Dato: 22. august 1856
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 353. Fra Henriette Wulff.

Sandefjord i Norge d 22d August 1856.

Kjære Andersen.

Jeg har længe ønsket at takke Dem for Deres sidste Brev fra Maxen af 25 July, men først kom min Rejse herop, saa en meget fatieguant Bade­cour, der gandske har gjordt mig uskikket til at skrive, og endnu er jeg i Grunden kun lidet oplagt dertil, men jeg synes dog at Tiden bliver altfor lang uden jeg lader høre fra mig, og at jeg faaer at vide hvorledes det gaaer Dem, om De føler Dem bedre, ja som jeg haaber fuldkommen vel; lad mig snart høre det, hvor De end færdes. Skjøndt jeg aldeles ingen Lyst havde til at tage herop til Sandefjord, jeg var saa træt paa Legem og Sjæl, og trængte frem for Alt til Hvile for begge, men min kjære stakkels Syster Ida var saa forknydt, og længtes saa meget efter at tale med mig, at jeg gav efter for hendes Ønske og tog herop med Dampskib d 30 July, og har siden min Ankomst brugt Svovlbade Dusch og Styrtebade, elextriseres af Manæter,3218) en Slags røde hvad vi kalde Vandmænd hos os, og det lader til at gjøre mig gandske godt Alt; da de Andre ønskede jeg skulde bruge det Alt, gjør jeg det. Sommeren er kold og barsk heroppe, men det er den jo over hele Europa; Naturen er ikke videre smuk her, lave Fjelde, med ingen Vegetation, men Luften er reen og god, Høet dufter, vi drikke frisk Melk, spise Bær plukkede paa Fjeldene, og leve for at styrkes til at gaae Vinteren i Møde. I mit indre stille Liv lever jeg med en inderlig Længsel efter min elskede Christian, jeg savner ham saa bitterligen her paa Jorden, og stræber derfor ideligen at leve med mine Tanker hos ham i Himmelen! Gud er uendelig naadig imod mig, han giver mig uagtet Alt det, en indre Fred, en Stilhed i min Sjæl, som Havblikket følger paa Stormen!

Jeg gaaer nu stille hen mit Liv her, forventende Gjenforeningen; men til den salige Stund vil jeg stræbe, saalænge jeg er her paa Jorden, at gaae saa retteligen som muligt, at virke og være det Bedste jeg kan. Endnu i Vinter bliver jeg her i Danmark, hos Syster Ida; lever jeg til næste Sommer, og om Gud vil, gaaer jeg atter tilbage til mit kjære udvalgte Land, til kjære Venner - til Christian's Grav, besøger den - og alle de kjærlige Mennesker der har været som Systre og Brødre for mig i Nødens Time! Jeg er meer end nogensinde bundet ved uopløselige Baand til det herlige Land og Mennesker!

De skriver i Deres Brev at jeg var »eene og forladt derude!« Fra det øjeblik Gud tog Christian til sin Himmel, sendte han kjærlige deeltagende Venner at møde mig paa min Vej, og saamegen Kjærlighed jeg modtog er sjelden, maaske aldrig bleven mig til Deel - saa, eene og forladt var jeg ikke »derude «, jeg føler mig langt mere saa her i Norden - i Danmark! Jeg glæder mig meget til at see Dem, min kjære Ven, til at tale med Dem, det vil ogsaa berolige Dem for mig, som det gjorde Ida, ved at leve med mig, ved at see hvor Gud har givet mig Styrke til at bære min Sorg og min Smerte; men vi vide jo, at Gud aldrig prøver os over vore Kræfter!3219) ­Vores kjære Henny er udcommanderet paa en Efteraarstour med den ny Skrue-Fregat »Niels Juul« - vi vil jo savne ham naar vi nu om 10 Dage komme hjem, men dog glæder det os at han skal gjøre den tour, det er jo hans Kald, hans Vej til »Roes og Hæder« - med Guds Hjelp! - Deres ny Roman gaaer vel rask frem, det vil være en stor Glæde for mig at høre om den og maaske af den, naar vi atter mødes. De vil snart skrive mig til, og lade Brevet gaae til Koch's Huus, da vi som sagt, d 31t i denne Maa­ned haabe at være der i god Behold. Koch er ikke bedre, synes mig, heller ikke værre, Ida har det, som hun kan, med en saa syg Husbond, og sit store Savn paa Hjertet, som vi Alle deele! Naar vi sees skal jeg sige Dem saa meget jeg har faaet at sige Dem fra Amerikanerne, om deres Kjærlig­hed til Dem og deres Ønske at De vilde besøge dem engang. Veed De Fredrika Bremers Addresse, da skriv mig den til, hun glemte i sit Sidste at sige mig den i Schweitz.3221) Koch og Syster Ida hilse Dem venligst, vi Alle glæde os til at samles med Dem, dog vel Ingen saa inderligt som

Deres troe Systerlige Henriette Wulff.

IUdskrift ]

Hr Professor H: C: Andersen.

Ridder af flere Ordener.

Bedes besørget godhedsfuldt af Hr Geheimeraad Collin,

af H: Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost