H.C. Andersen centret

Forlagt af Brødrene Salmonsen. Kjøbenhavn. 1877. Heri s.20 Brus, Orgel med din stærke Klang, /Saa hørte vi Verdenshavet! / Den Frommes Tanker under Psalmesang /Er Perler i Toner begravet.
S. 26: Mens gjennem Kirken Orglets Toner runged, / Et Barn blev døbt, og 'Felix' blev det kaldt, / Ja 'felix' havde herrens Engle sjunget, / Thi Tonekunstens Scepter ham tilfaldt.
S. 52: De hvirvle som Mænader / Alt i den skjønneste Takt./ O, hvilken uendellig Skjønhed / Er dog i et Menneske lagt.
S. 64: Hans Tale var et Væld saa sundt og rigt, / Hans Sjæl var ung; nu har han Himlens Glæde! / Ak død er Weyse! Hivlket Sørgedigt / Har Kraft som disse Ord! og dybt vi Græde.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/127)