The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. juni 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Voigt
Sprog: dansk.

Wien den 26 Juni 1834.

Min kjre, fortrffelige Ven!

Hvad i al Verden gaaer der dog af dig, at du ikke skriver mig til! Nu har jeg Grund til at skjnde! Du er dog ikke traadt i din Faders Sted mellem de kloge Mnd, at det er dette, som beskjftiger dig! Eller troer du, at naar man er over Alperne, saa er man ikke lnger i Udlandet, men saa godt som hjemme; ja, der er noget deri, Sydtydskland er ikke meget forskjelligt fra Danmark, samme Natur, samme Mennesker; men, da vi to dog ikke kunne see hinanden endnu, saa kunde Herren gjerne skrive, og det hrer jo selv til den almindelige Hflighed, at man svarer paa Breve, man faaer. Fra Florents sendte jeg dig et langt Brev og bad om Svar i Mnchen, men see om der kom! En heel Maaned ventede jeg, skrive vilde jeg ikke igjen, da jeg havde den Idee, at du maaskee af overdreven Forsigtighed havde sendt dit Brev til Wien, men her er heller ikke. Postdag kommer og Postdag gaaer, men uden at jeg hrer fra dig. Nu burde du i Grunden intet Brev have, men jeg vil lade Naade gaae for Ret og dog skrive, skjndt jeg nu intet Svar kan faae derpaa, naar jeg betnker, hvor langsommeligt din Pen lber; dog har du skrevet eller skriver just nu paa et Brev, da fuldend det og lad mig dog faae det, men det maa sendes fra Kjbenhavn senest den 13 Juli og da til Berlin, poste restante, i August Maaned har du mig selv. - At du har faaet mit Brev fra Florentz, tvivler jeg ikke paa, men derimod betvivler jeg, at dit Svar har forfeilet mig. Du har nok vret paa Reise til Fyen og slig en lille bitte, bitte Reise kan forhindre i at skrive; hvad skal da jeg sige, som flyver nsten Europa igjennem paa langs? - Men nu er jeg god igjen; nu skal du hre min Leven og Vren, siden jeg skrev det florentinske Brev. - Alle onde Aander sammensvoer sig for at gjre Afreisen fra Italien utaalelig; o jeg kunde skrive en Jeremiade der over i 10 Bind; al det Pas-Vrvl, Snyderie, ja - det bliver for vidlftigt at meddele i et Brev, Jeg saae da for sidste Gang de herlige Gallerier, min guddommelige mediciske Venus, der lever i Marmoret og let kunde faae mig til at gaae over til Hedenskabet, Niobegruppen og Raphaels Madonna del granducca. - Digteren Berti viiste mig megen Opmrksomhed og forrede mig ved Afskeden sit nyeste Lystspil: Gli amanti sessagenari - Da jeg gik over Apeninerne blev jeg angrebet af en Mavekrampe, der, havde den steget en Potens hiere, havde gjort det af med min hele Person. Jeg foer afsted mellem Skyerne, under de meest jordiske Lidelser. Da jeg indtraf i Bologna, var den hele By i Bevgelse, Verdens bermte Madam Malibran gav Gjsteroller, og derfor vare alle Hoteller overfyldte, saa jeg for et usselt Hul maatte give omtrent en Species for 20 Timer, og saa fik jeg ikke engang Madammen at hre; dog jeg var jo mellem de Lykkelige i Neapel, hrte hende der 4 Gange. Imidlertid saae jeg den prgtige Campo sancto (!) og Academiet med Raphaels hellige Cecilia. Her er desuden ypperlige Sager af Dominiquino og Guido, jeg inddrak i to Timer Skjnhed for flere Aar. Nste Dag holder min Veturin for Dren, i tre Dage skulde han bringe mig til Venedig, jeg vil stige ind og - hvem finder jeg! min forskruede, gale Landsmand, - Zeuthen, ham, som jeg just var reist tidligere fra Rom for at undgaae - ham som Landsmndene der i Spg nskede mig til et Reise-Onde! Jo det var ham! desuden to temmelig raae Tydskere, i hvis Selskab Z: flte sig meget hjemme. Jeg sprang da i frste Forskrkkelse op til Kudsken, og saaledes rullede vi gjennem den grnne flade Lombarder Slette, som aldrig vil synes mig italiensk, nei frst bag Appeninerne ligger Italien med Pinieskove og Oldtidsskatte og bag Sumpen, Hesperien med Guldbler, Palmer, svmmende er og det ultramarinblaa Hav! I Ferrara overnattede jeg kun, men i Padua saae jeg et Par smukke Kirker, Europas strste Sal med Livii Buste, Sanct Antonii Grav og - deilige Pigebrn! - Ved Fusina saae jeg de frste Gondoler, de ere overtrukne med sort Klde og ligner seilende Liigvogne; vi kom i een og glede nu hen mod den slsomme Bverstad Venedig. - Nei, nei det er ogsaa en alfor underlig By, den syntes mig ordentlig "schauderlich"; alle Huse stode lodrette op af Vandet, alle Dre og Porte vendte ud dertil, alle Trapper stege ned i Vandspeilet. Jeg blev ordentligt en halv Fisk. Stykke for Stykke synes de gamle Paladser at falde ned. Ikke en Lyd hrte man uden Aarenes Pladsken i Vandet, ikke et Menneske saae jeg, ikke en Fodbred Gade opdagede jeg det frste Qvarteer; frst da jeg kom paa den store Markusplads med sin slsomme forgyldte Kirke, flte jeg mig bedre; dog de gaaelige Gader vare da ikke bredere, end naar jeg satte mine Hnder i Siden, saa var der ogsaa sprret. Rialtobroen over den store Kanal havde mig noget Interessant; det syntes mig Hjertet af den store dde Svane: Venedig. Jeg seilede ud til Lagunerne. Hvide Ddningebeen stak frem imod Brndingen. Her blive de ikke-Chatholske jordede, var jeg dd her, da skulde ogsaa Blgerne og Solen have bleget mine Been. Her vente Fiskerkonerne deres Mnd; mod Aften skal de synge Strofer af Tassos befriede Jerusalem, Mndene svarer da langt ude fra Havet; men har det stormet, da udebliver ofte Svaret; Blgen har taget istedetfor at give, og Konen sidder i den tause Nat, venter forgjves og seer paa det grndselse Hav. - Den frste Nat jeg sov i Venedig, blev jeg da stukket af en Skorpion, Stikket var ikke farligt, men jeg fik en Vundefeber, der holdt mig en halv Dag i Sengen, lnger kunde jeg ikke udholde det. Jeg seilede omkring, bundet i Smerte, forstemt ved Naturen her, saae de de Sale i Dogens Slot, besteeg Markustaarnet og leed ordentligt af Lngsel efter at komme bort. Nu var der ingen anden Veturin, end den, mit gamle Selskab havde taget, jeg maatte enten blive eller bide i det sure ble og reise med, - gjorte da det sidste, kun at jeg betingede mig Plads uden paa, skjndt det var en langvarig gjennembldende Stvregn. - Saaledes efter tre Dages Ophold i Venedig, vendte jeg tilbage over Padua til Vicenza, hvor jeg forgjves sgte Bendss Grav. Jeg saae da i denne By de smagfulde Bygninger af Paladio, hans prgtige olympiske Theater og rullede saa mod Verona. Amphitheatret her er kun en Unge mod Colossum, men srdeles interessant, jeg var ogsaa i Capulets Huus, saae der Salen, hvor Romeo dandsede med Julie; gamle Kalktnder, ViinfIasker og He laae langs Vggene, hvor den Gang den Capuletske Slgt pyntet og fornemt paraderede. Adel og Rigdom de dog hen, Kjrlighed og Kunst leve. Den mgtige Esti Familie i Ferrara, der dmte Tasso for vanvittig, fordi han - kun en Digter - turde forelske sig i Prindsessen, er nu hendd, den lever kun ved Tasso; Tasso og Leonore ere forenede i Efterverdenens Erindring. Tassos Aands Adel har hvet Leonore. Hertugens Slot er Gruus og glemt, Tassos usle Fngsel er nu Ferraras eneste Mrkvrdighed. I Verona fik jeg en ung Skotlnder til Reisekammerat, han havde ogsaa taget Plads inde i Vognen, men Selskabet der mishagede ham; Kudsken maatte da ride, og Skotlnderen og jeg havde hans Sde. Hans Familie havde kommet meget sammen med Walter Skott, han fortalte mig om ham, sang skottske Viser, som han oversatte mig paa Fransk, og saaledes gik det lystigt over Trient til Botzen, bort fra mit egentlige Hjem, Kunstens og Naturens skjnne Land, mia bella Italia. - I Botzen blev Skottlnderen og jeg enige om at forlade vort Selskab endnu samme Nat og kjre med Diligensen til Innspruck; jeg havde viist mere end menneskelig Taalmodighed mod Zeuthen, sagde ham nu ret venlig Levvel, men han viiste sig ved denne Leilighed som en raae Gadedreng - der altsaa ikke kunde fornrme mig. Prygl skulde han have! - Tyrols Bjerge br man ikke see efter Schweitzes, men smukt er her, og Folket srdeles elskeligt, vilde de bare lade vre at kysse saa meget den Reisende paa Haanden. I Innspruck levede Skotlnderen (Jameson) og jeg to Dage, saae det nye Monument over Andreas Hofer, besteeg Bjergene, hvor vi, ganske romantisk, fandt i en vild Fjeldklft en Liigsteen med hebraiske Characterer, her var en Jde bragt til Hvile. Skottlnderen fandt den hele Natur saa skottsk, og da Klokkerne ringede i Dalen, brast han i Graad af Hjemvee. Og jeg har aldrig kjendt denne Flelse! overalt har jeg fundet et Hjem, hele Europa synes mig saa hjemligt, selv under de grnne Palmer i Calabrien; maaskee jeg i Amerika kunde fle Hjemvee, men jeg tvivler derpaa, jeg bliver strax hjemme med Naturen og Menneskene. - Mnchen var jeg en heel Maaned i, hvilket er omtrent tre Uger formeget, det er en By, der saa at sige endnu staar i Knop, om 10 Aar kan den vre interessant at see, nu bygge de frst paa den. Kunstskattene ere mange, kommer man fra Norden, men faae naar man har vret i Italien. Det kongelige Slot bliver smukt, Schnorr maler deilige Fresco (!) og i Glyptotheket har Cornelius gjort sig uddelig ved sine Scener af Iliaden. Her saae jeg da Corpus dominifesten, hvor alle Laugene gik i Procession med deres Faner som i Hans Sachs men jeg har seet langt mere glimrende Sager i Rom. - Folkene selv vare ellers srdeles elskvrdige, jeg kom til at kjende Componisten Lindpaitners Familie og Dr. Birk, som er gift med den bermte Madam Birk-Pfeiffer, Digterinde og Skuespillerinde, havde mange behagelige Timer, og til Afsked sprudlede Champagne for den danske Digter. De unge Kunstnere indfrte mig strax i det litheraire Selskab og Kunstforeningen, og da jeg reiste bort, fik jeg behageligt Selskab, Mnchens bedste Skuespiller, som gik til Gasteins Bade. - I Salzburg var jeg to Dage og boede ved Siden af det Huus, hvor Dr. Bombastus Theophrastus Parazelsus dde. Byen seer halv italiensk ud, flade Tage, Viinranker op ad Muren og rundt om staa Fjelde med Lvskov og Gran, der begrndses af hie sneedkte Alper. Jeg gjorte en Fodtour til Golling og saae det bermte Vandfald der, var i Pas Lueg og i Oefen, et ganske frapant Flodleie, Klipperne ere sprngte ved Vandets Kraft, her svimlede jeg ellers og havde nr staaet paa Hovedet nede i den skummende Struddel. Det havde vret en brillant Bortgang. I Hallein blev jeg ifrt en hvid Bjergmandsdragt og steeg nu med Lampe i Haanden ned i Saltvrket; var omtrent en dansk Fjerdingvei inde og saae dem arbeide i de dybe Schakter. Med en Bergknappe, som slaaer Fakkelen mod Muren, rutscher man gjennem Bjerget ned til Hallein, hvor Saltet koges i en kjmpestor Jernpande. - I Linz saae jeg frste Gang Jernbaner og - Donau. Det var en smuk stor Flod, men ikke saa blaae som Rhone, ikke saa grn som Caragliano, dog heller ei saa skiden som Tiberen, men snarere guulgraae som Elben eller Po. - Ja man har reist, hrer du nok! Din Stakkel, du kjender jo ingen Floder uden - Odense Aae eller Faaborgs Grfter! Men det kommer! nest pas? Monsieur. Du lykkelige Menneske som nu snart kan flagre ud til Frankrig, Italien og al den Herlighed. Men du faaer bestemt Hjemvee, kjender jeg dig; thi Plager er der , paa en Reise, langt fleere end Glder. Dog gad jeg nok reise hele mit Liv. - I Kloster Mlck saae jeg Napoleons Sovekammer og gjorte mig bekjendt med Terrainet for hans og sterigernes Leir. Wien har meget tilflleds med Kjbenhavn, kun er det lidt livligere, selv i Sommeren. Jeg har herfra gjort flere Toure til Slottet Schnbrun, Josephsdorf, Kloster Neuburg etc., og det Hele er venligt, hyggeligt; Laxenburg endogsaa interessant, men det vilde have virket mere, var det seet paa Udreisen og ikke paa Hjemreisen, hvor endnu Italiens Kunst lever i min Sjl, og dens Natur saa at sige er gaaet over i mit Blod. Regjeringsraad Deinhardstein, der har skrevet Hans Sachs, er Directeur for det keiserlige Theater og saaledes har jeg af ham faaet fri Plads hver Aften i Parquettet, som baade smigrer min Forfngelighed og sparer paa min Pengepung. Grillparzer, Forfatteren til "Ein treuer Diener seines Herrn", "die Ahnfrau" etc. besger mig imellem og er meget elskvrdig, dog meest behager Digteren Castelli mig, der har forret mig sine sidste Vrker, og boer saa romantisk smukt i Htteldorff, at det er en Lyst! forleden var jeg indviteret derud og nd et ret landligt Maaltid i hans Lysthuus, hvor Viinlvet hang over vort Hoved; han lste mig sit sidste Digt til den elskede Keiser Franz, og det var hjerteligt smukt. Siden botaniserede vi paa Marken, og jeg lrte ham de danske Navne. Men nu maa jeg nok tnke paa at ende mit Brev. Her flger en lille Sddel med til Kjbenhavnspostens Udgiver, vil du ikke nok slaae en Convolut derom og ret snart sende ham den? det er nogle Notitzer fra Udlandet! - I Begyndelsen af Juli reiser jeg til Prag, derfra til Tplitz, hvor Carl X er, og vandrer til Fods gjennem det bhmiske og saxiske Schweits, bliver nogle Dage i Dresden og flyver da med "Eilwagen" til det sandede Berlin, men hvor jeg hos Chamisso og Wilibald Alexis vist vil more mig. I August bringer Dampskibet min hie Person til Danimarca, men frst skal i Hamburg mine Knebelsbarter falde, slig Skjnhed tr I ikke see hjemme. - Tro mig, kjre Ven, det er en ganske forunderlig, ngstelig Flelse, der griber mig ved Tanken om Hjemmet, om alle gamle Forhold, hvorledes mon det nu vil smage mig? Forandret mig meget har jeg ikke; men noget er vist skeet, og der behver kun noget for at bringe min hele Sjl i Bevgelse; jeg taaler nu mindre end fr og veed jeg kommer hjem til faae Glder, men uendelige Plager. - Havde jeg Penge, da blev jeg altid ude, kom aldrig hjem; kun i Syden kan jeg trives, og at vende der tilbage vil min hele Strben gaae ud paa, det er mit Fremtids Maal. Sprge nogle Videbegjrlige dig, hvorfor jeg alt kommer nu hjem (det er kun 1 Aar), da siig, at jeg har selv lagt ligesaa meget til, som mit Stipendium var, og nu har jeg ingen flere Penge, det er slet ikke af Lngsel jeg kommer, nei det veed den gode Gud. Dog da jeg maa hjem, er der ogsaa Enkelte jeg ret inderlig glder mig til at see, og der er du mellem de frste, min eiegode, kjre Broder! Hils din Frue og hendes Frken Dttre, naar jeg kommer, skal jeg have den re at aflgge en Vesit. Hils srdeles den vittige Arnesen, gid han maatte faae Leilighed til at see sig om, lidt herude! Jacobus, Graae, din lille Doctor-Ven og alle gamle Bekjendtere og Venner hilses her skriftligt, snart mundtligt. Ak du hellige Chathrina, beed for mig! Hvorledes skal det dog gaae, naar man atter traver i det kolde Sneevand paa stergade og spiser den lange Taage! ifior ved samme Tid gik jeg sommerkldt under Laurbrtrer og spiiste Oranger og tunge Druer. O dio mio! Nu er det forbi. - Lev ret glad og vel! skriv, er der Tid, men tnk altid kjrligt paa din broderligt hengivne

H. C. Andersen.

(Hils dine Forldre og Johan.) Idag fik jeg et srdeles kjrligt Brev fra Ingemann, han stter Agnete verst af hvad jeg har skrevet og lyknsker mig til et sandt poetisk Vrk.

Tekst fra: Riborgs Broder. H. C. Andersens Brevveksling med Christian Voigt