The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. januar 1857
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 30te Januar 1857.

Skjndt det seer saaledes ud, har jeg dog ikke glemt hvem der trofast og kjrligt skrev til mig i Sommer, uden at krve Svar, og som ikke blev trt deraf eller sagde et eneste opfordrende Ord, Det gik heller ikke sporlst forbi mig, da jeg pakkede Jule?Sendingen fra Fader og Moder ud, at der deri var lagt 5 smukke udklippede Figurer, som det havde kostet Umage at gjre istand - nei, kjreste Andersen! jeg kan vre skjdesls med at opstte Udtalelser, men Venligheden fler og skatter jeg, og min Tak er varm, hvor silde den end kommer. Tak for Brevene, tak fordi De mindedes mig i min Ventetid, som var trang; tak fordi De nskede Herrens Velsignelse over mig, den er blevet mig tildel i rigt Maal. Tak ogsaa fordi De vilde smykke vort lille Juletr, Brnene bleve saa glade over Figurerne, og mine to Jomfruer bade mig om jeg ikke nok vilde lade dem hver faae en Figur af dem, Digteren Andersen havde klippet; det flger af sig selv at jeg ikke sagde nei.

Nu haaber jeg, om Gud vil, snart at komme til Kjbenhavn, hvor jeg over et Aar ikke har vret, og hvorhen mgtige Lngsler drager mig. De vil kunne forstaae hvor jeg lnges efter Bedstefader, mit Hjerte banker ved Tanken om igjen at see hans velsignede Smiil. Men foruden mine Hjerte?Lngsler, trnger jeg ogsaa til at faae Nring for min Aand, til at hre Folk tale og udvikle, til at komme i Theatret og see gode Sager eller en god Udfrelse, til at faae mig en god Latter og til at see mange Ansigter. "Salomon de Caus" glder jeg mig meget til at see,Henrik var meget opfyldt deraf. Jeg lnges ogsaa efter at see "de Usynlige", jeg kan naturligvis ikke tnke mig det i andet end en traditionel holbergsk Maneer, men vil srdeles gjerne see det, som De saae det.

Mine Smaapiger glde sig saa ubeskriveligt til at komme til Kjbenhavn, ja, ikke den Lille, thi hun har kun een Begjring i Verden, og den kan jeg opfylde hvor vi saa er; men Rigmor og Astrid have nsten ikke andet i Tanke og Tale end Besget i Kjbenhavn og jeg haaber ogsaa, at de smaa Skind skulle vre artige og gode derinde. De skal see, Rigmor kan nok endnu blive Andersens, sin Gudfaders, egen Pige, naar blot De kunde faae ie for det Gemyt jeg nu kjender hos hende; hun er varm og trofast i sine Flelser, rlig og god af Characteer, og jeg opgiver ikke Haabet om at De vil faae et rigtigt Syn paa hende. Lille Astrid er saa fuldkommen Barn, uudviklet endnu, men dog en lille kjrlig, glad Pige, som er sin Bedstemoders udkaarede Kjledgge. - De maa ikke finde det latterligt, at jeg taler om mine Brn, jeg vilde gjerne give Dem Interesse for dem, og da De seer dem saa lidt, fik jeg Lyst til at sige Dem lidt hvordan de ere. - Det er Rigmor srdeles magtpaaliggende at vide om nogle af Andersens Stykker gaae paa Casino.

Gud give os, kjre Andersen! at mdes i Glde, Han holde sin Haand over vore Kjre! Gid jeg ogsaa maatte kunne faae lidt Samliv med Dem, det vilde jeg saa gjerne,

Deres hengivne Jonna.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus