DA | EN
The Hans Christian Andersen Center

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1827


17. august ff.

Får flere digte trykt i Johan Ludvig Heibergs tidsskrift Kjøbenhavns flyvende Post, et tidsskrift, der knæsatte den nye litterære smag, "formskolen", og etablerede Heiberg som tidens førende kritiker samtidig med, at han var toneangivende dramatiker og dramaturg. HCA havde truffet Heiberg ved en af sine ugentlige fredagsmiddage hos H.C. Ørsteds.

25. september

Digtet "Det døende Barn" - et af HCAs berømteste digte - trykkes i A. P. Liunges avis Kjøbenhavnsposten med en tysk oversættelse ved HCAs bekendt fra Helsingør, Ludolph Schley ved siden (senere - i december 1828 - optrykt i Heibergs tidsskrift Kjøbenhavns flyvende Post. Oversættelsen havde først været trykt - anonymt - uden HCAs vidende i en avis i Libau i Østpreussen (sommeren 1827), hvortil Schley var kommet som svensk konsulatssekretær efter at have forladt Helsingør 1826).

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1825 – 1834 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. I af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)