Dato: 10. august 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

293. Til E. Collin.

Maxen ved Dresden den 10 August 1857.

Kjære Ven!

Imorges fik jeg Deres Brev; tak derfor! tak fordi De saa venligt erindrer mig! gid at De dog paa Deres Besøg i Tydskland, Deres Fader skrev forleden at De havde været her, var kommet til Dresden og havde taget Jonas med[;] han kunde da have blevet hos mig her i Maxen, nu er han i Holsteen, og derfra veed jeg nok De ikke lod ham alene reise her ned, derfor indbyder jeg ham ikke, men om Gud vil, en anden Gang naar jeg selv hele Veien kan følge ham. Bring det kjære Menneske min Hilsen og denne maa De ret gjentage ogsaa for Deres Kone og Louise, som rimeligviis nu er hos Dem! Auerbach har jeg ikke seet, han er med sin Familie nu allerede flere Maaneder borte fra Dresden, lever i Schwartswald. De kan være vis paa at hele Skylden i at han ikke har besvaret Deres Brev er – Magelighed, jeg kender ham. Major Serre siger at Auerbach slet ikke veed Beskeed med »Kindergarten«, her er en Enke efter Bibliothekaren Falkenstein, hun har studeret hele dette Væsen og vilde kunde sætte en saadan i stand; kan det endnu være Dem til Nytte skal jeg gjerne besøge en saadan Have og fortælle derom, men jeg maa vide det betids; thi jeg tænker stærkt paa at vende hjem ad. I Europa No 30 (25 Juli) staaer af Dr Kühne en meget velvillig Anmældelse af »Sein oder nicht sein«. – Med Hensyn til Krigen siger han at jeg har givet den » – nicht bitter und feinselig, sondern naiv und kindlich, obschon ächt nationaldanisch«; hermed er jeg vel tilfreds. – Varmen er her meget stærk, det er den første Sommer i flere Aar at jeg har hele Uger gaaet med tynde Sommer?Beenklæder, og Maxen ligger dog saa høit, netop saa høit, som Königstein. I Weimar skal Schillers og Goethes Statue afsløres den 3 September, ligesaa skal Sangersalen paa Wartburg indvies, Storhertugen vil gjerne see mig der, men jeg har skrevet at det ikke lod sig gjøre; (jeg flyver heller hjem!) Gid jeg der maa træffe alle Kjære vel! Meget har jeg at fortælle Dem og Deres Kone om Dickens og hans Huusliv; det ganske Private holder jeg ikke af at bringe paa Papiret, man veed aldrig hvad der i Tidens Løb kan blive trykt. I Utrect kommer en Udgave af mine samlede Skrifter 20 til 30 Bind paa Hollandsk. I Amiens kjøbte jeg paa Fransk mine Eventyr, det er forunderligt, hvor mine Skrifter slaae Rod rundt om. Billes Anmældelse af min Bog var smuk og inderlig velmeent, De har vel læst den, jeg fik den fra ham, over Paris. – Min Classe-Lotteri-Seddel har De vel? – Lind fik den, ved min Afreise, at overlevere til Dem, om nogle Dage trækkes et Lod, mon jeg dog ikke skulde vinde det? De leer, ryster med Hovedet! nu, jeg har vundet saa meget at jeg bør være tilfreds. Hils Chr Thyberg fra Fru Serre og mig!

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost