The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. december 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Charlotte Bournonville
Sprog: dansk.

Kjre Frken Charlotte Bournonville!

Deres Forldre have sagt mig at det ikke vilde vre Dem imod om ogsaa en lille Brevdue fra mit Buur i "Nyhavn" flj til Dem i Juleugen, og altsaa kommer een! og under dens Vinger binder jeg Hilsener fra alle Collins, srligt fra Fru Drewsen. Jeg vil haabe De gaaer i Solskin, der straaler tilbage fra Alpe-Sneen og Milanos Marmordom; vi her hjemme vandre i det meest slappende dyndvaade Veir, Alt i Regn og Sle; de brede Stene her paa Fortougene have deres fyldte Vandbeholdninger, her er et Veir for Frer og jeg kan ret tnke mig at disse sige: "Der er dog Ingen i Verden der har et deiligere Climat end vi, man kan nsten svmme!" - Dog ved Nytaarstid, faae vi vel Frost, rimeligviis med Blst og skarpe Vinde, saa man har en Fornemmelse af at blive beklippet af en Havesax. Alle disse Jeremiader lader jeg "flagre som de vil", for at lgge lidt Dmper paa Deres Jule-Hjemvee! - Jeg vil haabe De har et hygge. ligt Hjem i Mailand, hrer smuk Musik i La Scala, og selv er fuldkommen vel! - At Deres Fader snart glder os Alle med en ny Ballet "I Karpaterne", veed De vel fra Familien, jeg kan sige Dem om Theatret at blandt det Interessanteste her er Forestillingen af Holbergs "De Usynlige", hvori Wiehe ganske hver "Learider" op til en Romeo, og virkeligt giver den holbergske Elsker et ganske anderledes menneskeligt indtagende Vsen end vi fr tnkte os denne glosetalende Skikkelse. - Mit nyeste Arbeide er en Roman: At vre eller ikke vre. - (To be or not to be). Det er et Indlg mod Materialismen, en Bro mellem Tro og Viden. - Helten i Bogen drm. mer, som Lille, at han som Aladdin stiger ned i Hulen og henter den forunderlige Lampe, men da han kommer hjem med den, er det hans Moders gamle Bibel. I Bogens Slutning, efter Livets Kampe, erkjender han at han som Aladdin steeg ned i Videnskabens Hule og saae alle de glimrende Skatte, han greb der Religionens Lampe, og ret beset, det er den gamle Bibel. lvrigt er det en livlig skrevet Bog, Scenen er i Kjbenhavn og paa den jydske Hede, og Bogen udgjr tre Dele. -

Pianistinden Clara Schumann er her i denne Tid, hun boer hos Tuteins og har spillet paa 4 Concerter i Musikforeningen og i to for sig selv; det er et magelst Spil og et udmrket Program. Operaer havde vi iaar kun faaet Joseph, Fra Diavolo og Regimentets Datter, men vi vente paa "Luzia". Hedt skal udfre Salomon de Caus, De kjender vist Dramaet af Munck? -

Jerichau arbeider paa sin Marmor-David, der skal staae udenfor Frue Kirke, som Sidestykke til Bissens Moses; den lnkebundne Slavinde af Jerichau, tilhrende Tuteins er i disse Dage kommet her til fra Rom, det er et smukt Arbeide. - Dette er omtrent min hele Nyheds Pose, Deres Moder og Sster sender vel bedre Proviant, men medens jeg ryster alle disse Sager i, er det som jeg var i Besg hos Dem, seer Dem lyslevende, og tnker at hre Deres Stemme lfte sig stor og klangfuld gjennem Rummet. Jeg har ingen Bekjendter i Milano, men kjender maaskee De Digteren Mansoni og mit Navn har naaet ham, saa bring ham min Hilsen og siig, det vil maaskee dog have en Slags Interesse for ham, at jeg har behandlet i en stor komisk Opera, de frste Capitler af hans fortrffelige "I promesse sposi" og den er med en smuk Musik af Glser opfrt her, De husker Navnet er: Brylluppet ved Comersen.) lvrigt hilser jeg Marmordomen, Porta Scipione, la Scala Og den hele deilige Forgaard De er i ved la bella Italia; mueligt flyver jeg nste Aar derned, men De er vel da heroppe under Bgetrerne, i Fdelandet, det Hjertet altid hnger ved, om endog Trappegelnderet er klamt af Taage og Gaden er smaa Cisterner man maa voltigere over. Men nu har min hvide Brevfugl faaet spttede Vinger nok, alt det Hvide har faaet sorte Runer, i de sidste vil jeg derfor nedlgge mit hjerteligste nske for Deres Vel, legemlig og aandelig, gid et nyt velsignet Aar rulle op naar nu 57 trder i Nummer. Send mig en Hilsen i et af Brevene hjem at jeg kan vide De med nogen Fornielse har faaet dette mit Jule Besg.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter