Kjøbenhavn 14 Februar 1860
Kjære Ven!
Vinteren tager ordenligt fat! det fryser saa at vi nok snart have Svenskerne i Besøg, og dog under al den Kulde tænker jeg stadigt paa Sommer-Flugt, forbereder mig paa at flyve afsted for at blive et heelt Aar ude, vil det kun blive en Fredens tid; i Slesvig viser sig intet venligt Sind, Italien er i fuldt Røre og just derhen vilde jeg, i Rom vilde jeg tilbringe den næste Vinter og i Schweiz og Savoyen den kommende Sommer forud, men der maa være Ro; jeg længes efter at flyve afsted, trænger til et Fornyelsens Bad, en aandelig Medea-Drik for at blive i Ungdoms Sindet! sidst i April eller Mai, / om Gud vil, flyver jeg afsted, ud over Sorø. De har vel i Berlings Tidende læst mit "Besøg hos Dickens", jeg har ogsaa leveret til illustrerede Tidende en lille Historie: Flyttedag, den stod i forgaars i Bladet, De seer altsaa at jeg har været i Virksomhed; een Gang senere har jeg nu læst i Arbeiderforeningen, for overfyldt Huus og med stort Bifald; jeg læste: Pigen som traadte paa Brødet, den grimme Ælling og Hun duede ikke; den sidste greb meest. Festballet i Casino var særdeles smukt, De faaer paa Søndag i illustreret Tidende, et Billed deraf; jeg maatte levere en Sang. Fra Hartmann og hans Kone har jeg Hilsener, han arbeider flittig paa at omkomponere "Ravnen", der fra Dialog nu faaer Recitativer. I Dag begraves Rotwiit, hans Død overraskede meget, det er forunderligt, saa pludseligt at forlade denne Jord; jeg var sidst sammen med ham, da jeg nu i Januar / læste "Eventyr" for Kongen; iøvrigt er vi Studenter fra 1828. Her tales om at Monrad kommer tilbage fra Paris, af andre Ting der siges er ogsaa det at gamle Grundtvig skal have faaet sig en lille Datter, men mueligt er det kun Snak - - . - Forleden havde jeg et komisk Beviis paa hvorledes vi Poeter blive læst og forstaaet; i "Besøg hos Dickens" omtaler jeg "the Times" Trykkeri og siger at nede ved Themsen voxer denne Avisernes Dronningeblomst, der to Gange i Døgnet sætter Blomst og Blade, ja 50000, som den fra London kaster ud i Verden til Grønland og Hindostan, og nu beskriver jeg det storartede Maskineri; og saa kommer der dog en ældre Embedsmand til mig paa Gaden og spørger: "Hvad er det dog for en Blomst, Hr Professor, De har seet i London, der kaster sine Blade omkring og sætter saa mange Blomster!" Det er jo Times Trykkeri, svarede jeg! - "Nei", sagde Manden, "De skriver det er en Blomst, og at den gav en Lyd!" - Jeg svarede da, De maa have læst noget adspredt, læs igjen / og De vil see at det ikke er en Blomst, men en Maskine! - "Maskine!" udbrød Manden, "Død og Pine! ja nu gaaer jeg lige hjem, saa skal jeg læse det om igjen, jeg troede det var en Blomst!" og han kjendte nu noget til Blomster rimeligviis, derfor havde det interesseret ham. Vil De hjerteligst hilse Deres Kone, ligesom ogsaa Zeuthens, Boyesens, Heise og Harder. Tak for det smukke Digt De gav os over Bredal! - Igaar fik jeg fra Springs i Amerika et interessant Brev, meest om den ædle Brown der i sin Iver for de Sortes Frihed blev henrettet; De har nok læst i Avisen om ham. Fru Spring fortæller at da han førtes til Retterstedet vilde han ikke ledsages af nogen Præst der holdt paa Slaveriet, men ønskede at en sort Moder med sine Børn fulgte ham, en saadan trængte sig ogsaa frem mellem Soldaterne, velsignede ham og han løftede een af hendes sorte Børn op og kyssede det. Min lille Historie: "Ved det yderste Hav" læste han i sit Fængsel, fortæller Fru Spring, der med sin Mand besøgte ham. Nu lev hjertelig vel. Deres trofast hengivne
H.C. Andersen
