The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. juli 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 378. Fra H. C. Andersen.

Gad's Hill den 5 Juli 1857.

Min kjre ssterlige Veninde.

I denne Eftermiddag kom jeg med Dickens Familie her hjem igjen efter at vi have vret en heel Uge i London,3320) og fandt Deres Brev og et Par Ord fra den gamle Collin; De kan tnke Dem min Glde! isr da jeg foruden Deres frste Brev ikke har et eneste uden fra Ingeborg Drevsen.3322) Deres Brev i Dag var aldeles dyppet i Olie, om det er skeet i Kjbenhavn eller her veed jeg ikke, det maatte lses ved at lgge et hvidt Papir bagved! hvor glad blev jeg, hvor lykkelig, thi rlig talt de sidste ti tolv Dage har jeg flt Spleen,3323) havdt mit gamle tunge Humeur, som kun Dickens

har vidst at lfte! ja han er magels kjrlig og velsignet. Jeg vil frst fortlle Dem om ham, det hrer De helst, uagtet jeg har saa uendeligt meget Andet at skrive om og det Hele dog meer og mindre kntter sig til ham. To be or not to be er udkommet og i de fleste Blade srdeles vel omtalt,3324) De vil i The Times see derom, at det frste Oplag er saa godt som gaaet til Boghandlerne,3325) derimod har Bladet Atheneum, der ellers altid var mig gunstig, angrebet Bogen, vel siger den at samme er charmingly written, men den erklrer: in one word, the book is dangerous!. Dette er Usandhed og dumt, men nok det staaer der og endnu eet Blad har jeg seet der var af samme Tone. Jeg tog mig det nr, var aldeles syg; the Atheneum lste jeg paa Jernbanen en Dag jeg alene kjrte herud frst nste Dag kom Dickens,3327) jeg sagde ham det og han tog mig i sine Arme, trykkede et Kys paa min Kind og talte saa kjrligt; bad mig fle hvor uendelig Meget Gud havde givet mig, hvor stort mit Kald var, - det er hans Ord, jeg gjentager, bad mig, ligesom han, aldrig lse Blad-Critikken; den er glemt om 8 Dage, og Deres Bog lever! Vi gik op paa Gads Hill, han kradsede med Foden i Sandet. Det er Critik!

sagde han, og strg derpaa med Foden hen over det. Borte! - men hvad Gud har givet Dem

det bliver! - Boghandler Bentley forsikkrer mig at min Bog er een af de meest lste og kjbte i denne Tid og hvad Atheneum angaaer Manden har slet ikke forstaaet Bogen, han forlanger af mig at vise at Videnskab frer til Tro paa Gud og det er ogsaa min Helts Mening, ligesom den er min. - B: fortalte og viiste mig Ugen efter en saa skamls Nedrivelse af Little Dorrit,3328) og det i eet af de betydende Blade, Dickens bliver meget vrre behandlet; To be or not to be har ellers en Mngde glimrende Anmldelser, om man nu hjemme tager een af disse eller den fra Atheneum er uvist. Det er ikke vrd at De taler om det til Fremmede i Hjemmet. Ved denne Leilighed maa jeg fortlle Dem hvad Dickens meddeelte mig at en af Schackspears dygtigste Samtidige har skrevet om Mackbeth , denne Tragedie er det strste Vrvl (most stupid) jeg kjender. Tnk at sige og skrive Sligt! - Men nok herom; Mange sige at To be or not to be er min bedste Bog, men at jeg maa vente i Engeland, at man enten ganske er for den, eller imod den, efter de religise Anskuelser. De otte Dages Ophold i London vare rige paa Afvexling, vi toge til Byen forrige Mandag,3330) om Morgenen, netop samme Bane hvor om Natten forud den skrkkelige Ulykke var skeet med Sammenstdet, det De vist har lst om; 11 bleve drbte, 40 haard[t] lemlstede og Een af disse er i Dag dd; de knuuste Vogne fld med Blod.3331) Jernbane Selskabet kommer til at betale 70000 til de Drbtes Efterladte. - Jeg har i London seet Trykkeriet hvor the Times bliver til; 50000 Exemplarer flyve ud i Verden; Noget saa overvldende i den Slags har jeg aldrig tnkt mig. I een Maskine, der tordnede og rystede hele Salen, fli de hvide Ark fra Maskine til Maskine og faldt trykt og frdigt; jeg var ganske nerveus ved Skuet. Hr Blodls er et skrkkeligt Uhyre, jeg ventede hvert ieblik at hans lange Jern-Fingere skulde tage fat paa mig og hvirvle mig med. Jeg har seet Schackspears the tempest3334) med al det forbausende Sceneri Hr Charles Kean3335) anvender her paa, men Schackspear blev borte i ienlyst og jeg gik trt og tom derfra, som havde jeg kun seet et storartet Panorama; Ingen uden ham som gav Caliban havde Talent; Kean er en maadelig Acteur, (De veed ellers at han er en Sn af den bermte Kean.) Poetisk deilig var Alt med Ariel! hans frste Aabenbarelse var at en Stjerne faldt ned fra Himlen, den lyste i Grsset og i denne Glands viiste sig Ariel. I Slutningen af Stykket hvor det store Skib, som fylder hele Scenen, seiler bort, er det umaalelige Hav at see, Ariel svver i Luften og fra ham skinner en Regnbue ned paa Havet; det er magelst deiligt! Jeg har hrt Signora Piccolomini,3336) det er en deilig Stemme og hun spiller! Operaen jeg saae hende i, var imidlertid af Verdi, nemlig la Traviata efter Dramaet af Dumas fils,3337) Lumley3338) indbd mig til hver Aften at besge Theatret, jeg tog ikke derimod, da jeg helst er paa Landet; jeg tager ikke i de store Selskaber, lader mig ikke prsentere for Dronningen, hvilket ivrigt Grev Reventlou-Criminil strax tilbd at ville gjre,3339) men da han sagde mig at det ikke var strngt ndvendigt, uden jeg selv srdeles nskede det, saa maa jeg tilstaae at jeg ikke har Krfter til al den Herlighed og de Indbydelser, som der flger paa; jeg er saaledes ganske Incognito her i Engeland, er kun hos Dickens , og nu imorgen nogle Dage ude hos Bentley i St Johns Wood; snart har jeg vret en heel Maaned hos Dickens, forstaaer ham aldeles og jeg gaaer Dag for Dag frem i at tale Engelsk; ja jeg frer lang Konversation, med colosal Dristighed, De skulde bare hre den Snak. - Hambro tager jeg ikke ud til, men forlader, rimeligviis Engeland den 14 eller 15 Juli,3342) glder De mig derfor snart med Brev da send det til Paris, den danske Legation, skriver De senere, da send det til Dresden poste restante, der vilde jeg, om Gud vil, vre til Hr Serres Fdselsdag den 28 Juli. Men nu igjen til Dickens.

St. Johns Wood ved London den 6 Juli 1857.

Imorges tog jeg herind fra Higham for at besge Bentley og imorgen Aften med ham [at] see igjen Ristori,3343) der trder op som Lady Mackbeth i en italiensk Oversttelse af Schackspear; men det var om Dickens jeg lovede at tale; jeg fortalte ham en Deel af det meget Gode De i Deres Brev til mig havde skrevet om ham og han smilede og nikkede saa venligt, som om De kunde have staaet i en Krog og kunde see det; han er uforandret den samme elskelige Personlighed, Glandspunktet og Hjertet i den hele Familie; vi tale saameget sammen om Lighederne med Engelsk og Dansk, det interesserer ham, hvo veed om ikke Eet eller andet vil lyse til Dem i en kommende Bog; nu lever han kun for Arangementet for Jerrolds Enke, dette holder ham tidt flere Dage i London, men saa kommer han hjem derfra med en god Ven, saaledes forleden med Albert Smith,3344) der har besteget Montblanck, det er en livlig, bredskuldret Fyr, jeg synes godt om ham; han har forret mig sin engelske Oversttelse af Brgels Leonore; igaar var hos os Wilkie Collins3346) (Dagbladet har i denne Tid en Novelle af ham) han er Forfatter til det nye Stykke the frozen Deep,3347) som opfres af Dilitants til Indtgt for Jerrolds Enke: under the management of Charles Dickens; jeg var ved Forestillingen i Lverdags Aftes, saae Dickens udfre Hovedrollen, (det er en fuldkommen Tragedie) magelst spillede han, det var sand Flelse, det var saa ganske udenfor den engelsk-franske Maneer at spille Tragedie paa, det var som Wiehe hjemme kan spille, og efter dette Stykke traadte Dickens op som Komiker i Two o'clock in the morning (hos os: en Nattegjst)3348) det var kosteligt at see, saa komisk han var; den anden Rolle i Stykket udfrtes af Mark Lemon,3349) (Udgiveren af Punsch) en ldre, tyk Mand, men et ypperligt jovialt Ansigt, Dronningen, Kongen af Belgien,3350) Prinds Albert, hele den kongelige Familie vare til denne Forestilling og ellers Ingen uden omtrent 50 Indbudte, mellem hvilke jeg var, Dronningen vidste det. Efter Forestillingen kjrte jeg med Fru Dickens til Houshold words Office,3351) hvor alle de som havde spillet i Stykkerne samledes, der blev spiist og drukket Champagne, var meget lysteligt og Klokken blev 3 om Morgenen fr vi kom hjem til Davidstokhouse; ls ivrigt the Morning Herald Mandag 6 Juli, der vil De under Artiklen: Amateur theatricals at the gallery of Illustration finde Forestillingen udfrligere omtalt og en heel Deel om Dickens og hans Familie; paa Torsdag3352) komme de Alle ind til London og jeg fltter fra St Johns Wood; seer om Lverdagen igjen the frozen deep ved Forestillingen for Jerrolds Enke. De sprger mig om dennes Skrifter, det er meest dramatiske Arbeider og af disse nvnes som det bedste: Den sortiede Susanne; hans Skuespil ere udkomne i eet Bind; han var dertil bermt Udgiver af en Journal: Jerrolds Journal, troer jeg var Navnet, Snnen3353) udgiver en Avis, i den stod nyelig to be or not to be, srdeles glimrende anmldt. Dette Brev lader De vel Mathilde rsted hre, jeg lgger herved tusinde Hilsener til hende, hendes Moder og Sdskende, ligesom ogsaa til den kjre Fru Lesse og Viggo. Meget glad vilde jeg blive ved at hre at De ikke gik til Amerika, den lange lange Vei over Oceanet. Venner har De vist der, men tro mig, selv, de venligste, have i Lngden ikke altid Sndags Klderne paa, naar man kommer for snart igjen, Menneskene ere overalt de samme, bedre at De var Hjemmets Hjem nrmere; jeg skal i denne Uge tale med Hambro om han kan give Oplysninger, men jeg tnker De vilde bedre faae dem fra Fru Bushby. Klimatet maa vre meget mildt her i Engeland om Vinteren, thi paa frit Land, i Haverne blomstre kjmpestore Rodudendron, og her voxe Laurus cerasus, ligesom ved Mola di Gaeta. Vlg Syd-England, dog stenvinden er kold herovre. Hils kjrligt og inderligt Deres Sster ligesom hendes Mand og alle Snnerne, send min Hilsen til Etatsraad Hauch. - I nste Uge reiser jeg fra Engeland til Paris, bliver der kun nogle Dage (Breve gaae til det danske Gesandtskab) og derfra tager jeg lige til Serres (Breve Dresden poste restante.) Det er et langt Brev i Dag, om det har samme Interesse for Dem som det forrige veed jeg ikke, men det veed jeg at mit Hjerte og min Tanke lige varmt og levende er hos Dem; det glimrende Humeur jeg tnkte at aande i ved Opholdet i Engeland har jeg imidlertid ikke fundet, men Dagene ere interessante og Dickens

staaer i Virkeligheden i det samme Skjnheds Lys, som han stod i min Phantasie fr jeg kom. - Jeg hrte ham ikke lse Jule Fortllingen, jeg var den Dag saa trt at jeg efter hans eget Raad opgav det, nu fortryder jeg det.3354) - I det Hele bekommer Luften i London mig ikke godt og dernst det at vi aldrig kommer iseng fr efter 12, tidt frst Klokken to og dog staae vi op Klokken 8te, det er jeg ikke vant til. Jeg har seet brithisk Museum, Parlamentet og Vestminster Kirke, det er ogsaa Alt; men saa kjender jeg bedre Gads Hill; der staaer paa Hiens Top et gammelt Monument,3356) Dickens som jeg frst har frt derop kalder det nu altid Andersens Monument. Duften af Hyld og de vilde Roser vil altid erindre mig om Vandringer her, saa friske og stille, og eengang var dette Sted det Farligste i Engeland, her var just Stedet for Rvere,3357) her frygtede Pilgrimme at gaae, nu vandrer Dickens og jeg her i de stille Aftener og tale om gammel Tid, og om den ny bedre. - Jeg lnges saa meget efter at tale med Dem, det levende Ord har en strre Kraft end det Brevet gjemmer, hvor meget kan ikke fortlles medens et saadant Brev som dette skrives! men nu Lev vel! Gud glde og bevare Dem; broderligst

H. C. Andersen!

Efterskr : Vil De sende Fru Balling vedlagte lille Brev.3358)

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter