The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juni 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

93. Til E. Collin.

Lykkesholm den 24 Juni 1836.

Kjre Ven!

Nu er jeg da paa den Gaard hvor jeg har ladet min Otto Thostrup finde sin Louise; for mit Hjerte kan De vre rolig, det har ingen og vil ingen have, dertil er jeg for fornuftig. Jeg blev igaar Eftermiddags afhentet fra Odense, i den gamle Frues lukkede Vogn, thi det var en Kulde, som den kun er tilladelig her i April. Tre Gange haglede det, saa Gaden var hvid og Drengene gjorte sig Sneeboldte. Ingen Sommer har jeg endnu seet Hagl ligge saa hit. Jeg kjrte da afsted, i to Frakker og Sloprok, havde to Par Uldstrmper paa, aligevel mrkede jeg de danske Zefirer. Den Smule Sommer er forbi. Folk havde ondt nok af den! Naar bare vor Herre vilde give os noget Regn! det seer srgelig ud for Landmanden! denne vor egentlige National-Sang, der synges om Sommeren naar Jorden ikke staaer i een Velling! hrte jeg i Fyen, som i Sjlland; nu hrer man refrainet: Det tegnede saa174 godt iaar, men nu er den Glde forbi! Alle Mennesker synge dog miserere, jeg selv giver stundom min svage Stemme til, for at gjre Choret fuldstndigt. Dog paa Lykkesholm har man det saa godt, at man glemmer de mrke Farver! Iaftes fik vi deilig Steg, Viin og Punsch. Idag Krebsesuppe, Steeg, Fisk, Budding og Jordbr. Man lever saa velsignet. Jeg lngtes ogsaa efter at komme herud. I Odense var noget kjedeligt, jeg frs, var en Schwchling175. (Ordet er galt stavet, men det er for at vise, at jeg ikke lignede de almindelige.) Kun een Dag morede jeg mig nogenlunde, Blst og Kulde fordrvede Touren, jeg var paa Sbysegaard. Camilla Wedel bad mig srdeles hilse Jette; Fru Fns fra Hinsgavl176 og den musikalske Datter svrmede for Improvisatoren og OT, bad mig srdeles om at komme til dem. Mueligt gjr jeg det. Datteren syntes jeg godt om, men hun er jo ikke riig, saa bliver jeg ikke forelsket. Gud veed om De, kjre Ven, har sendt mig et Brev, naar dette ariverer, men lad gaae! skrive er jo, som min Vertinde engang sagde, mit Levebrd, altsaa skriver jeg. Det frste De fik var kun Gallop, det andet derimod Forretninger, nu ville vi sladdre. Jeg har meget paa Hjertet, Ting, som har ligget der lnge fr jeg reste herover. Det er alvorlige Sager, vil De behage at vre i Stemning. Enten vi nu i denne Verden sige De eller Du til hinanden, enten De bliver Statsmenister og jeg kun slet og ret Hr H. C. Venner ere vi, saa trofaste og hinanden hengivne, som Venner kunne blive; De betroer mig, hvad De efter Deres Natur kan sige mig, jeg gjr det samme. Denne Gang vil jeg have et Raad af Dem, veed De eet; derimod slet ingen Lreregler; i dette mit Tilflde, kan jeg sige mig dem alle selv. See nu begynde vi. De veed hvorlidet Publicum ventede af mig fr jeg reiste til Udlandet; mange Udmrkede sgte, jeg kunde ikke vente da at komme i Betragtning. Jeg kom afsted og Gud skee Lov, jeg har jo dog viist, saa godt som nogen, jeg havde benyttet min Reise; viist177 Frugter af den. Men jeg var for kort ude! kun det Halve blev gjort! jeg fik lidet. (Misforstaae mig ikke). Havde jeg fr min Reise sagt: Lad mig komme ud, jeg skal give en Bog, som Improvisatoren etc. etc.! de havde neppe troet mig. Nu siger jeg: Deres Majestt! lad mig reise, kun et Aar, til Sicilien eller Grkkenland! jeg skal vise endnu strre Frugter. Denne Vei er min Opdragelses Skole! jeg skal, med Guds Hjlp, da levere et Arbeide, der maa, som det med forrige Gang er Tilfldet, bringe Enhver til at sige: Han fortjente at reise! Ja, kjre Eduard: jeg vil sge om, nste Aar, at faae, 400 Species paa eengang. 