Quote from "Dødningen" (Danish title) (1830)

Registered motifs in this quote

The tale has not been translated (by Hersholt) and is therefore quoted in Danish.

Skaren drog tilbage til Sørgehuset hvor et rigeligt Gilde ventede den; man roste den Afdøde og hans velbryggede Most, og alt som de drak for den Døde bleve de selv mere levende; en mædsket Munk, der lignede den hogartske, havde paataget sig en Harlequins lystige Rolle, drak og sagde dumme Vittigheder saa godt som nogen monarkisk Skolemester, men Johannes sneeg sig fra det lystige Selskab; han havde skaaret og sammenføiet et stort Trækors, det bar han hen paa Kirkegaarden og satte paa Faderens Grav, som alt nogle af Byens Piger havde bestrøet med Sand og Blomster.

Registered motifs in this quote:

  1. Cross
  2. Grave
  3. Graveyard
  4. Munks

Keywords: Funeral feast, cross, graveyard, grave, father

Comment: The munk makes a ridiculous and not entirely sympathetic impression, and that's rather untypical of Andersen. That Johannes goes his own way and carpented the cross himself is caracteristic: sorrow and emotions in general are usually described as the emotions of individuals.