The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. august 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Maxen ved Dresden den 7 August 1857.

Kjre Ven!

I dette ieblik kom dit Brev i mine Hnder! Du er trofast, kjrlig og god! tak, at Du skrev mig til! Gud glde Dig i dine Brn, i hvad Dig kjrest er! - Jeg omfatter at [ndret til ret] det Hjertelag der bragte Dig til at sige mig det gode Indtryk, min Bog har gjort paa Dig og din Kreds; Du er gaaet uden Forventninger til den, ja med en Tvivl, og er ved Bogen selv og din egen, digteriske varme Sjl kommet i Stemning! endnu engang tak, at Du udtalte den. I over et Aar levede jeg i dette Arbeide, Pulseslagene deri ere blevne til ved mit eget Pulseslag, jeg har gjennem Tnkning og Flelse givet det Hele - givet det med Kjrlighed, og hvorledes har Critiken hjemme strax optaget det, Critiken siger jeg hvor galt er ikke dette ord; jeg er vred paa Hr Ploug at han i sit Blad kan optage noget saa slet skrevet, som den Jask er, han har taget fra, som jeg hrer, en Hr Petersen, der nok har forsgt sig som Skuespiller, skrevet noget sammet [rettet til' sammen] mod Hedt og [..], jeg kjender ham ikke! men det Menneske har jo aldeles ikke Begreb om min Bog, hverken om dens Fortrin eller Mangler, at imidlertid ieblikkelig de fleste Lsere faae derved en Mistro til Bogen, er rimeligt, de andre Blad-Skrivelser ere ogsaa gehaltlse, Bogen maa selv bane sig Vei og hos de Dygtigste og Bedste skeer det da frst, Du har givet mig et Beviis derpaa, og derfor atter Tak for dit Brev. Bille har i Dagbladet givet en velskrevet, inderlig velstemt Anmldelse, der vistnok vil orientere mange [ndret til Mange], jeg haaber at ogsaa denne Bog, ligesom den hjemme strax i Skarnet traadte "Improvisator" og de foragtede "Eventyr" ogsaae faae Betydning, men jeg lider forud derved, jeg gjres for lngere Tid uskikket til at levere noget andet Arbeide, det er Resultatet. Jeg kan sige Dig det - Du kan forstaae det - jeg har med den bittreste Flelse fornummet "Fdrelandets" vaade Klud om min Hals, jeg blev derved revet ud af den Lykke jeg flte i Dickens Huus; jeg grd, jeg knugede mine Hnder i Smerte og Vrede! hvor [ndret til Hvor] magels kjrlig var ikke Dickens! han tog mig en Dag i sine Arme, da jeg saaledes en Dag saaledes ved Critikkens haarde Uvillie blev [ndret til flte] mig syg, talte til mig, som en Broder, udtalte sig om hvad Gud havde givet mig, saa kjrlig udtalte han sig, som jeg ikke tr nedskrive det, erindrede mig om at mine Skrifter [stning udraderet] fandt Vei i Engeland, Holland, Tydskland, Norden, rundt om i Verden, at jeg maatte forstaae deraf, hvad Gud havde lagt i mig [ndret til deri]. Dickens skrev med sin Fod isandet [rettet til i Sandet]: "det er almindelig Critik!" sagde han, strg saa Foden hen derover!!: ["]Nu er det borte! men digterens [rettet til, Digterens ] Vrk bliver!" - Just i det den store, maaskee vor Nutids strste Roman [ndret til Digter], lftede mig hiest, flte jeg mig saa lille, Gud saa ydmyg, taknemmelig og glad! hvor Oplften er mig end [ndret til, en] Hengivelse i Ydmyghed og Gud, forstod dog Menneskene det -! Du egsaa [ndret til kun] forstaaer det! Du veed, hvad en Sjl kan lide og dette [ndret til denne] Flelse bragte Dig til at sende mig Brev. Jeg venter imidlertid endnu megen Glde af min Bog, den lses nu rundt om i Engeland, i Tydskland har jeg kun mdt - endnu - gunstige Domme, den udkommer i [ndret til om] kort Tid paa Hollandsk. Mine samlede Skrifter i fem og tyve Bind vil udkomme i Utrech. Da jeg i Amiens holdt ved Banegaarden, kom en Udraaber med Bger, han skreg: ["]Dickens! Andersen! Balzac!" jeg hrte forundret til, saae paa hans Bog-Rkke, det [ndret til, der] var en fransk Udgave af mine Eventyr, jeg kjbte et Exemplar, fandt selv i Frankrig at mit Navn begyndte at skyde frem, og al denne uendelige Naade og Velsignelse af Gud, meer end jeg egentligt turde drmme i en Drm som Joseph drmte, kan jeg glemme og synke hen i Smerte over en virkelig ubillig og inderlig jammerligt skrevet [ord udraderet og ndret til' Nedrivelse]! - Nok herom! - Hele fem Uger var jeg hos Dickens, der har et rigt Landsted mellem Rochester og Gravesend, et lykkeligt Hjem, 10 Brn, den ldste Sn 20 Aar, den yngste kun fire. Jeg saae Dickens ved den forestilling han og hans Venner gav for Dronningen og erkjender ham som een af,de meest betydende Tragikere jeg har seet, og ligesaa uovertrffelig er han i Poesien. Det var mig tungt at skilles fra ham, han kjrte mig selv til Maidston, satte mig der i Banevognen og siden den Time flte jeg mig ikke mere som fr, jeg var alene, Frankerige behagede mig aldeles ikke, Paris var mig som en heed Bikube uden Honning, jeg blev der kun halv tredie Dag, besgte Ingen uden vor Gesandt, som jeg bad om: Charlotte Bournonvilles Adresse, han vidste den ikke, kunde ei give mig Besked, jeg havde gldet mig til at tale med hende; af dit Brev seer jeg at hun da har vret i Danmark. Jeg lyknsker Dig til hendes Fremtid, til den Kunstner Bane Gud vil fre hende frem ad paa i Glde og - Smerte; denne maa vel flge med, som Gjren i Brdet, som Vermuth i den styrkende Viin. - Den 28de Juli er det Huusherrens Fdselsdag her i Maxen, jeg havde lovet at komme til denne Dag, og kom den 26de, men Festen skulde iaar feires hos en Ven, den bermte Pianist og Claveerspiller Henselt, der om Vintren lever ved Hoffet i Petersborg, om Sommeren paa sit rige Slot i Schlesien, man overtalte mig at flge med, vgrede jeg mig, da vilde Husets Frue i Maxen ikke reise derhen, jeg gik altsaa fra Jernbane til Jernbane og kom ihast til "Riesengebirge", blev jublende modtaget, drindt [ndret til rundt] hilsede mig Venner af mine Skrifter; der ld Hurra og Sang.

Henselt spillede magelst for os og paa fjerde Dag reiste vi her tilbage hvor jeg nu i Dag netop har vret en Uge. Mit Tr voxer med utrolig Kraft, et lille Egetr jeg for to Aar siden plantede har skudt Grene, et Danebrog vajer over det. - Hils kjrligt Din velsignede Kone, hendes Sster og Moder, din egen Sster og Moder, dine Dttre og Edmund! seer Du Hedt bring ham da ogsaa en Hilsen. Jeg glder mig til dit nste Digtervrk! Gud bevare Dig sund og glad!

din trofaste Ven

H.C.Andersen.

[Efterskrift i venstre margen p Fjerde side:]

Ristori saae jeg senere, som Lady Machbeth; Svngjnger Scenen var magels! herlig! herlig!!!

[Efterskrift i venstre margen p frste side:]

NB Dette Brev lader Du ingen Fremmede lse, det stoler jeg paa. - det er skrevet for Dig alene og din Allernrmeste i Hjemmet.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

[skrt over venstre hjrne:]

Til Hr Balletmester Bournonville

Maxen ved Dresden den 7 August 1857.

Kjre Ven!

I dette ieblik kom dit Brev i mine Hnder! Du er trofast, kjrlig og god! tak, at Du skrev mig til! Gud glde Dig i dine Brn, i hvad Dig kjrest er! - Jeg omfatter [at ndret til:] ret det Hjertelag der bragte Dig til at sige mig det gode Indtryk, min Bog har gjort paa Dig og din Kreds; Du er gaaet uden Forventninger til den, ja med en Tvivl, og er ved Bogen selv og din egen, digteriske varme Sjl kommet i Stemning! endnu engang tak, at Du udtalte den. I over et Aar levede jeg i dette Arbeide, Pulseslagene deri ere blevne til ved mit eget Pulseslag, jeg har gjennem Tnkning og Flelse givet det Hele - givet det med Kjrlighed, og hvorledes har Critiken hjemme strax optaget det, Critiken siger jeg - hvor galt er ikke dette ord; jeg er vred paa Hr Ploug at han i sit Blad kan optage Noget saa slet skrevet, som den Jask er, han har taget fra, som jeg hrer, en Hr Petersen, der nok har forsgt sig som Skuespiller, skrevet noget [sammet rettet til:] sammen mod Hedt og [ulselige overstrede ord], jeg kjender ham ikke! men det Menneske har jo aldeles ikke Begreb om min Bog, hverken om dens Fortrin eller Mangler, at imidlertid ieblikkelig de fleste Lsere faae derved en Mistro til Bogen, er rimeligt, de andre Blad Skrivelser ere ogsaa gehaltlse, Bogen maa selv bane sig Vei og hos de Dygtigste og Bedste skeer det da frst, Du har givet mig et Beviis derpaa, og derfor atter Tak for dit Brev. Bille har i Dagbladet givet en velskrevet, inderlig velstemt / Anmldelse, der vistnok vil orientere [mange ndret til:] Mange, jeg haaber at ogsaa denne Bog, ligesom den hjemme strax i Skarnet traadte "Improvisator" og de foragtede "Eventyr" ogsaa faae Betydning, men jeg lider forud derved, jeg gjres for lngere Tid uskikket til at levere noget andet Arbeide, det er Resultatet. Jeg kan sige Dig det - Du kan forstaae det - jeg har med den bittreste Flelse fornummet "Fdrelandets" vaade Klud om min Hals, jeg blev derved revet ud af den Lykke jeg flte i Dickens Huus; jeg grd, jeg knugede mine Hnder i Smerte og Vrede! [hvor ndret til:] Hvor magels kjrlig var ikke Dickens! han tog mig [udstreget endog] i sine Arme, da jeg saaledes en Dag saaledes ved Critikkens haarde Uvillie [blev ndret til:] flte mig syg, talte til mig, som en Broder, udtalte sig om hvad Gud havde givet mig, saa kjrlig udtalte han sig, som jeg ikke tr nedskrive det, erindrede mig om at mine Skrifter [ulselig overstregning] fandt Vei i Engeland, Holland, Tydskland, Norden, rundt om i Verden, at jeg maatte forstaae deraf, hvad Gud havde lagt [i mig ndret til:] deri. Dickens skrev med sin Fod [isandet rettet til:] i Sandet: "det er almindelig Critik!" sagde han, strg saa Foden hen derover!!: Nu er det borte! men [digterens rettet til:] Digterens Vrk bliver!" - Just i det den store, maaskee vor Nutids strste [Roman ndret til:] Digter lftede mig hiest, flte jeg mig saa lille, Gud saa ydmyg, taknemmelig og glad! vr Oplften er mig [end ndret til:] en] Hengivelse i Ydmyghed og Gud, forstod dog Menneskene det -! Du [ogsaa ndret til:] kan forstaaer det! Du veed, hvad en Sjl kan lide og [dette ndret til:] denne Flelse bragte Dig til at sende / mig Brev. Jeg venter imidlertid endnu megen Glde af min Bog, den lses nu rundt om i Engeland, i Tydskland har jeg kun mdt - , endnu - gunstige Domme, den udkommer om kort Tid paa Hollandsk. Mine samlede Skrifter i fem og tyve Bind vil udkomme i Utrech. Da jeg i Amiens holdt ved Banegaarden, kom en Udraaber med Bger, han skreg: ["]Dickens! Andersen! Balzac!" jeg hrte forundret til, saae paa hans Bog-Rkke, [det ndret til:] der var en fransk Udgave af mine Eventyr, jeg kjbte et Exemplar, fandt selv i Frankrig at mit Navn begyndte at skyde frem, og al denne uendelige Naade og Velsignelse af Gud, meer end jeg egentligt turde drmme i en Drm som Joseph drmte, kan jeg glemme og synke hen i Smerte over en virkelig ubillig og inderlig jammerligt skrevet [Personage udraderet og ndret til:] Nedrivelse]! - Nok herom! - Hele fem Uger var jeg hos Dickens, der har et rigt Landsted mellem Rochester og Gravesend, et lykkeligt Hjem, 10 Brn, den ldste Sn 20 Aar, den yngste kun fire. Jeg saae Dickens ved den forestilling han og hans Venner gav for Dronningen og erkjender ham som een af de meest betydende Tragikere jeg har seet, og ligesaa uovertrffelig er han i Farcen. Det var mig tungt at skilles fra ham, han kjrte mig selv til Maidstone, satte mig der i Banevognen og siden den Time flte jeg mig ikke mere som fr, jeg var alene, Frankerige behagede mig aldeles ikke, Paris var mig som en heed Bikube uden Honning, jeg blev der kun halvtredie Dag, besgte Ingen uden vor Gesandt, som / jeg bad om: Charlotte Bournonvilles Adresse, han vidste den ikke, kunde ei give mig Besked, jeg havde gldet mig til at tale med hende; af dit Brev seer jeg at hun da har vret i Danmark. Jeg lyknsker Dig til hendes Fremtid, til den Kunstner Bane Gud vil fre hende frem ad paa i Glde og - Smerte; denne maa vel flge med, som Gjren i Brdet, som Vermuth i den styrkende Viin. - Den 28de Juli er det Huusherrens Fdselsdag her i Maxen, jeg havde lovet at komme til denne Dag, og kom den 26de, men Festen skulde iaar feires hos en Ven, den bermte Pianist og Claveerspiller Henselt, der om Vinteren lever ved Hoffet i Petersborg, om Sommeren paa sit rige Slot i Schlesien, man overtalte mig at flge med, vgrede jeg mig, da vilde Husets Frue i Maxen ikke reise der hen, jeg gik altsaa fra Jernbane til Jernbane og kom ihast til "Riesengebirge", blev jublende modtaget, [derude ndret til:] rundt hilsede mig Venner af mine Skrifter; der ld Hurra og Sang. Henselt spillede magelst for os og paa fjerde Dag reiste vi her tilbage hvor jeg nu i Dag netop har vret en Uge. Mit Tr voxer med utrolig Kraft, et lille Egetr jeg for to Aar siden plantede har skudt Grene, et Danebrog over det. - Hils kjrligt Din velsignede Kone, hendes Sster og Moder, din egen Sster og Moder, dine Dttre og Edmund! seer Du Hedt bring ham da ogsaa en Hilsen. Jeg glder mig til dit nste Digtervrk! Gud bevare Dig sund og glad!

din trofaste Ven

H.C.Andersen.

[i venstre margen:]

Ristori saae jeg senere, som Lady Machbeth; Svngjnger Scenen var magels! herlig! herlig!!!

[i venstre margen p frste side:]

NB Dette Brev lader Du ingen Fremmede lse, det stoler jeg paa. - det er skrevet for Dig alene og din Allernrmeste i Hjemmet.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 34-35)