600 bruger jeg, men har jeg de 4, de to maae og skal da komme. Det Hele er umueligt! hvad tnker De paa etc. etc.! ja kjre Ven! det skal De ikke sige mig! det kan jeg sige mig selv! Alle Indvendingerne veed jeg. Kan De derimod give mig et Raad, give mig en eneste Tanke fremad, da kom med den! det andet er jo til ingen Nytte; kun rgerlig for Dem at skrive og endnu mere rgerlig for mig at lse. En Trang og en Sjle-Liden, drev mig afsted forrige Gang, jeg nd ikke Reisen, dog virkede den godt og frugtbringende ind paa mig. Nu er det ikke Smerte, ikke Entusiasme, som driver mig afsted, men Forstanden. Jeg fler: nu kan jeg bringe noget ud af det! Lader man, 6 eller 7 Aar gaae hen, hvo veed da hvor modtagelig jeg er for det Fremmede. Nu er mit ie klart, min Phantasie bevgelig; nu er ieblikket og det skal, det maa forrente sig! Mange reise der jo dog hvert Aar, det er kun Lidet178 jeg behver. Naar Tingen179 klart fremstilles de Mennesker, som skal afgjre den, da maa det jo kunde sttes igjennem. Jeg skal roligt og tydeligt stte Dem mine Grunde frem. I dette Brev vil jeg kun gjre Dem fortrolig med, hvad Deres Sster Louise, veed, lnge har gjret i mig. Lad os gjensidig tale om denne Ting, men viis mig ikke Skyggesiderne, Umuelighederne, Intet er umuligt og Alt hvad De kan sige imod, veed jeg: fra forrige Reise har jeg en Slump Bemrkninger. Siig mig heller Tiden naar jeg maa indgive min Ansgning, etc. etc. Ingen Tid vil heller synes mere passende end nu, da Improvisatoren, (Resultatet af den forrige Reise) staaer saa levende. Den nye Udgave vil komme til Nytaar, Hoffet og Vedkommende, kunne da faae et Exemplar. Det er ikke lidet at en saa stor Morskabs-Bog, saa snart oplever andet Oplag. Dog nu nok om denne Historie, skriv mig nu snart om det! see at De glemmer Secretairen ved Fondet, ham har jeg ingen Fortrolighed til, det er min Eduard Collin jeg har skrevet til og han kan tie, selv for Secretairen. Hans Gunst sger jeg ikke og hans Embedstaler vil jeg ikke hre. Verstanden? Fra Roed skal jeg hilse Dem mange Gange. Jeg viiste ham Odense Mrkvrdigheder. De opgravede Oldtidsbaade, (der rimeligviis have vret Vantrug180, som flere Heste have drukket af). St Knuds og Frue Kirke, samt181 flere Ver. Hillerup kjeder sig! har Lngsel efter Studenterforeningen. Ove Thomsen har kjbt sig, paa Actier, Mad: Iversens Trykkerie. Jette Wulffer den eneste jeg endnu har faaet Brev fra, hun fortller mig om hvor det Arnesens Lystspil var og hvorledes det eenstemmigt er hysset ud. Han maatte heller have valgt: en Aften paa Billardet, det er der virkeligt noget ved; havde han puttet Sange med morsomme refrains i, det vilde vist have gjort Lykke. Fortl mig endelig hvorledes det gaaer med Deres Faders Hoste. Jeg var ikke saa glad ved at han kjrte til Slagelse. Siig mig dog noget om Deres gifte Sster. Det sidste jeg hrte om hende var at hun havde faaet Igler. Deres Moder maa De bringe en aparte Hilsen, hun er dog den, som skjnner meest paa mine Hilsener. Giv den kjre Louise en Hilsen at dele med Lind. Fortl mig hvor Emil er, siig mig hvad De og Deres Fader synes om Renzos Bryllup. Fortl Theodor at jeg i stort Selskab har revet de sorte Fliels Frakker ned og sagtelig veed kun een eneste de ret klde: den yngste Collin. En ny Roman spger i mit Hoved. Glder det Dem srdeles? Hils Kjresten!

Deres broderlige

H. C. Andersen.

NB. Brevene gaae til Odense til Mad: Iversen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin