The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. november 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Sor 21 Nov: 1860. Kjre Fru Scavenius! igaar kom jeg her til Sor og i Dag er min frste Tanke at skrive Dem til og udtale min Tak for al den Velvillie og Hjertelighed De denne Gang, som altid, viiste mig! Det var en saa hyggelig Indtrdelse i Hjemmet at vre de frste Dage paa Basns! Bring Frken Luzia, ligsom ogsaa Miss Dunloup og Miss Madden min Tak; mange kjrlige Hilsener lgges ved til min Ven Otto! - Da jeg kom til Holsteinborg blev jeg af dem Alle der, saa hjerteligt modtaget, saa venligt srget for og min lille Gudsn, hvem jeg ikke har seet siden hans Daab kom mig lbende imde med et "velkommen Gudfadder! den kjre Wanda var uendelig sd og elskelig, men Legemet biede sig mange Gange, jeg havde uendelig ondt af at see hendes Liden; men hun var dog som et taalmodigt velsignet Barn. Jeg havde den Glde at fornemme, at mit Besg, de forskjellige Ting jeg fortalte, adspredte hende, lftede hende i et livligere Humeur. Der var ogsaa en saa kjrlig, mild Aand hos dem Allesammen! O hvor inderligt havde jeg nsket, at Grevinde Moltke-Hvitfeldt havde besgt Wanda fr hun reiste til Paris, det havde vist gjensidigt gjort godt. Jeg fik i Dag et Brev fra Fru Serre Brev; hun skriver. "Eliza Moltke hat einen recht traurigen Brief aus Paris geschrieben, es sei ihr, als htte sie zum 2ten Mal eine Tochter verloren, der Schmerz gleiche dem frheren um Bertha!" - Af et andet Brev jeg i Dag fik fra Kjbenhavn, seer jeg at Grev Leon bedmmes mildt og venligt, der staaer; "Efter alt hvad jeg kan forstaae har Grev M handlet som en brav Mand, om end Skinnet er imod ham!" - Jeg er isandhed ret inderlig bedrvet for de to Mennesker, jeg holder saa meget af dem begge to. Gid at jeg kunde tale med Leon, som mit Hjerte vil det. Han lider vist ogsaaa og leed endnu mere om han saae den stakkels Wanda. Imellem kommer det Haab hos mig, det er en Prvelse kun for de to! de faae dog en Gang hinanden, ja jeg nsten troer det og de blive da langt lykkeligere! hvor glad vil jeg da vre! den dle, begavede Grev Leon, den barnerene elskelige Wanda mdes vist dog i Kjrlighed og Lykke! Gud give det! - Nu reiser jeg ind til Byen og boer for det frste i Hotel d'Angleterre, men vil Deres Naade, naar de glder mig med Brev, sende samme til Excellensen Collin, Geheimeconferentsraad. Amaliegade No 9, da erholder jeg det strax. Skriver De til Deres Ftter Grev Moltke Hvidtfeldt, da bring ham min kjrligste Hilsen; naturligviis opsger jeg ham i Kjbenhavn, ligesom jeg glder mig til at besge Grev Harald og see hans unge Kone. Nu har snart Frken Luzia sin Brudgom hos sig. Gud give de gaae lykkelige velsignede Dage imde! Med Tankerne er jeg hos Dem paa det venlige Basns. Min Hilsen til Hr Kalkar. Deres Naades taknemlig hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus