for afsl�ring.

Heinrich Detering behandler Andersen i sin doktorafhandling Das offene Geheimnis. Zur literarischen Produktivit�t eines Tabu von Winckelmann bis zu Thomas Mann, 1994. Detering argumenterer imod Helwegs heteroseksualisering af Andersen og finder i breve og forfatterskab en argumentationsbase for det "modsatte" synspunkt, nemlig at Andersen var erotisk afvigende; at hans beg�r var "homoerotisk", og at det ikke bare er synligt, men p�faldende. Det undrer Detering, at der er s� lang en tradition for at diskutere, hvorvidt H.C. Andersen var homoseksuel eller ej, idet det er "schlechterdings un�bersebar", at Andersen vedvarende fors�ger at artikulere "dezidiert homoerotische Neigungen und Sehns�chte" og "sich als erotisch abweichend verst�ndlich zu machen – gegen�ber anderen und zuerst gegen�ber sich selbst" (udgaven G�ttingen: Wallstein Verlag 2002 s. 174), alts� at HCA vedvarende bestr�ber sig p� at artikulere decideret homoerotiske tilb�jeligheder og l�ngsler og at g�re sig forst�elig som erotisk afvigende overfor andre og overfor sig selv. Detering analyserer bl.a. Agnete og Havmanden, "Den lille Havfrue" og "Skyggen" med henblik p� s�re k�nsroller mellem mand og kvinde og tavshed fortolket som umuligheden af at kunne sige d�t, alts� bekende homoerotisk beg�r.

Wilhelm Von Rosen – seksualitetshistorie

Wilhelm Von Rosen polemiserede i sin doktorafhandling M�nens kul�r. Studier i dansk b�ssehistorie 1628-1912, 1993, imod Detering. Ikke fordi von Rosen h�vder, at Andersen ikke var homoseksuel, men fordi han finder det forkert at kategorisere ud fra skellet homo- eller heteroseksuel. Denne skelnen er ikke universel, som det synes hos Detering, argumenterer von Rosen. Den er derimod en konstruktion, en opfindelse, som h�rer til i en afgr�nset historisk periode.

Von Rosens polemik skyldes alts� en grundl�ggende forskel p� tilgangen til Andersen og historien. Denne forskel er af teoretisk og metodisk art og befinder sig stadig i kernen af diskussionen om Andersens seksualitet. Von Rosen er konstruktionist, og det har bl.a. den konsekvens, at han ikke vil anerkende sp�rgsm�let om, hvorvidt Andersen "var homoseksuel" eller ej, fordi ikke blot ordet, men ogs� dets identitetsskabende betydning er anakronistisk i forhold til H.C. Andersen. "Homoseksualitet" og den homoseksuelle k�nsrolle blev skabt fra og efter o. 1870, hvor homofobien ogs� blomstrede, men havde ingen betydning og realitet i det meste af Andersens liv og s�ledes ikke i de fleste af de mandeforhold, der pr�gede hans liv.

Von Rosens synspunkt f�r mange til retorisk at sp�rge, "om homoseksualitet ikke fandtes f�r ordet", underforst�et at det gjorde det. Von Rosens og andres historiske studier tyder p�, at det har fandtes til mange tider og steder; som mulighed for k�rlighed og genitalseksuel handling. Men rollen, identiteten og stemplet "homoseksuel" har ikke altid fulgt med. Og begrebet selv er, som rollen, identiteten og 'label', af stor betydning. Som von Rosen dokumenterer, var homofobi stort set frav�rende i st�rstedelen af Andersens liv, hvilket bet�d, at f�lsomme mandevenskaber, kys og omfavnelser, som man kender det fra romantikken, ikke var skr�kindjagende, som det blev det sidst i 1800-tallet, netop efter "homoseksualitet" fik ord og (for�get) bevidsthed.

Homofobien og hele den gennem ritualer og besv�rgelser stadigt fornyede skelnen mellem hetero- og homoseksualitet er s�ledes i h�j grad et moderne f�nomen, omend homoseksualitetens genitalseksuelle handlinger ogs� f�r 1870 var forbudte if�lge loven. Homoseksualitet blev ildeset og sygeliggjort.

Som Johan de Mylius l�gger v�gt p� i denne sammenh�ng, spillede troen og Bibelens ord en meget stor rolle dengang. En rolle som g�r ud over det sociale og juridiske. Homoseksualitet var – og er – i det perspektiv en synd.

Alt dette har naturligvis haft stor betydning for disse m�nds liv. S�ledes ang�r konstruktionisme ikke kun hvad vi siger, men ogs� juridiske og sociale forhold. Wilhelm von Rosens argumentation er s�ledes ikke blot ordkl�veri, men tager (meget grundigt) udgangspunkt i historisk dokumentation i unders�gelsen, der (ogs�) har fokus p� begrebers betydning for menneskelivet.

Henning Bech – stemninger

Henning Bech har skrevet om Andersens seksualitet i artiklen "A Dung Beetle in Distress", i Journal of Homosexuality, vol. 35: 3-4 [= Jan L�fstr�m (red.): Scandinavian Homosexualities. Essays on Gay and Lesbian Studies], 1998, s. 139-61.

Bech diskuterer ikke med fortidens homo- og heteroseksualitetskonstrukt�rer i Andersen-forskningen, men skitserer med udgangspunkt i eventyret "Skarnbassen" og digterens dagb�ger, hvordan man hos Andersen finder stemninger og skildringer af livsforhold, der er besl�gtede med og prototypiske for den homoseksuelle mandsrolle fra slutningen af 1800-tallet samt det senmoderne liv i almindelighed, p� tv�rs af k�n og seksuelle kategoriseringer. Kort fortalt: Andersen taler ind i de homoseksuelles erfaringsverden, fordi han ligesom de var et (over)f�lsomt bymenneske – hvilket med tiden er blevet en almen tilstand i vestlige lande.

When Andersen appears to us "homosexual," and appeals to us as homosexuals, it is not merely, nor perhaps primarily, because we may share a name with him. It may not even be because we can recognize ourselves in, or somehow empathize with, the feelings he had for other men. More essential, perhaps, are the basic existential tunings he experienced.
(Bech: "A Dung Beetle..." s. 153)

Uartige biografier

Siden �rtusindskiftet er to Andersen-biografier l�bet med stor opm�rksomhed i b�de medier og forskning. Det drejer sig om Jackie Wullschlagers Hans Christian Andersen. The Life of a Storyteller, 2000 (da. 2002), og Jens Andersens Andersen. En biografi I-II, 2003. Begge er grundige og udbredte, og begge g�r imod den traditionelle og hidtil dominerende heteroseksualiserende tendens i Andersen-forskningen.

F�r og bag Wullschlagers biografi ligger desuden Alison Prince: Hans Christian Andersen. The Fan Dancer, London 1998, hvori HCA konsekvent anses for homoseksuel. Jvf. ogs� Michael Maar.

Jackie Wullschlager

Wullschlager har l�st von Rosen og ladet sig inspirere. Hun p�peger de hyppige trekanter med to m�nd og en kvinde i Andersens k�rlighedsliv og rejser sp�rgsm�let om Andersens seksualitet. Det (homo)seksuelle tema skabte en vis panik i Danmark i 2002, hvor man efter biografiens overs�ttelse til dansk opdagede en fodnote, hvori det hedder (her citeret efter den engelske original), at

The silence of Danish commentators, from Andersen's own time until the present day, on the subject of his homosexual relationships, is remarkable. Andersen's diaries leave no doubt that he was attracted to both sexes; that at times he longed for a physical relationship with a woman and that at other times he was involved in physical liaisons with men. (s. 382, min fremh�vning. LBJ)

Wullschlager udtrykker undren over tavsheden i dansk forskning om det (homo)seksuelle i Andersens liv, men tager ligesom von Rosen afstand fra at kategorisere Andersen som homoseksuel, fordi det er anakronistisk.

Jens Andersen

Jens Andersens store biografi om H.C. Andersen, Andersen. En biografi I-II, 2003, kommer ogs� omkring nationaldigterens seksualitet. Ogs� Jens Andersen har l�st Wilhelm von Rosen og er med Dag heedes ord den mest konsekvente kritiker af heteroseksualitetskonstruktionen af H.C. Andersen. Jens Andersen g�r det, som Heede efterlyser, nemlig at seksualisere litteraturhistorien, nu hvor seksualiteten er blevet historiseret, og f�lgelig vil han ikke anvende de anakronistiske og forenklende kategorier homo- eller heteroseksuel til at opfatte H.C. Andersens beg�r og rige f�lelsesliv. Jens Andersen tvivler st�rkt p� den danske forskningstraditions argumenter for H.C. Andersens heteroseksualitet og kritiserer dens blindhed for eller ligefrem fortr�ngninger af digterens k�rlighed til sit eget k�n, selvom temaet springer i �jnene i mangeh�nde biografiske kildeskrifter.

I disse korrespondancer med is�r yngre m�nd udfoldede digteren en side af sig selv, som en stor del af den etablerede H.C. Andersen-forskning gennem de sidste 120 �r, selv efter Wilhelm von Rosens banebrydende doktorafhandling i 1993 om Andersens k�rlighed til sit eget k�n, mere eller mindre har fortr�ngt. And�gtigt og respektfuldt har man i generationer holdt sig til den overleverede historie om H.C. Andersens ulykkelige forelskelser i kvinder som Riborg Voigt, Louise Collin og Jenny Lind. Men g�r vi disse k�rlighedshistorier efter i s�mmene, knirker de som Lille Claus' hestehud under bordet hjemme hos bondemanden i "Lille Claus og Store Claus". At det i h�jere grad var Andersens eget k�n, som lagde beslag p� hans dr�mme og tanker, er en sandhed, som Andersen-forskningen i en stor homofobisk bue f�rste gang gik udenom i 1882, da Edvard Collin udgav sin bog om H.C. Andersen og det Collinske Hus; en bog, der – som flere siden har p�peget – hviler p� underligt sl�rede og modstridende forklaringer p� digterens sj�leliv og forholdet mellem de to m�nd, der var n�re venner i mere end 40 �r. (Jens Andersen: Andersen, 2003, bd. 1, s. 279)

Dette skal ikke forst�s som om JA med breve vil bevise, at HCA var homoseksuel. Tv�rtimod advarer han mod s�danne kortslutninger:

Man skal med andre ord vare sig for at l�se og fortolke H.C. Andersens l�ngsler og dr�mme om et mere intimt forhold til Edvard Collin som et bevis p� digterens homoseksualitet. Derved f�r man nemlig kun �je p� en flig af digterens erotiske v�sen, der rummede k�rlighed til langt mere end �t menneske og �t k�n. (...)

Andersen var en sj�lden blanding af impulser, og ved at putte ham ned i kasser med p�skrifter som "homoseksuel", "heteroseksuel", "biseksuel eller "aseksuel f�r vi slet ikke �jnene op hans overd�dige natur og for den tids mere nuancerede, rummelige opfattelse af, hvad mandens rolle i livet egentlig er. (Andersen, bd. 1, s. 247. Min fremh�vning. LBJ)

Jens Andersen vil langt fra g�re Andersen homoseksuel, men heller ikke heteroseksuel. Han tager den historiske afstand alvorligt og l�gger v�gt p� romantikkens platonisme som den form for mandek�rlighed, Andersen foretrak: "k�rlighedsf�lelsen" (Andersen, bd. 1, s. 247ff).

Dag Heede – queering

Dag Heede kritiserer i Hjertebr�dre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet (2005) den normaliserende/heteroseksualiserende tendens i hovedparten af den danske H.C. Andersen-forskning. Han er bl.a. inspireret af det "blik for H.C. Andersens blik for muskelsvulmende arbejdere, p�ne pr�ster, smukke munke, billedsk�nne ynglinge og veldrejede milit�rpersoner", Jens Andersen udfolder i sin biografi (Hjertebr�dre s. 34f)

Hjertebr�dre indeholder foruden forskningsoversigten, som ligger bag den n�rv�rende introduktion, analyser af udvalgte motiver i eventyr og andre tekster samt mere omfattende analyser af romanerne Improvisatoren og O.T.. Hjertebr�dre afd�kker og forf�lger "Spor: hjertebr�dre og kvindelig", n�rmere betegnet de overordentlig n�re mandevenskaber og de mange piger og kvinder, der m� lade livet, s� m�ndene kan f� fred – sammen. Sporene er mange og overbevisende.

Det teoretiske grundlag for Heedes analyser er queer theory (is�r Eve Kosofsky Sedgwick), og der tages desuden udgangspunkt i Foucault (La volont� de savoir, 1976), derrida'sk dekonstruktion og flere andre 'bev�gelser'.

Heedes vision er en 'queering' eller 'm�rkeligg�relse' af hele den danske litter�re kanon. Han har selv taget flere andre skridt p� vejen med studier i Karen Blixen Det umenneskelige. Analyser af seksualitet, k�n og identitet hos Karen Blixen, 2001) og Herman Bang (Herman Bang – m�rkv�rdige l�sninger. Toogfirs tableauer, 2003). Hans tidligere studerende Maja Bissenbakker Frederiksen har taget sig af dele af Johannes V. Jensen, Tove Ditlevsen, Klaus Rifbjerg og Kirsten Thorup i medaljeafhandlingen Begreb om beg�r, Odense 2005.

Den litteraturvidenskabelige m�rkv�rdigg�relses form�l og metode er ikke at g�re forfatterne og litteraturen homoseksuelle. Men det er en m�ls�tning at �bne �jnene for den slags og at synligg�re og kritisere heteroseksualiserende konstruktioner af litteraturhistorien. Disse optr�der med anonym selvf�lgelighed, idet heteroseksualitet foruds�ttes at v�re "det naturlige", det som ikke er noget (s�rligt). Denne magtfulde anonymitet skal queer l�sninger afd�kke. Resultatet, som man ser det i Hjertebr�dre, er ikke subversivt p� "hetero-t�nkningens" pr�misser. Alts� ikke som en underliggende position, der skal hives frem i opposition: "han var i virkeligheden homoseksuel". Der er tale om en tredie position og t�nkning om et tredie, drilsk k�n.

Sk�ret ud i pap: H.C. Andersen var ikke 'homoseksuel', og han var absolut ikke 'heteroseksuel' (Hjertebr�dre s. 18)

Niels Kofoed – alkymistisk androgynitet eller Digteren foran bordellet

Niels Kofoed behandler ogs� Andersens seksualitet i sin H.C. Andersen og Goethe eller Verdens�ndens alfabet, C. A. Reitzels Forlag 2005. Bogens overordnede fokus er p� id�historiske og �stetiske linier fra Goethe til Andersen, med is�r alkymi som en vigtig baggrund for Goethes t�nkning.

Goethes forfatterskab handler iflg. Kofoed som helhed om ligev�gten mellem det mandlige og det kvindelige i personligheden. Andersens liv "handlede om" det samme, og Andersen str�bte, stadig iflg. Kofoed, efter denne ligev�gt, alts� det hermafroditiske, hvori i dette perspektiv ligger en guddommelig ligev�gt, helhed og renhed.

Under opholdet i Napoli kulminerede H.C. Andersens moralske anf�gtelser med hensyn til seksuallivet. Han kunne ikke f� sig selv til at bes�ge bordellerne, s�ledes som hans rejsef�ller gjorde det – ikke mindst Hertz. Det var ikke blot et sp�rgsm�l om skyhed, om moral eller �stetik, men om en dybtliggende konflikt med hensyn til hans k�nsidentitet. Han var selv b�de mand og kvinde og derfor i ubalance og ude af stand til at forlige mods�tningerne i sit v�sen. Under opholdet i Rom var han n�r besvimet, da Albert K�chler fik en kvindelig model til at blotte overkroppen i sit atelier, og samtidig n�d han synet af havnearbejdernes maskuline, n�gne kroppe, n�r de arbejdede med at losse skibene langs Tiberen. Hans seksualitet var uden retningsbestemt kraft.

I Goethes teori om urplanten og farverne genkendte han stadierne i en udvikling der f�rte gennem afkald, opl�sning af legemet, d�d og genf�dsel til en forening af mods�tningerne i billedet af plantens tok�nnethed og farvel�rens r�de farve. Ligesom de vises sten kaldes et farvesk�r eller kvintessens, undertiden ogs� hermafrodit, s�ledes bliver hermafroditten som symbol et udtryk for fuldkommenhed. Adam havde jo f�r syndefaldet b�ret Eva i sit legeme. (s. 35, min fremh�vning. LBJ)

Ejnar Askgaard – ulykkelige forelskelser

Askgaard behandler H.C. Andersens forelskelser i en r�kke kvinder i Hans Christian Andersen. Eventyret om H.C. Andersen fortalt af Odense Bys Museer, Odense 2005.

Det skal n�vnes, at bogen er meget kort og ikke har et videnskabeligt sigte. Bogen er "et minde fra et bes�g i disse museer for H.C. Andersen. Dens m�l er at vedligeholde kendskabet til v�rket og digteren (...)" (forordet, s. 8). Den pr�senterer imidlertid en v�sentlig stemme i diskussionen om Andersens seksualitet.

Askgaards grundlag er kulturhistorisk, og han l�gger v�gt p� forskelle p� dengang og nu. Ligesom is�r von Rosen og Jens Andersen g�r han opm�rksom p� de anderledes omgangsformer dengang, hvor det var mindre p�faldende, ja normalt at udfolde f�lsomhed mellem m�nd, i breve og sociale former. Han l�gger desuden v�gt p� k�nsadskillelsen og p� n�dvendigheden af at have "dannelse, stand, indkomst og kapital" (s. 48) for at giftes i de h�jere sociale lag, som Andersen omgikkes.

Andersen kredsede i 1830'erne i sine breve om sin mangel p� penge som en forhindring for at indg� i et �gteskab. Da han havde det �konomiske fundament, klagede han over sin alder. Disse argumenter har de, der interesserer sig for homoerotiske forhold, fors�gt at udl�gge som en tvivlsom undskyldning, som en m�de at agere heteroseksuelt, mens han – m�ske – i virkeligheden ikke var heteroseksuel. Askgaard tager, p� grundlag af historiske betragtninger om k�n og kultur, Andersen p� ordet.

Der var m�nd involveret i Andersens forhold til kvinder, og der kan i flere tilf�lde argumenteres for, at det var m�ndene, der var de egentlige genstande for Andersens beg�r, jf. is�r Wilhelm von Rosen og Jens Andersen (bl.a. Andersen, bd. I s. 216ff). Det er omvendt hos Askgaard, og begrundelsen er is�r tidens skarpere adskillelse af k�nnene. Vejen til en kvinde skulle g� gennem m�nd. Det ville v�re h�jst upassende at g�re s�danne tiln�rmelser til kvinderne p� egen h�nd. Man m�tte have familiens, dvs. faderens accept.

---