Dato: 5. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Rendsborg den 5 Juni 1860.

Min kjære faderlige Ven!

De har det godt vil jeg haabe! Alt staaer ved det gode Gamle i Amaliegaden. Jeg er endnu her i Rendsborg, hvor jeg kom i Fredags og agter først i morgen at drage videre syd paa. Capitain Lønborg gift med Thie1es yngste Datter har her et nysseligt Hjem og de kjære Mennesker gjøre Alt for at jeg skaJ have det hyggeligt[,] derfor er jeg her ogsaa nu paa fjerde Dag; jeg skrev ved min Ankomst her et Brev til Eduard, bad ham lade Dem læse det og sagde at jeg først sendte min næste Skrivelse fra Udlandet og til Dem, men saa hører jeg tilfældigt igaar: »Etatsraad Collin har været her i Rendsborg«. Ja, i forgaars har vi været i By sammen hele tolv Timer uden at den Ene eller den Anden har vidst derom. Da om Aftenen Eduard forlod Rendsborg, sagde Nogen af Byens Folk ham: »Andersen er her jo!« og jeg fik da en Hilsen; men mit Brev til ham i Kjøbenhavn er altsaa ikke kommet i hans Hænder, Ingen hjemme have saaledes hørt det Mindste fra mig siden jeg reiste, og saa anseer jeg det for rigtigst; ikke at lade flere Dage gaae hen før jeg skriver til Dem og saaledes faaer De dette Brev i Dag.

Da jeg reiste fra Kjøbenhavn til Sorø havde jeg til Roeskilde Etatsraad Thieles Følgeskab og til Ringsted Biskop Martensens; i Sorø feiredes da Ingemanns Fødselsdag, der var Clausens og Svanes. Paa Dampskibet fra Korsøer til Flensborg var Fru Boyes yngste Søn, Oldgranskeren, der, skulde over at undersøge en Mose for at faae antiqvarisk Udbytte. Auditeur Ørsted tog imod migved Dampskibet, havde besti1t Værelse for mig og jeg blev hele den næste Dag i Flensborg og kom derpaa til Rendsborg i Fredags. Byen her gjør et ret venligt Indtryk nu Voldene mod Nord ere revne ned; paa en Rest af disse har Lønborgs et lille Have-Anlæg hvor hen vi daglig gaae og see Banetoget jage forbi. Byens Folk synes ganske godmodige men ikke meget formuende; iforgaars havde vi stort Sælskab, alle Dansk talende, Præsten Hertz, Lægen Salomonsen, og mange Militaire, alle med deres Fruer. Veiret er varmt og godt, saa at min Hoste tager af og mit Befindende er meget bedre end det var i den sidste Tid hjemme. I Dag var jeg indviteret hen i en stor privat Have ud til en Arm af Eideren, indenfor Voldene, en stor Mængde Danske, meest Officerer og deres Fruer vare samlede, Musikkorpset spillede, da jeg traadte ind i Haven, der var festligtog gemytligt, danske Sange bleve sjungne, Taler holdte, min Skaal udbragt baade af Pastor Hertz, Oqerstlieutnant Harboe og een af de yngere Officerer; det var en Fest for mig herindenfor Rendsborg Volde, jeg læste til Tak et Par Eventyr for dem og blev ledsaget af hele Kredsen ud af Haven, med et tredoppelt Hurra! Det havde jeg ikke troet at bag disse Volde saa hjerteligt mit Navn skulde have runget; en stor Mængde rigtigt Danske vare samlede, det vil vist fornøie Etatsraad Drevsen og Jonna at høre, der blev sjunget »Danmark deiligst Vange og Vænge«; »Jeg kan ikke blive«, og »Danmark mit Fædreland!«

Alle Underofficerer hilse mig paa Gaden og strax ved min Ankomst hørte Lønborg det Raab: »Andersen er her ovre!« Det er glædeligt hvor mine Digtninge synes at være gaaet ind i Folket. Jeg har et venligt kjært Indtryk, ved mine Landsmænd, af det før for mig uhyggelige Rendsborg. Hils dem Alle hjerteligst.

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus