Kjøb: 27 August 1836.
Ihvad jeg har paa Hjertet veed De, eftersom Eduard viser mig til Dem; men hvorledes det er givet Dem veed jeg ikke. Det var aldeles udenfor min Plan at De endnu skulde være underrettet om hvad der saaledes beskjæftigede mig, jeg vilde først have drøftet og gjennemskuet hele Tingen med Eduard, min kjæreste, maaskee eneste Ven, Dem foruden. Han affærdiger mig aldeles uden Svar, viser mig til Dem. Nu vel, der skulde jeg maaskee ogsaa have gaaet strax; hvad jeg har paa Hjertet er af mig selv drøftet og overveiet. Øieblikkeligt forundrede det Dem vist, at høre at jeg allerede, kun to Aar efter jeg var paa Reise, tænker paa at begynde en lignende igjen, men De vil høre hvad jeg har at sige. Det er ikke Forretningsmanden, men »Faderen«, jeg skriver dette til. Da man sidst lod mig reise, ventede man ikke stort Resultat deraf, jeg maatte skaffe et Slags Atester paa at jeg var Digter, og saaledes fik jeg en Sum, vistnok stor for mig, som modtog den, men ringe med Hensyn, til hvad der bliver givet, derved blev min Reisetid indskrænket, just som jeg havde lært at reise, just, som jeg begyndte at indhøste Nytten, maatte jeg hjemad. Jeg har viist Gavn af min Reise, viist at den har været en sand aandelig Skole for mig og mit første æstetiske Arbeide, som fulgte, har vundet et Bifald, som de bedre Arbeider i vor Litteratur. Naar nu Fondet understøtter en Kunstner og Resultatet har været heldigt, mon det da bliver ubeskedent om den samme træder frem igjen og søger om Hjælp til endnu mere at vise sine Evner? Min Opdragelses Skole er Livet og Verden, jeg har Opfattelses og Fremstillings Evne, men jeg maa have mit Værksted og det er at tumle mig i Verden. Desværre tilhører jeg en saa lille Nation, at selv om mine Skrifter hører til de meest læste, give de mig neppe Brødet. Nu understøtter Danmark Kunsten, jeg trænger til denne Understøttelse, og har ved tidligere at modtage den viist et heldigt Resultat. Om flere Aar, maaskee, vil jeg igjen kunde komme i Betænkning, svarer man mig, men go om flere Aar er jeg ikke længer denjeg nu er. Nu kan jeg have Gavn af at fornye den forrige afkortede Reise, nu har jeg Ungdommelighed, Kraft til at opfatte og gjengive, nu skal man, ved Guds Bistand faae Ære og Glæde af mig. Det er ingen let Grille, der er opstaaet hos mig, det er en moden Drift til at virke til Ære for Fædrelandet og mine. Jeg maa ud! Til Grækenland staaer min Tanke, men jeg vil være fyldestgjort ved at kunne besøge Sicilien. Kun eet Aar ude endnu! Udgifterne ere ikke store, for de der give og jeg maa kunde erholde disse, bliver kun Sagen tydeligt fremsat for den, som maa afgjøre det. Herom er det jeg har spurgt Eduard til Raads, herom er det jeg beder Dem om Veiledning. Hvad kan jeg gjøre? Hvorledes handler jeg fornuftigst med at komme til Maalet? Nu er Tiden for det, nu lægges der mærke til mig, nu kommer, ved Nytaar, anden Udgave ud af Improvisatoren, dette Resultat af min første Reise. Vær mig fortroligere og mere venlig, end den Eneste jeg med al Tiltro først nænnede mig til. Det har bedrøvet mig at blive henviist hvor jeg vidste, der veed jeg een sikker Leder endnu.
Deres sønligt hengivne
H. C. Andersen.
