The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. juni 1857
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

(p brevpapiret et tryk af Trinitatis) Kirke Christinelund d. 17de Juni 1857.

Min kjreste Andersen! Der skal Sind og Tid til naar en god Bog skal lses, derfor har det varet saa lnge inden jeg gav mig ifrd med den kjre Gave De for omtrent en Maaned siden har sendt mig, og som jeg igaaraftes endte med stor Bevgelse. Tak for den, kjreste Andersen! Jeg kan see hvor dybt og inderligt De har levet Dem ind i Tanken om Deres Helts sjlelige Udvikling, at det for Dem har vret et Livssprgsel. Min Tro er for mig ogsaa et Livs-Sprgsmaal og Alpha og Omega deri er vor kjre Herre og Frelser, gjennem den dybeste SyndsBevidsthed er jeg kommet til Ham, og jo lnger jeg lever desmere forstaaer jeg at Intet i mit Liv har Betydning uden at det tilhrer llam og har sit Udspring fra Elam. - Deres Bog er ikke naaet til Ham, ikke efter mit Begreb. Gud, Forsynet, Skabningens Herre har Deres llelt erkjendt og biet sig for; Uddeligheden, Livet efter dette har han grebet og det er blevet ham hans Trst i Sorgen over den Elskedes Tab; men Synds-Bevidstheden i sin strke Fortvivlelse har han ikke kjendt og har flgelig ikke kunnet naae til Ham som "tog vor Synd og vor Skam." Med srdeles megen Interesse har jeg fulgt ham, jeg har vret meget opfyldt af Bogen og Udviklingen forekommer mig at vre baade redelig gjennemtnkt og poetisk smukt gjengivet, saa det vil ikke krnke Dem, naar jeg siger at jeg kjender et Stadium, som han ikke er naaet til. - Barndomstiden paa Rundetaarn er smuk, og poetisk skjn er den Drm, der lader ham Elnde sin Moders gamle Bibel - Drmmen blev jo Virkelighed. Dog staaer Hjemmet paa Heden maaskee endnu mere levende og smukt for mig, en saadan skikkelig Prstemand med et godmodigt Nul til Kone, og en inderlig, dyb Natur som Bodils findes baade paa Heden og i den brogede Verden; Bodil holder jeg egentlig mest af, hun er saa tro og udholdende og hun maa igrunden nies med saa lidt; det falder hende aldrig ind at klage, dertil er hun for ydmyg og finder sig selv for ringe dertil, men just derved rrer hun saameget. Blot eet Sted nskede jeg hun var traadt kraftigere op og det er der, hvor lille Karen betroer hende sin Synd. Taterqvinden er ypperlig, og Ideen med at lade hende finde "Alako" da Snnen lige er dd er saa poetisk og rrende. Det Capitel som i sin Begyndelse taler om Afgrundens Rose og som i Slutningen nvner Himlens rene Rose, rrte mig meget og jeg forstod saa godt, saa godt den forskjellige Magt som forskjelligt?stemte Breve kunne have, baade den knusende og den opreisende Magt. Esther er smukt og interessant beskrevet, paa eengang aaben og meddelende, sin Anskuelse tro og dog beskeden ligeoverfor sine kjre, ydmyg for Gud. Det er ogsaa smukt at hun der frend at de faae talt om deres gjensidige Kjrlighed og at de ikke komme til at leve i og med den; maaskee hun var for reen til at fle den jordiske Kjrlighed, saa er det ogsaa mere harmonisk at de mdes i den Verden, hvor man "ikke tager til gte." - Jeg kan slet ikke vre enig med Dem i Deres Fremstilling af "orthodoxe" Mennesker, jeg kjender ikke saa Faa af dem og jeg har

altid fundet dem menneskekjrlige, overbrende, lempende deres Fordringer efter hvert Menneskes Udvikling og kun trofast vrnende om de Grndser som Herren selv har afstukket for Hans Lres Bekjendere. Endnu mindre, langt langt mindre kan jeg finde mig i Hr. Svanes Opfattelse af Kierkegaard. Kjendte De hele den lndflydelse Kierkegaard har havt paa mit Liv og min Udvikling, vilde De ikke sige at jeg med "Sypige?Aand siger at forstaae ham," hvad da heller ikke vilde vre mig til videre menneskelig Roes, thi han er paa en vis Maade ikke hit i Anseelse; havde Esther lst ham mere og bedre, var hun ikke faldet over et Sprog, der er fyldigt og udtryksfuldt, som kun faa Menneskers ere det; og havde hun levet sig ind i hele hans SkribentVirksomhed, vilde hun ikke, med den Sandhed hun for vrigt har, kunnet klage over "at det grnne ikke var friskt fremskudt.

Jeg behver ikke at sige Dem, at jeg med bankende Hjerte lste om Krigen og dens strke Strmninger i vort Folk; de Strnge kunne ikke anslaaes, uden at give strk Genklang hos mig. Ogsaa Beskrivelsen af Choleraen bevgede mig meget. Hele tredje Deel gjr saadan et smukt, et smeltende Indtryk, og hele Bogen forekommer mig saaledes at vre skrevet udaf Deres Sjls mange Strmninger, jeg gjenkender Dem saa levende deri, baade Deres Evne til at opfatte Menneskets comiske Side, Deres engang rodfstede Anskuelser, hvori jeg er uenig med Dem, men som ikke lade sig forandre, Deres blde Gemyth der seer det Gode og bevges deraf i de forskjelligste Skikkelser og Deres uudslukkelige poetiske Blik, der maler os Scener og Tildragelser saa vi nsten troe at have oplevet dem; saaledes har jeg sikkert vret i Hjemmet paa Heden og seet Tatersken med sit stakkels Barn, sin saa dyrebare Byrde. - Jeg nsker Dem inderligt at De maae faae Glde af denne Bog, at den maae forstaaes, som den er skrevet, af et redeligt Sind og med et godt Hjerte; og at dens Betydning i Deres eget Indre maae vre til Velsignelse. Og jeg vil af Hjertet bede Dem ikke at blive vred for hvad jeg her saa frimodig har udtalt; jeg veed sandelig saa godt, hvor lidt Betydning min Mening har, hvor udygtig jeg er til at afgive en Bedmmelse, men De foreslog mig selv at skrive "udfrligt", og jeg var dertil saa interesseret i Bogen, at jeg ikke godt kunde lade den gaae upaatalt hen, og at sige en halv Mening er efter min Anskuelse Uredelighed, De maa heller blive vred paa mig, end tro mig for godt. Lad mig nu takke Dem for Deres kjrlige Modtagelse, da jeg kom til Byen og al Deres Godhed mod mig og Brnene mens vi vare der, Sligt glemmer mit Hjerte ikke, om der end gaaer lang Tid inden jeg kommer til at sige det; jeg husker det mangen en Gang, naar jeg enten seer den kraftige Vedben, som De har givet mig til at slynge om vort Bgetr, eller jeg gaaer op paa den "AftenrdeBnk", som De gav mig Ideen til at lade lave; eller ogsaa naar Et eller Andet i mine Minder fremkalder Deres Billede, jeg husker Dem altid med trofast og ublandet Venskab, men en inderligere Forstaaen end De tnker paa, og med en ubestikkelig Taknemlighed for den Venlighed De fra Barn har vist mig. - Jeg vilde blive overordentlig glad ved at faae Brev fra Dem snart, yre Andersen! jeg veed nok at jeg ikke fortjener det, men det vil dog tynge paa mig, indtil jeg veed om De er bleven vred paa mig eller om De har forstaaet mit Venskab endogsaa i min Frimodighed.

Deres gamle Jonna.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus