The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. juli 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 381. Fra Henriette Wulff.

Kjbenhavn d 14d July 1857.

Min kjre gode Andersen!

I dette jeblik modtager jeg Deres Sidste fra England af 10d, og skjndt jeg i Forgaars skrev til Dem til Paris, for at det kunde modtage Dem der, maae jeg dog endelig i Dag endnu sige Dem et par kjrlige Ord, da De er saa bedrvet i dette Brev, for en Kritik De formoder

er kommed ud mod Deres Bog, iflge Mathilde rsteds Ord til Dem. De vil vist nu i Paris, hvor de danske Blade holdes, have seet den Anmeldelse i Fdrelandet for nogle Dage siden, og selv see, at den gode Mand vrvler lidt frem og tilbage, med tilstrkkelige uforstaaelig philosophiske Floskler. Ingen

billiger eller finder den Kritik i nogen Henseende god, saa det er jo som den ikke var skrevet, eller skrevet i sand At een Philosoph udi egen Indbilding ikke holder af Deres Bog er jo i Grunden ligegyldig, naar Andre ikke samtykker i den; og jeg har kun hrt Kritikken selv , nedreven og critiseret - altsaa kjreste Ven, bryd Dem aldrig derom; vr dog for stolt

til at bryde Dem om Sligt! Den skal vre af en Hr Clemens Petersen,3376) en Fyr, gandske ung, der studerer til at vre stetisk Smagsdommer; kjender De ham? Han ver sine unge Krfter paa hvad han forefinder, ak lad ham det; og skal ellers vre en umaadelig arogant person; - never mind him! - Deres Brev til Bille bliver nu bragt sikkert hen til ham. - Veed De at Torben Bille i Nordamerica skal vre Gesant i London?3377) Gud velsigne Dem, min kjre tro broderlige Ven, for at De har skaffet mig de Underretninger som jeg forlangte om Hastings; efter Miss Bentleys Brev seer det virkelig ud, som vilde det lykkes, og maaske foretrkker jeg det, istdet for Eagleswood hos Springs, i det mindste for i Vinter, jeg bortfjerner mig da ikke paa een Gang altfor langt, fra Hvem jeg endnu har tilbage af Kjre her i Fdrelandet, og kan altid nste Sommer, hvis jeg er til Sinds, gaae over Oceanet. Flere Grunde, der tale for denne arrangement skal jeg, naar vi have bedre Tid, tale med Dem om; i Morgen skriver jeg til Miss Bentley.

I Sndags var De altsaa paa Mont Blanc hos A. Smith, jeg glder mig til Beskrivelsen om den Iisfest. Endnu er De med Dickens, i Dag er det sidste Dag, og i Morgen skilles De fra ham og hans - ikke uden hjertelig Bevgelse er jeg vis paa; men min egen Ven, hvilken herlig Gave har dog Gud givet Dem i Dickens Venskab, det veed jeg dog De er lykkelig for! - Jeg flger Dem i Morgen, som hvr Dag paa Deres Vej.

Alle Mennesker her lse Deres Bog, selv Folk, der aldrig lse Romaner, det maae vre besynderligt saaledes paa een Gang at fylde alles Sjle, og Held den Forfatter, der som De, kun ingiver rene Billeder!

Dette Deres sidste Ophold i England overgaaer dog vist det Frste langt i sand varig interesse; ikke at tale om Dickens, - men selv andre Betydeligheder De har lrt at kjende, gjerne gad jeg at De havde kjendt Layard og Tennyson; den dristige Rejsende og den meest poetiske lyriske Digter i vor Tid; men De har jo haft nok; men min Grund til at nske Deres Sammentrf med de To, er fordi jeg stter saa megen Priis paa dem at jeg nskede og undte dem at kjende Andersen!

Her er ligesaa dull som for to Dage siden, Folk en masse, bleve narrede April i Forgaaers3378) da Alle vare paa Benene for at see en Luftskipper stige op fra Slotspladsen, men forgjves stirrede de Tusinder af jne op mod Luften, da tilsidst den Mumlen ld overalt: Balonen er rvnet! Som var virkelig Tilfldet, og Alle vendte narrede hjem. Det var dog godt den rvnede fr Manden var begyndt at stige op.

Senere . Her blev jeg meget behageligen afbrudt af Mathilde rsted, der var saa inderlig sd og elskvrdig og fra hvem jeg ret hjertelig skal hilse Dem. Hun rejser i Morgen med sin Moder til Dahlstrms3379) for en Maaned. Hun har haft stor Glde af Deres sidste lange interessante Brev til mig, som jeg har meddelt hende. Fra Sster Ida tusinde Hilsner; jeg har jo ikke seet Mange siden i Forgaars jeg sendte Brev bort, eller Noget videre at meddele Dem, men dog kunde jeg ikke lade vre i al Hast at skrive Dem disse Linier, som jeg haaber endnu trffer Dem i Paris, for at takke Dem for disse Linier i Dag, og for af Hjertet at bede Dem vre glad for alt godt og ikke bryde Dem om, hvis ikke Alle ere af samme Mening som De. Tnk Dem lidt om, har De kjendt nok saa stor en Mand, hvem Ingen har vret imod! Jeg ikke. Farvel, kjre Ven, nste Gang skrives til Dresden. Jeg lnges uhyre efter at hre fra Dem. De omfavnes af Deres

Sster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost