Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1848

De to Baronesser på engelsk

18. august

I et brev til arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar skriver HCA om sine eventyr: ”Diese haben in letzter Zeit eine neue Art von Bearbeitung gefunden. Der Komponist von dem Volksgesang: ”Der tapfere Landsoldat” hat einige von meinen Mährchen in Tönen skizzirt, und sie werden jetzt von einen großen Orchester, in der Strauß-Lannerschen Art, in Tivoli aufgeführt; die Kompositionen sind: die Nachtigall, die rothen Schue, der standhafte Zinnsoldat, Holger Danske [...] Eins davon, die Nachtigall, habe ich gehört, die ist recht hübsch! Erst kommt die chinesische Musik, dann hört man die Nachtigall im Walde und beim Hofe singen, dann versucht der Kunst-Vogel derselben Thema im Drehorgelmanier, das Kunststück bricht in zwei; der Kaiser wird krank, sein guten und böse Thaten umschweben ihn; da kommt die lebendige Nachtigall zurück, singt, und der Kaiser geneset”.

Den omtalte komponist er Emil Hornemann (den ældre). Af musikken er kun en klaverudgave af det første stykke, ”Nattergalen”, bevaret. Muligvis det eneste, Hornemann lod trykke. Det hedder: Eventyr af H.C. Andersen musikalsk skizzerede for Pianoforte. Det er hans opus 12, udgivet 1848 på Hornemanns og Erslews Forlag.

24. august - 30. september

Igen på Glorup. Om de indkvarterede svenske soldater skriver HCA i et brev af 13. september til Henriette Wulff:

"De Menige hilse mig Alle saa mildt, saa bekjendt, Præsten, Obersten, alle Officererne slutte sig meget til mig; hver Aften spiller Regiments Musikken ude i Gloruphave paa en lille Ø og de lange Aleer have en stor Skare Mennesker fra Omegnen. I Søndags var her Gudstjeneste ude i Borggaarden, Regimentet kom med fuld Musik, med en Marsch Kong Oscar har componeret; de stillede sig i en Fiirkant i Gaarden, foran den høie Trappe hvis Steengelænder var belagt med Tepper, her stod Præsten med Hat paa. Soldaterne sang Psalmer ledsaget af Musik, det var saa helligt gribende at Taarerne kom mig i Øinene. Præsten talte om Fredens Aand som steeg ned og tilfældig skinnede i det samme Solen paa de blanke Hjelme [...] Hver Aften holde Soldaterne Bøn paa Landeveien, vore Bønder, de gamle især, slutte sig til og staae med bart Hoved og foldede Hænder, det griber mig sært".

Om en udflugt til Egeskov hedder det videre i brevet:

"paa Veien mødte vi overalt fornøiede svenske Soldater, og inde paa Markerne gik de og hjalp vore Bønder med at rive og med at slaae. Hjemme paa Glorup spille Musikanterne for alle Malkepiger og Stuepiger, de dandse paa den lange Gang og bryde gjensidig paa Svensk og Dansk. - Hvor det dog er velsignende at Nationerne forstaae hinanden, jeg mener ikke forstaae i Sproget, men i Sindelaget; al Strid er dog en Fjernelse fra Gud! naar forstaae vi dog Alle hinanden?"

1. september

Våbenstilstand i krigen.

1848: De to Baronesser på engelsk


24. september 1848

Svenskerne drager hjem, og HCA følger dem til Nyborg, hvor boghandleren må fortælle ham, at han nu ikke har et eneste eksemplar af HCAs bøger tilbage, sådan har svenskerne købt ind af dem. Om svenskerne siger han i brev af 25. september til Henriette Wulff, at

"de savnes af hele Egnen. Selv Tjenestefolkene her, der dog havde doppelt Arbeide ved den store Indqvartering, beklage at de reiste; der er lagt et mægtigt Frø-Korn i selve Folket til Nordens Eenhed. - Det ulykkelige Tydskland! dets "store Eenhed" der ingen er, ødelægger tusinde Uskyldige! - Det er jo en Vanvid der er over det Land!"

28. september

Udkommer The two Baronesses hos Bentley i London oversat af Charles Beckwith Lohmeyer, men uden at dennes navn var angivet. I dedikationen til forlæggeren Richard Bentley omtaler HCA romanen som "this my new Romance, the first that I have myself sent into the world in the English language", hvad der fik anmelderne til at komplimentere HCA for at skrive et fejlfrit engelsk!
Når romanen - ligesom i denne og den følgende tid også andre udgivelser i England og Tyskland - kommer i udlandet førend i Danmark, sker det som følge af en betingelse fra de udenlandske forlæggere, som ønsker at beskytte deres udgivelse mod pirattryk. Hvis bogen var kommet på dansk først, stod det enhver frit for at oversætte og udgive den.

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1845 – 1850 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. III af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)