The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. juni 1860
Fra: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

321. Fra E. og Henriette Collin.

Kjbenhavn. 27 Junii 1860.

Tak for Brevet og kom snart igjen. Er det ikke en Forglemmelse, at De ikke har opgivet Deres Adresse? Commissionerne skal jeg besrge, hvorved bemrkes: jeg skal gjerne tale med Tillisch om Festen paa Kenilworth, uagtet jeg ikke kan begribe, hvorfor De netop er faldet paa denne Opera af Weyse, der dog aldrig blev populair Musik; Connexen med Musikforeningen vil vel neppe gjre synderligt Indtryk paa Tillisch; men jeg seer den forresten gjerne komme frem og skal gjre hvad jeg kan.–Commissionen til Casino skal jeg besrge.–Jonas har igaar overstaaet philosophicum men kom syg hjem derfra. Han har ikke kunnet fordie Philosophie, der var tillavet med Mathematik, og bruger nu Olie m. m. Jeg tnker snart at faae ham ud paa Landet og det vil vel hjelpe bedre.–Lotterisagen er afgjort med Riise; jeg kan godt forpligte mig til strax at skrive til Dem, dersom De vinder; her findes i de senere Aar saamange Fiirklvere, at Lotteriet maatte betydelig udvides, hvis der skulde vre en Gevinst for hver; derfor troer jeg ikke paa Fiirklvere. Adolph er i Norge og er henrykt over Naturen. Rex har vret i Sverrig og har ogsaa paa sin Viis vret henrykt; man siger, at han skal have ladet sig gjre til Underofficier ved et svensk Regiment, ligesom Victor Emanuel blev Corporal ved Zouaverne. Igaar reiste han til Glcksborg.–Forresten er Gudskeelov Alt ret vel her hjemme.

Deres

E. Collin

Dannebrogsmand.

[Efter kortere Paaskrifter af Brnene Jonas og Louise skriver Henriette Collin:]

Min Datter er ingen Menneskekjender kjere Andersen og derfor troer hun at gjre Dem en Tjneste ved at vige Pladsen i Brevet for mig, da det dog var indlysende for Enhvr nogenlunde god Iagttager at De i den sidste Tid herhjemme, i en foruroligende Grad foretrak min unge Datter for hendes gamle Moder, dette tilgiver jeg Dem imidlertid af Hjertet'ndash;De veed at naar man ikke lngere hos sig selv kan finde Nring for sin medfdte Forfngelighed, saa er man glad ved at kunne finde den i sine Brn.

Vi have det Godt og haabe paa at Jonas's Ildebefindende ikke har noget at betyde'ndash;I Amaliegade gaar alt sin vante Gang'ndash;Bedstefader klager jevnlig over at vre sig selv og andre til Byrde, hvilket Sidste da strax bliver modsagt hvorover han bliver meget vred men snart god igjen'ndash;Ingeborg lider ganske overordentlig af Hovedpine og humeuret vil ikke altid strkke til, Snnerne gaae tause og smukke omkring og spise til Middag paa forskillige Tider! Theodor taler helst om Jagt og Fiskeri paa Lerchesminde og Astrup og tller Timerne til han skal derud.

Om Jerichau maa jeg dog fortlle Dem at han forleden erklrede sig selv at vre Et af de lykkeligste Mennesker paa denne Jord–han havde Alt hvad denne Verden kunde byde af Lykke og det var Alt strmmet ind til ham i Lbet af dette Foraar!–Naar hans Fortvivlelse er en Sjlesygdom, fristes man let til ogsaa at ansee hans Gldes Ruus for det samme, imidlertid er han jo nu deilig at omgaaes med.

Farvel kjere Andersen, jeg savner Dem ofte ved mit Kaffebord'ndash;tnk engang imellem paa Deres

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost