Almanaktekst fra år:

Avanceret søgning

Almanakkernes indhold og udseende

En almanak er en fortegnelse over årets dage med angivelse af fest- og helligdage, hvornår sol og måne står op og går ned m.m. Almanakker indeholder traditionelt, i modsætning til kalendere, underholdende stof af forskellig art, bl.a. spådomme om vejret.

En almanak har altså vægt på årets gang, ligesom H.C. Andersen med et glimt i øjet har udtrykt det i eventyret "Hvad Tidselen oplevede" fra 1869:

Og Sommeren gik, og Efteraaret gik; Bladene faldt af Træerne, Blomsterne fik stærke Farver og mindre Duft. Gartner-Lærlingen sang i Haven, hen over Stakittet:

»Opad Bakken, nedad Bakken,
Det er hele Almanakken!«

Almanakkerne var ikke som notesbøger, men færdige bøger med et omfattende indhold trykt på forhånd. Der var derfor ikke plads til at skrive meget længere end i dette eksempel fra 25. maj 1838:

Smukt Veir; spadseret hele Dagen. Brev fra Jette. Første Forestilling af Jødinden; Jomf: Lichtensteins Debut. Har hun Aand og Hjerte, som hun er paa Scenen i Sang og Natur, da vilde jeg have hende til Kone.

Almanakkernes udformning har altså bestemt stilen og til dels indholdet. Man kan få nogle indtryk af almanakkernes udseende hos Det Kongelige Bibliotek. Her har vi præsenteret et par eksempler på almanakkernes titelblade og som en kuriositet for bibliofilt interesserede dens udførlige anmærkning om ophavsret.

Man kan læse meget mere om danske almanakker, Rundetårn og astronomi på http://www.cozmo.dk/almanak/, og på biblioteket kan vi anbefale Thorkil Damsgaard Olsens artikel i almanakken for 1985: "1685-almanakken og de gamle universitetsalmanakker".

H.C. Andersens almanak-optegnelser

H.C. Andersen skrev almanak fra 1833, året for hans store dannelsesrejse til Italien, til sin alderdom. Den sidste almanakoptegnelse fra hans hånd er fra 22. juni 1873. I 1833 har han suppleret almanakkens oplysninger om årets dage med oplysninger, han selv har fundet mindeværdige, fx sin moders bryllupsdag d. 2. februar og filosoffen Spinozas død 1677 d. 21. februar. Siden hen blev almanakkerne for Andersen en kortere form for dagbog.

Andersens almanakker handler ligesom dagbøgerne især om rejser, besøg, digtning og helbred. Disse emner er noteret klods op ad hinanden og giver teksten et abrupt præg, fx 10. maj 1847:

Middag hos Øehlenschlæger. Byld.

Baggrundsviden for almanakkerne

H.C. Andersens almanak indeholder mange nyttige oplysninger, men kan være vanskelig at forstå uden baggrundsviden. Den kan man søge i andre kilder til viden om H.C. Andersens liv. På internettet er især dagbøgerne og Johan de Mylius' tidstavle nyttige kilder.

Derudover kan værk- og personregistre til almanakkerne være nyttige. Dem finder man i Det Kongelige Biblioteks online-version af almanakkerne.

Almanakkerne som baggrundsviden

Almanakkerne indeholder unikke detaljer om bl.a. H.C. Andersens brevvekslinger og blev oprindelig digitaliseret på H.C. Andersen-centret af Solveig Brunholm for at skabe et computer-søgbart redskab til arbejdet med at kortlægge og digitalisere breve til, fra og om H.C. Andersen.

Kilden

De originale, håndskrevne almanakker befinder sig på nær én på Det Kongelige Bibliotek i den Collinske Manuskriptsamling 10, 4º.

Både den nærværende og Det Kongelige Biblioteks net-udgaver af almanakkerne gengiver den oprindelige trykte udgave:

Helga Vang Lauridsen og Kirsten Weber (udg.): H. C. Andersens almanakker 1833 – 1873, København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1990. Se evt. yderligere information i bibliografien.

Lars Bo Jensen, 2007