Tekststed fra "Aarets Historie" (1852)

Og mere og mere guul blev Skovens Blade og Løv faldt paa Løv, Efteraarets Storme suste, det var seent paa Høstens Tid. Og paa det gule Løvfald laae Aarets Dronning og saae med milde Øine mod den blinkende Stjerne, og hendes Huusbond stod hos hende. Et Vindstød hvirvlede i Løvet – det faldt igjen, da var hun borte, men en Sommerfugl, Aarets sidste, fløi gjennem den kolde Luft.

Registrerede motiver i dette tekststed:

  1. At dø og stige til himmels
  2. Genopstandelse

Nøgleord: Efterår, død, udødelighed, sjæl

Kommentar: Sommerfuglen er et traditionelt symbol for sjælens udødelighed.