The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. oktober 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 26 October 1857

Kjre Ven!

Forrige Mandag, om Aftenen, kom jeg her til Byen, det var Dagen fr Flttedag, saa at De kan troe det var en ganske uhyggelig Indfart; Gader ne laae allerede med store Dynger og da jeg saa nste Morgen gik ud for at see gode Venner, var det en Vandring over Alt, hvad man ikke skal rre ved, hele Luften var mig som forpestet. Nu er det imidlertid reent og godt, Luften herinde nsten friskere end jeg tidt fandt den nede i Syge-Egnen, den jeg kom fra. Her tales ogsaa mindre om Sygdom, og nu jeg eengang er her, finder jeg mig ganske godt deri. Heise bragte mig en Beskyttelses Nd, sendt fra Dem, den har jeg i Lommen, hvad har jeg saa at frygte! - Kun liden Glde synes mig jeg har faaet af min nye Bog her hjemme, nu har jeg lst Maanedskriftet, ligesom ogsaa Nord og Syd, de ere ikke just gldelige, Sibbern skrev mig endelig forleden et Brev til om Bogen, han var forniet over at den var mislykket! - Paa Fredag var Gades Bryllup bestemt, det bliver nu, troer jeg udsat, i det at den ene af Tvillingerne, den lille Pige som lignede Sophie saa meget, er pludselig i forgaars dd; det har nok vret en Feil i Hjertet. Da Sophie Gade dde bad hun dem bringe sig begge Brnene; heftigt kyssede hun Drengen, nu rakte man hende den lille Pige, hun vinkede med Haanden, lagde sig ned og sov ind, rimeligviis har Dds Trtheden betaget hende, nu seer man deri, som om hun vilde have sagt, det er det samme med Afskeden her, min lille Pige kommer jo snart til mig. Imidlertid synes jeg der er noget smukt, at Moderen ligesom tager den ene af Brnene til sig, og navnlig Pigebarnet, at hun ikke her skal have en ny Moder. Gade er inderlig bedrvet, men tungest troer jeg dog det er for hans gamle Moder, for hvem de to Brn nu i to Aar har vret et Stykke af hendes Liv.

Folks Interesse herinde dreie sig om Fru Heiberg og Hedt, om de blive eller gaae -jeg veed ikke, der er kommet en Trthed - , en Ligegyldighed over mig, maaskee fordi jeg fler mig ilde berrt ved den Utak jeg har for mit sidste Arbeide, at jeg synes Kunst - Skjnhed - kommer ikke mig ved, det vilde vre mig en jordisk Lykke, vandt jeg denne Gang 50000 i Lotteriet, saa fli jeg ud, eller lukkede mig ret inde, det sidste vil da sige, jeg lukkede hver Digtning inde, blev et Tr der ikke gav Frugt men altsaa ogsaa var fri for at rystes, plukkes og knkkes Grenene paa af enhver Dreng paa Landeveien. - Men nok om det!

Fru Holstein mdte jeg for en Timestid siden hun bad mig hilse Dem og Deres Kone i dette mit Brev, hendes Sn er taget til Aarhuus. Hvorledes gaaer det Rector Boyesen? Thiele skal have skrevet et nyt stort Stykke, jeg troer det handler om Kirsten Piil, Bournonville faaer nok en Deel at bestille der med, Gade componerer Musiken, om Alt dette er en Hemmelighed ved jeg ikke!

Hils paa det hjerteligste Deres Kone, De ere begge to stadigt og inderligt i min Tanke! den gamle Collin sender sin Hilsen.

hjerteligst Deres hengivne H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenhavn den 26 October 1857

Kjre Ven!

Forrige Mandag, om Aftenen, kom jeg her til Byen, det var Dagen fr Flttedag, saa at De kan troe det var en ganske uhyggelig Indfart; Gaderne laae allerede med store Dynger og da jeg saa nste Morgen gik ud for at see gode Venner, var det en Vandring over Alt, hvad man ikke skal rre ved, hele Luften var mig som forpestet. Nu er det imidlertid reent og godt, Luften herinde nsten friskere end jeg tidt fandt den nede i Syge-Egnen, den jeg kom fra. Her tales ogsaa mindre om Sygdom, og nu jeg eengang er her, finder jeg mig ganske godt deri. [Heitze rettet til:] Heize bragte mig en Beskyttelses Nd, sendt fra Dem, den har jeg i Lommen, hvad har jeg saa at frygte! - Kun liden Glde synes mig jeg har faaet af min nye Bog her hjemme, nu har jeg lst Maanedskriftet, ligesom ogsaa Nord og Syd, de er ikke just gldelige, Sibbern skrev mig endelig forleden et Brev til om Bogen, han var "forniet" over at den var "mislykket!" - Paa Fredag var Gades Bryllup bestemt, det bliver nu, troer jeg udsat, i det at den ene af Tvillingerne, den lille Pige som lignede Sophie saa meget, er pludselig i forgaars dd; det har nok vret en Feil i Hjertet. Da Sophie Gade dde bad hun dem bringe sig begge Brnene; heftigt kyssede hun Drengen, nu rakte man hende den lille Pige, hun vinkede med Haanden, lagde sig ned og sov ind, rimeligviis har Dds Trtheden betaget hende, "nu seer man deri, som om hun vilde have sagt, det er det samme med Afskeden her, min lille Pige kommer jo snart til mig". Imidlertid synes jeg der er noget smukt, at Moderen ligesom tager den ene af Brnene til sig, og, navnlig Pigebarnet, at hun ikke her skal have en ny Moder. Gade er inderlig bedrvet, men tungest troer jeg dog det er for hans gamle Moder, for hvem de to Brn nu i to Aar har vret et Stykke af hendes Liv.

Folks Interesse herinde dreie sig om Fru Heiberg og Hedt, om de blive eller gaae - jeg veed ikke, der er kommet en Trthed - , en Ligegyldighed over mig, maaskee fordi jeg fler mig ilde berrt ved den Utak jeg har for mit sidste Arbeide, at jeg synes Kunst - Skjnhed - kommer ikke mig ved, det vilde vre mig en jordisk Lykke, vandt jeg denne Gang 50000 i Lotteriet, saa fli jeg ud, eller lukkede mig ret inde, det sidste vil da / sige, jeg lukkede hver Digtning inde, blev et Tr der ikke gav Frugt men altsaa ogsaa var fri for at rystes, plukkes og knkkes Grenene paa af en hver Dreng paa Landeveien. - Men nok om det!

Fru Holstein mdte jeg for en Timestid siden hun bad mig hilse Dem og Deres Kone i dette mit Brev, hendes Sn er taget til Aarhuus. Hvorledes gaaer det Rector Boyesen? Thiele skal have skrevet et nyt stort Stykke, jeg troer det handler om Kirsten Piil, Bournonville faaer nok en Deel at bestille der med, Gade componerer Musiken, om Alt dette er en Hemmelighed ved jeg ikke!

Hils paa det hjerteligste Deres Kone, De ere begge to stadigt og inderligt i min Tanke! den gamle Collin sender sin Hilsen.

hjerteligst Deres hengivne H.C. Andersen

Til Conferentsraad B. S. Ingemann.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 453-56)