The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 15. maj 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: C H Lorenzen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 15 Mai 1835.

Du har ikke glemt mig, rkker mig kjrligt Haanden, det har overrasket og gldet mig. Din Tilfredshed med "Improvisatoren" fornier mig; jeg griber hver Opmuntrings Dugdraabe med taknemmeligt Hjerte; jeg er sdvanligt kun vant til Malurt. Det tegner til, at man een Gang vil lade mig vederfares Ret! Men midt i den Roes, jeg rundtom mder, fler jeg en Angest, en slsom Frygt for mit nste strre Arbeide. Tre forskjellige Sujets har jeg, og alle tre ere mig lige kjre; men hvilket jeg skal vlge, veed jeg ikke, og derfor hvile de alle. Jeg fler en forunderlig Kraft til at skabe, og aldrig har jeg dog frygtet derfor som nu, jeg frste Gang ret mder Erkjendelse. Men han, fra hvem hver Tanke kommer, vil lede mig til det Bedste. - Du sprger, om min Kjrlighed til Italien begynder at kjlnes. Det forundrer mig. Lykkelige Du, der kan sprge saaledes! Jeg frygter for, at med hvert Aar vil min Lngsel blive strre. I Danmark har jeg Venner og kjender elskvrdige Mennesker; men der har jeg lidt, grdt, og tabt Meget. Der er jeg bleven miskjendt og spottet. Der er koldt, meget koldt. I Italien inddrak mit ie Naturens Skjnhed, jeg gjennemlevede Secler i Kunstens Vrker; en Phantasieverden ligner mig det hele Land. Jeg elsker Italien med hele min ungdommelige Sjl; jeg tnker kun paa dets blaae Himmel, dets smukke Mennesker og de hellige Ruiner. Havde jeg kun tre Aar at leve, med Glde gav jeg de to for at vre eet i Neapel. Der drmmer min Tanke, der leve mine Erindringer. Syden er min Elskerinde, jeg strkker mine Arme efter hende og vil gaae til Grunde af Lngsel. Lykkelig Du, som har glemt hende eller kan tale roligt om "det tabte Paradiis"! Saa vidt bringer jeg det neppe. Hellere Munk i Camaldoli end Digter paa stergade! Mit Blod er varmt, min Tanke levende, min Phantasi vil omfatte en Verden; - og Du kan troe, at jeg har glemt Italien! Det kolde, men gode Danmark er mig maaskee den meest trofaste Ven; men man stter jo Elskerinden over Vennen. Hils Ingemanns srdeles meget fra mig; jeg skylder ham Brev og skal snart skrive; siig ham, at hvert Ord, han skrev mig til, var mig kjrt og opmuntrende; det er en sjeldent elskvrdig Mand! Jeg holder virkeligt af ham som af en ldre Broder. Men det maa Du nu ikke sige til ham! Vil Du derimod fortlle ham, at da mine Brne-Eventyr kom ud, og jeg fik nogle Exemplarer, havde Reitzel alt Dagen forud, der var Postdag, sendt til Sor og flere Byer; jeg formodede da, at han alt havde faaet denne Ubetydelighed at lse. Med "Improvisatoren" var Reitzel heller ikke, som han burde; jeg gav ham Exemplaret til Ingemann den 8de April, og han lovede med Haand og Ord, at den nste Aften skulde det vre i Sor - ellers havde jeg selv besrget det - og saa fik Ingemann den frst 14 Dage efter. Det nye Stykke "I gaar og i dag" skal vre af en Jomfru Beyer; men jeg troer, det er af Molbech, i det Mindste omarbeider han det nu og vurderer det srdeles hit; men det duer ikke og bliver sikkert eenstemmigt udpebet. Det er et Slags Syngestykke, hvor det skal vre naturligt, at der synges; paa Grund heraf siges der fr hvert Nummer: "Det er sandt, kan Du den Vise?" - eller: "Lad os synge en lille Sang!" Faderen i Stykket vil have, at Datteren skal have en Suppleant; men hun vil have en Student, hun har kjrt paa Dagvognen med fra Slagelse; men tilsidst faaer han da en stor Herregaard og bliver en af de frste Deputerede, og saa er der Intet i Veien for Giftermaalet, - saa kunne de jo synge en lille Sang. Forfatteren til "David og &Fdrelandet'" er en Tydsker, Dr. Wolheim; han skal, siges der, vre ansat ved det kongelige Bibliothek. I Begyndelsen af Juni gjr jeg en lille Tour til Skaane, Halland og Blekingen; saa hilser jeg dog paa Bjerge i Aar, reiser udenlands. At Trerne nu springe ud, veed vel Du, som lever i det Grnne; men at de springe ud af Vane og ikke af Varme, det er det, jeg ikke holder af.

Din hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (146)