Dato: 1. september 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

312. Til Jonas Collin. Basnæs den 1 September 1856.

Min trofaste faderlige Ven! ..

Ikke i Dag, som jeg havde bestemt, men først imorgen Eftermiddag kommer jeg til Sorø; Fru Scavenius er saa venlig og vilde gjerne beholde mig endnu nogle Uger, jeg har her deilig Stilhed og har nu fuldendt omtrent første Deel af min ny Roman, men da jeg er saa nær Kjøbenhavn længes jeg betydeligt efter Hjemmet i Amaliegaden og at see og tale med alle Kjære der. - Jeg har tidligere skrevet at jeg kom sidst i Ugen, men det .var min Plan at indtræffe paa Torsdag saaledes at jeg kunde være samlet med dem Allesammen deri første Middag_ --men det indseer jeg nu skeer ikke, i det jeg har lovet Ingemann at blive hos ham et Par Dage; da jeg altsaa nu først kommer der imorgen hen mod Aften, saa slipper jeg ikke afsted igjen før Fredag eller Løverdagmorgen, i denne Uge; een af de Dage indtræffer jeg altsaa og møder Vennerne ved Kaffebordet; hils dem' Alle, særligt ved Torsdagsmiddagen, min Tanke er med. Mellem de flere Breve De har været saa venlig at sende mig, var for to Dage siden et anonymt, der var bragt hjemme ved Fodposten; Brevet er fra een mig ukjendt ældre Dame og særdeles nydeligt og dybt følt, men hun beder mig deri, for at hun kan vide om det er kommet i mine Hænder om j eg vil lade sætte i Kjøbenhavns ”Avertissementtidende'rdquo; de Ord alene:

»A har modtaget Brev fra M: V.«

Dette er det Eneste i Brevet jeg ikke synes om, det er, jeg skal lade Dem læse det, et Hjertes Udgydelser i religiøs Retning. Nu er hendes Brev, som sagt, uden Navn, dog kan jeg vel tænke mig at det er Vedkommende ukjært om det faldt i fremmede Hænder, at det vil berolige at vide det er kommet til sit bestemte Sted og derfor troer jeg at burde lade det Par Ord'

indrykke. Hendes Skrivelse er imidlertid dateret den 6 Juli, saa at jeg ikke fatter hvor Brevet i den lange Mellemtid har været og det kan gjøre mig ondt at tænke hvor tidt og ofte hun vist har søgt efter det forønskede Svar; for nu at have den Bevidsthed at jeg ikke har nølet, men der jo rigtig nok, dersom jeg først kommer hjem Løverdag er gaaet en Deel Dage, beder jeg Dem om De vil være saa venlig at lade vedlagte Sæddel med de forlangte Ord give paa Kjøbenhavns »Avertissementstidende«, kun de Par Ord ikke en Tøddel mere, og ved Hjemkomsten sige mig hvad Tjeneren har lagt ud derfor.

See det var en lang Tale, tab ikke Taalmodigheden. Hils dem Alle hjemme saa kjærligt og hjerteligt og naar De sender Brev op til Fru Classen i Norge læg da ogsaa ved, fra mig, en venlig Hilsen.

Deres sønligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus