Dato: 23. december 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 407. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn Lille Juleaften 1857.

Min kjære gode Andersen!

Julen er alt begyndt for mig, siden jeg denne Morgenstund modtog Deres venlige Julehilsner fra Basnæs! Tak for alle gode Ønsker, tak for alt trofast Venskab i de mange Aar. Julen er kommet, og Julen er gaaet! Det er jo den helligste, gladeste Tid for os Mennesker! Og jo mere vi med vore Tanker lever ind i Evigheden hvortil vi Alle stunder, desto gladere og helligere bliver den for os! Dette er den anden Juul uden min elskede Broder hos mig; jeg synes den er endnu alvorligere end den Første; og stemmer mig til mere Længsel; mon det vil blive saaledes ved med hvær Juul jeg har her tilbage? Til jeg med ham skal fejre den i Himrnerige, ved Guds Naade! De maae ikke troe mig bedrøvet, min kjære Ven, jeg er jo kun alvorlig ved den besynderlige Alvor der er ved dette Liv, vi her kjen­de; Glæden kommer desto større og skjønnere engang! ­

I Tankerne kan jeg nu see Dem betragtende Havet De har saa nær Dem, det er vist dejligt i Dag, efter den Storm i Nat, og rejser sine hvide Hove­der i Vejret, ja af alt Herligt og Skjøndt i Naturen er dog Havet det Aller­mærkeligste; jeg ønsker De kjendte det som jeg, i dets tusinde forskjellige Stemninger, ligefra Orkanen, til det ligger spejlklart i en Maaneklar tro­pisk Nat, og dog altid trækkende sin Aande dybt med de lange Dynninger, Atlanterhavet kan for mig, ikke sammenlignes med noget andet paa Jor­den; thi Missisippi, Niagara, Alperne og Cordillierer3520) - Alt er Børneleeg mod Oceanet! Ja De maae lære at kjende det! - De siger at den eene Dag glider let hen i den Anden for Dem, uden Begivenheder; det er det Allerbedste, naar det ydre Liv saaledes lader os i Roe, vi leve da langt mere udelukkende for det Indre!

Medens De var hos Ingemanns saae De vel neppe hans Portrait af Fru Jerichau,3521) hun var vel rejst før De kom der. Det er et gandske herligt Billede fuldt af Liv og Aand, malet med en kraftig Pensel og af den ypper­ligste Colorit.

Ligheden kan jeg ikke dømme om, da jeg i saa mange Aar ikke har seet ham. Deres i Kobberstik har jeg ikke seet endnu, ej heller Folkekalen­deren.

Fra Amerika havde jeg et kjærligt Brev i Gaar fra Springs, der har ventet mig siden September, og da det Dampskib, jeg skulde komme med, har to Gange lidt Havarie, og slet ikke [er] ankommen til Ny York, ere de jo urolige for mig, de kjære Mennesker; de have »waited, watched, and wondered« - at jeg ikke kom, men med Guds Hjelp skal det blive til Alvor næste Aar. - I det De skriver at De har gjordt Udklipninger af Dukker til Juletræet, kan jeg ikke beskrive Dem den underlige Følelse af Længsel efter den Tid, langt langt tilbage, da De for os som næsten

Børn, tilsammen, ogsaa klippede for os paa Akademiet, - De

har endnu saa Meget tilbage fra den Tid, - og hvor forandret føler jeg mig selv; det er slet ikke den Samme, jeg forekommer mig en heel Anden, og Alt om mig ­hvor besynderligt!

Vore Veje her, hvor ere ikke de forskjellige! Det har vist interesseret Dem meget at see den tydske Bog, der er sendt Dem; til hvad Resultat mon den Mand er kommet? Det skal more mig at tale med Dem om den. - Da jeg er meget stærkt forkjølet, og ikke kan forlade mit Værelse, vil min Juleaften blive tilbragt heroppe allene, - dog allene er jeg ikke, thi den kjærlige Errindring vil jo fremmane de Elskede der ikke mere er her, og jeg vil gjerne tilbringe den Aften gandske stille. Egentlig maatte jeg ikke staae op i Dag; men jeg maatte dog endelig skrive Dem til, min kjære tro broderlige Andersen, og ønske Dem en glædelig, lykkelig Juul! Gud velsigne Dem!

Søster Ida hilser Dem allervenligst; fra Henny har vi herlige romerske Efterretninger, han nyder ungdomsfrisk og med aaben Sands alle Rom's Underfulheder og Skjønheder! Gid nu alle Julens bedste Glæder maa være Deres - og tænk venligen paa

Deres søsterlige Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost