The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. maj 1857
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Den 29. Mai 1857

Der gik Lngere Tid, end jeg nskede, fr jeg fik lst Deres Bog [At vre eller ikke vre], som jeg ikke vilde lse i Stumper og Stykker, men som en Heelhed; men deels Universitetsforretninger, da jeg havde med en Magisterconferens at gjre, og da jeg tillige maatte tage mig samemn for at concentrere og slutte mine Forelsninger, deels andre uventede Forretninger (som f.Ex. at reenskrive en Afhandling) have hindret mig derfra lige til nu; men nu har jeg lst Alt, samlet det Hele til et Billede. - Fremstillingen er livlig og poetisk, den frisek Opfattelse af Naturen i en Rkke af Billeder anskuelig, og saa, at det kommer som en Indgivelse og uden Mie, er saaledes, som jeg ventede det af Dem; thi deri er De Mester. October Maaned som en Jephtas Datter i sin rigeste Kldning viet til Dden maa her staae som et Exempel af mange til Oplysning af, hvad jeg mener. Historien om Kammerherrens Hund, der maa staae ude om Natten, kan sammenlignes med Deres bedste Eventyr. - Bodil og den gamle Prst ere vistnok gode Charteerskildringer, ogsaa mange af de andre, isr de simple Folk, for hvis Liv De ikke blot har et ie, men ogsaa et Hjerte. Hvad Hovedhelten angaaer, saa havde jeg nsket, at hans Materalisme havde vret af en anden Art. Jeg negter ikke, at denne Betragtning af Verden som en Maskine kommer frem hos mange at vor Tids Viismnd og hos end flere fladere Naturer; men skal en hiere Natur gribes deraf, saa kan den, som mig synes, kun yttre sig som en uendelig Smerte. Men der gives en hiere Atheisme, nemlig Pantheismen, hvis man tr kalden den saa, idetmindste er den dog en Fornegtelse af en personlig Gud og en personlig Uddelighed, men dog kan den gribe et poetisk Gemyt, denne uendelige Proteus, der bestandig gjenfdes og bestandig gaaer til Grunde for atter at fornyes og som skjenker en uendelig Tilvrelse uden Personlighed; den er jo virkelig Naturens Religion; Dyr og Planter leve i den, og kun Personligheden stter den en Grndse; den er jo virkelig ogsaa i hi Grad poetisk; den blotte Opgaaen i Love og en dd Mekanisme er Prosaens Kjendetegn. En Skildring af en slig Atheisme kunde De vist med Deres Phantasie ypperlige have gjengivet os. Denne grove, moderne Gudsfornegtelse synes mig for prosaisk for Niels Bryde, der har levet paa Rundetaarn, saa nr ved Stjernerne. - En anden Indvending, der snarere maaskee kan ansees for noget Eget hos mig og kan vre en Vildfarelse, det er Deres Mening om 2den Deel af Faust, der for mig synes en stor og dertil confus Abstraktion, men intet levende Digt. Deres Mening synes mig ikke saameget hrer Demoprindelig til, men den synes mig snarere at skyldes den Superviisdom, hvori Weimars skjnne Aander ere hildede, der ikke ville see Andet end det klareste Sollys i alt, hvad Goethe har digtet. Til Esthers enfoldige Sjl synes mig, at denne Betragtningsmaade ikke passer. Dog, tilgiv mig! Dette maa vre nok af Indvendinger, som jeg for at vre rlig imod Dem ikke turde holde tilbage. - Digtet selv gjr i sin Heelhed et smukt, frisk og poetisk Indtryk, og vidner om den bestandige Ungdom i Digterens Sjl. Der er yndige, fine, sjlfulde Bemrkninger deri, og de ere ikke faa. Modstningen mellem Livet i Jylland og paa Hederne og i Kjbenhavn er godt tegnet. Ogsaa mange af Krigsscenerne ere givne med stor Livlighed, saa man skulde troe, De selv havde vret med. Der gaaer ogsaa en dansk Tone gjennem det Hele, der er kjr for os, o gder sikkert ogsaa vil skaffe Bogen Interesse i Udlandet. - NB: Med Hensyn til Fulton vil jeg for en ny Udgaves Skyld sige Dem, at han slet ikke begyndte med Hjul; det er kun et Indfald af mig selv; der er kun lidt Historisk i min R. Fulton, der Mest er Digt. Skjndt jeg prigtskyldigst har strbt at give det en historisk Colorit. - I Niels Brydes Charakteeer gjr den Trods og Heftighed, hvormed han flygter bort og kaster Katten mod Kakkelovnen, en ypperlig Virkning; deri have vi Traaden til mange af hans paaflgende Handlinger. - Jeg havde gjerne skrevet lngere, men jeg skal ind at see Deres eget Stykke: "Kongen Drmmer"; jeg har ikke seet det fr, og i Aften slutter Saisonen. Brevet vil jeg ogsaa gjerne have med mig, for at De kan faae det snart.

I Hast. Det maa undskylde den slette Skrift.

Deres tro hengivne Ven

J. C. Hauch

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost