Homoseksualitet
Se også Historien om seksualiseringen af HCA.
– Siden en dansk homoseksuel forfatter, Carl Albert Hansen Fahlberg, i 1901 under navnet Albert Hansen offentliggjorde en artikel i Magnus Hirschfelds tidsskrift Jahrbuch für sexuelle Zwischenstufen med titlen: "H.C. Andersen: Beweis seiner Homosexualität" er teorien om, at Andersen skulle have været homoseksuel, med mellemrum dukket op til overfladen. De mest gennemgribende beskrivelser af mennesket Andersen og analyser af hans forfatterskab byggende på homoseksualitetsteorien er Heinrich Deterings kapitel om Andersen i bogen Das offene Geheimnis. Zur literarischen Produktivität eines Tabus von Winckelmann bis zu Thomas Mann (Göttingen, 1994. Bogen har et af Andersens papirklip på forsiden af omslaget!), Allison Prince's biografi Hans Christian Andersen. The Fan Dancer (London 1998) og Jackie Wullschlager's biografi (som i 2002 fik Odense Kommunes store HCA-pris på 50.000 euro), Hans Christian Andersen. The Life of a Storyteller (London og New York 2001, dansk 2002).
Wullschlager, der omtaler Edvard Collin (af alle!) som Andersens "lover" hævder i en stor fodnote (s. 382 i den engelske originaludgave) følgende: "The silence of Danish commentators, from Andersen's own time until the present day, on the subject of his homosexual relationships, is remarkable. Andersen's diaries leave no doubt that he was attracted to both sexes; that at times he longed for a physical relationship with a woman and that at other times he was involved in physical liaisons with men [JdM's kursivering].
Ikke desto mindre har emnet været oppe at vende flere gange i Danmark, bl.a. i Elias Bredsdorffs biografi over HCA (oprindelig engelsk udgave 1974) og i Johan de Mylius' H.C. Andersen. Liv og værk 1805 - 1875 (1993, ny udgave 1998 under titlen H.C. Andersens liv. Dag for dag).� Sidstnævnte har fremlagt dokumentationen for de ting, der kan tale for mere end almindeligt varme følelser fra Andersens side over for Henrik Stampe og Harald Scharff (om et digt til sidstnævnte se også indledningen til Johan de Mylius' udgave af Andersens Samlede digte 2000). Andersens meget stærke (men helt platoniske, også helt a-sexuelle, og i øvrigt ugengældte) følelser i de unge år for Edvard Collin og Ludvig Müller er velkendt stof.
Det må understreges, at der ikke findes noget som helst belæg for, at Andersen nogensinde skulle have haft, hvad Wullschlager kalder "physical liaisons" med mænd. Det er ligeledes tvivlsomt, om han overhovedet - trods flere bordelbesøg - nogensinde har haft fysisk sexuel kontakt med en kvinde.
Man kan sige det sådan, at Andersens følelser ikke havde noget køn. Hans seksualitet havde det (som det fremgår af mange almanak- og dagbogsoptegnelser, f.eks. dagbogen d. 11. juli 1842: "Sandselig stemt, en Lidenskab i Blodet der næsten var dyrisk, en vild Trang efter en Qvinde for at kysse og omfavne, ganske som da jeg var i Syden", et udbrud, som ingen homoseksuel ville komme med). Andersen var et langt stykke vej en åndelig androgyn (tvekønnet), eller, som Søren Kierkegaard udtrykte det i Af en endnu Levendes Papirer (1838): Han er "som hiine Blomster, hvor Han og Hun sidde paa een Stengel").
Konkluderende må man sige, at det er korrekt at pege på det dybt tvetydige (og lige så dybt traumatiske) i Andersens følelsesliv omkring det seksuelle, men at det er lige så afgjort forkert at betegne ham som homoseksuel og hævde, at han havde fysiske forhold til mænd. Det havde han ikke. Det ville også have været totalt i modstrid med hans moralske og religiøse begreber, aspekter, som er helt uden for Wullschlager's og ligesindedes synsfelt.
Top 