Fra bibliografierne

Digte og Sange.

Samlede og udgivne af C.C. S. Westermann. Svendborg 1852. Trykt paa Udgiverens Forlag hos Maximilian Assam.

Heri digte af Adolph, H.C. Andersen, Carl Bagger, F. Barfoed, H.H. Blache, St. St. Blicher, J. Boye, M.C. Brun, E. Bpe, Carolius, Comiphilos, C.N. David, Grundtvig, C. Hauch, H.P. Holst, B.S. Ingemann, P.L. Mller, Overskou, H.L. Rahbek, Cl. Rosenhoff, Rosenkilde, Poul Rytter. Thiele, Thorup, C. Wilster, Christian Winther, O. Wolf, Oehlenschlger.
Heri er flgende digte anfrt som vrende af HCA:
s 39: Krigeren ved Napoleons Grav. Stille! Stille!, her min Keiser sover.
s 41: Tiggeren og hans Hund. En Specie i Skat for Hunden her, (bfn164)
s 44: Skildvagten. Aft'nen er taaget - dsigt Lygtene brnde. (bfn88)
S 59: Rabbi Meier: Israels Folk forsamlet var i Skolen. (bfn342)
S 62: Det har Zombien gjort. Har Du hrt om Tryllelandet bag de vilde Pyrener, (bfn323)
s 128: Jeg er en Skandinav. Vi er eet Folk, vi kaldes Skandinaver (bfn364)
s 147: For Danmark og Kongen. Vi gamle Danmark prise, (bfn179)
s 153: gypteren ved Nilen gaaer. (bfn380) (bfn

Digtet s. 39 KAN IKKE VRE af HCA

Stille! Stille! Her min Keiser sover -
Kolde Britter! Hindrer ei min Gang!
Hrer I hvor Havets stille Vover
Luller sagtelig Hans Vuggesang!
Over Have, gjennem tusind Farer,
Drog jeg hid til denne Klippe-e,
Som den store Keisers Liig bevarer,
Kolde Britter! Und mig her at de!
Stille! Stille! Styrrer ei hans Slummer!
Lad min arme Herre nu i Roe!
Livets strste Fryd, dets strste Kummer
Endtes frst i Gravens stille Bo.
Ak! I fle ei min dybe Smerte,
Aldrig, aldrig vil I fatte den;
Thi I kjendte ei hans dle Hjerte,
Som forvandled Fjende selv til Ven.
Saae I ham til Kampen frem at fare,
Mens paa lynsnar Ganger stolt han sad -
Efter ham den tappre Ridderskare,
Ved hans Side hie kongers Rad?
Saae I da vort ies Flamme funkle,
Slag i Slag den strke Barm at slaae,
Hver Bedrift en Fortids Daad fordunkle,
Og hans Roes hver Hder overgaae!?
Saae I ham i Slagets vilde Hede
Mellem Svrd og Kugler rolig staae,
Og til Seiren sine Kmper lede,
Talls Fjendehr paa Flugt at slaae?
Hrte I hans Heltes Jubel lyde
Hit mod Himlens Blaae, fra trofast Bryst?
Saae I hvor hans Nrhed os mon fryde,
Og hans Bifald skjnke salig Lyst? -
Kolde Britter! Aldrig I ham kjendte,
Skjndt hans Hder trindt i Verden ld,
Hver hans hie Daad til Last I vendte,
Bragte ham en langsom qvalfuld Dd.
Men hvad Eder ligger nu forborgen
Sal med Flammeskrift hos Clio staae:
"Han var stor, i Lykken som i Sorgen,
Han var elsket - elsket som kun Faa! -
Seer i dette Svrd, hvis gyldne Hjalte
Viser straalende den Stores Navn! -
Snart er mine ieblikke talte,
Sidste Gang jeg trykker det i Favn -
A! jeg er saa trt, o! lad mig hvile
Ved min Herres Fdder nu i Fred,
Og naar Hjertets sidste Suk bortile,
Lg da der den trtte Kriger ned!

Klippe: St. Helena, hvor Napoleon i sit fangenskab dde af mavekrft i 1821. (blev frst gravlagt i 1840 i Hotel des Invalides i Paris)
Clio: Historiens muse.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-188)

Udgivet 1852
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 20150
[Informationer opdateret d. 10.11.2016]