Dato: 10. juli 1858
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

300. Fra Henriette Collin.

Vyk 10de juli [1858]

Tak kjere Andersen fordi De erindrede og holdt Deres Løvte at skrive mig til, jeg blev meget glad ved Deres Brev og379 ønskede mig ret inderligt en Plads paa den fierstolede Vogn over St Gothardt – det ville i alle Til­fælde have været en ret passende og interessant Overgang fra Föhr hvor det høieste Punkt synes at være Bukken paa Øens eneste Vienervogn, men den er ogsaa i sit Slags noget enestaaende. – Jeg vil ret ønske Dem bædre Veir end der bliver os til Deel thi i de 3 Uger som snart ere forløbne siden vi toge hjemme fra have vi knap havt 2 smukke Dage – bestandig Storm og September-Luft om Dagen og dertil November-Aftener og Nætter. – Her er endnu ikke begyndt noget rigtig Badeliv og jeg kan ikke andet end beundre den Anstand hvormed Nanna og Louise finde dem i et meget stille og indelukket Liv med mig, hvem denne Ro og Stilhed er i høi Grad vel­ gjørende. At Deres Reisefælles Taushed er Dem noget trykkende kan jeg saa godt begribe, men det undrer mig ikke, thi jeg har nok tænkt mig at det ville blive Tilfældet, men jeg troer dog ganske vist at han glæder sig og nyder i Stilhed – For den Slags Mennesker der ikke trænge til at udtale dem, eller som rettere sagt ikke ere istand dertil er det vist en uoverkommelig Sag at skulle gjøre det, medens det for os andre »sig udtalende« Personligheder er en næsten ufattelig Omstændighed at man kan tie naar Hjertet er nær ved at briste af Beundring og Henrykkelse over Guds deilige Natur, eller naar Sindet gribes ved Synet af hvad Menneskeaanden formaaer. – Ihvordan det end er, saa er jeg dog vis paa at H: føler, saavel Glæde over Reisen som Taknemlighed mod Dem –

Fra Hjemmet har jeg daglig Brev og Alt er vel – Valdemar har skrevet et meget vel stemt Brev fra Christiania hvor han er modtaget meget ven­skabeligt af Vedkommende og Pauline har det nu noget bædre–hun er endnu paa Rungsted med Børnene – Magrethe Groth er hos Jonna og der tager snart Fru Drewsen ud – saa er Gusta Collin den eneste Kaffemoder i Amaliegade [;] Edvard og Theodor ere i denne Uge hos Grev Lerche.

Det synes jo som om mørke Skyer trække op paa vor politiske Himmel, idet man med det Første kunne vænte østrigske og preusiske Tropper ind i Holsteen. – Hvad saa? spørger man, men derpaa kan ingen give Svar. – Venner af Deres Muse og begeistrede Læserinder af Deres sidste Eventyr findes ogsaa her – og have med Glæde modtaget Deres Hilsen

Louise beder Dem og Harald meget hilset – hun har det Godt og har røde Kinder – Imorgen finder det første assemblée Sted – men Sværdsiden er her, som ved alle Badestaeder, slet representeret og Forventnin­gerne ere ikke store – Den netteste Familie – at see til, thi jeg har ikke talt med dem – er General Engel fra Dresden – mon De kjender dem?

Tag til Takke kjere Andersen med disse høist uinteressant[e] Linier hvis eneste Fortjeneste bestaar i at komme fra Danmark eller ialtfald fra

Deres oprigtige og hengivne Veninde

Jette Collin.

Nanna hilser Dem meget.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost