The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. februar 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Til Frken Henriette Wulff i Vestindien.

Kjbenhavn den 24 Februar 1856.

Min trofaste ssterlige Veninde!

Igaar lste jeg de seneste Breve fra Dem og fik selv dermed en lille Skrivelse; hjertelig Tak! Det er saa deiligt at hre og fornemme hvor vel De har det, hvor lysteligt De tumler Dem, og saa er der altid Solskin, Blomster, Sommerdeilighed hvor i De seer og nyder Alt; jeg fik ved det sidste Brev stor Lngsel efter at naae hin Side det store Hav, og da jeg om Aftenen paa Bal hos Prinds Christian, traf Feddersen,3159) der kjrligt talte om Dem og var bevget ved at De havde besgt hans Kones Grav, fik jeg endnu mere Lyst, der tiltog da den amerikanske Minister3160) tilfldigviis strax efter talte til mig om sit Fdreland og hvor mange Venner jeg, efter hans Sigende, havde der; jeg er nu kommet saa vidt at jeg har faaet Kortet frem - men Du Himlens Gud hvilket uhyre Vand at komme over og hjem igjen; og naar jeg saa kom til New York eller Boston, hvor ere saa Vennerne? Hvorledes vil jeg alene fle mig der? Dog det rrer sig meget i mig! st ud for mig hvad en Reise fra Liverpool til Amerika koster paa frste Plads i et stort Dampskib; hvad det koster daglig at leve i Amerika, f Ex i det store Vertshuus ved Niagara! Skriv mig lidt omstndeligt derom, frste Gang De, efter at have lst dette, glder mig med Brev. - Siig mig den bedste Aarstid paa Havet, Reiseplan etc - see dette er allerede et stort Skridt, om kun endnu et Tankeskridt. Vi have her endnu strk Kulde, Isen ligger ud mod Trekroner, jeg lnges uendeligt efter Foraaret og at komme lidt ud. Igaar kom Efterretningen hertil om Heinrik Heines Dd, den 17 Februar (i Paris) om Morgenen Kl 5 endtes hans svre Lidelser, han var ved sin Bevidsthed til det sidste ieblik. Dreyschock 3161) er her i Kjbenhavn men sygelig, melankolsk, han tnker paa at gaae til Stockholm. - Denne sidste Maaned har vret mig ganske trist og uhyggelig; jeg fortalte Dem nok i mit forrige Brev at der var stjaalet Penge fra mig, eller idetmindste, at disse ganske underligt vare forsvundne, ogsaa fra min Vertinde var Penge komne bort, Pigen mistnktes og kom paa Politiet, men bekjendte ikke, nu kom hun hjem til os igjen og skulde nogle Dage efter til sin Hjemstavn Norge; jeg leed ved Tanke om at hun var mistnkt uskyldigt og tnk Dem saa, samme Morgen hun skulde bort, forsvinder der 90 Rdlr fra en Herre i Huset, og kun hun kan tnkes skyldig, der blev nu Alarm igjen, og saa smed hun Pengene paa Trappen, hvor Madamen fandt dem; nu kom hun da ikke afsted, men igjen paa Raadstuen hvor hun snart har siddet i 14 Dage, dog uden at tilstaae, men hun er skrkkelig forhrdet og vist meget ond sige de! og det Menneske har passet mig og vret om mig i to Maaneder; underlig nok jeg havde altid en Sky for hende. Nyt er her ellers ikke meget at skrive om; Dickens Liden Dorrit lse[r] jeg med stor Glde.3162) - Paa det kongelige Theater gaaer det svrt tilbage, Dina3163) er nylig givet for daarlig Huus, Axel og Valborg3164) blev saaledes spillet at jeg gik derfra. I Wien har Bournonville faae[t] sin Ballet Napoli frem, den har srdeles behaget og han blev fremkaldt efter anden og tredie Act; Lizt har der frt an ved Mozarts Festen,3165) noget Mange med en Slags Ret ere vrede over, da han som Componist staaer under Spohr og Lachner, der ogsaa begge ere Capelmestere. - Worsaae mder jeg tilfldigviis nsten altid paa Garnisonspladsen, hans brune ine og hvide Tnder skinne mig et langt Stykke fra imde, vi tale oftest om Dem! Grimur Thomsen trffer jeg ogsaa paa dette Strg, der er Veien til hans udenlandske Departement, han seer mere ud som en graa Efteraarsdag, men inene skinne dog igjennem og jeg troer, paa mig, med Velvillie. Naar dette Brev naaer Dem er vist Deres Broder allerede paa Hjemreise,3166) dog lgger jeg min hjertelige Hilsen herved, om han maaskee dog endnu kan modtage den. De er da ellers ene der ude i den vide, vide Verden, hos Venner paa en anden Side Kloden! mon jeg skulde komme saa langt! Det er ikke alene det Vand som skrmmer derfra, men Uvisheden om hvorledes jeg vil fle mig i en anden Verden, Uvisheden om jeg virkelig der vil finde Venner og Gjestfrihed, som Tydskland, Sverrig, Holland og Engeland har viist mig den. Jo ldre man bliver des inderligere trnger man til Mennesker, ikke mange vel, men nogle man kan slutte sig tillidsfuld til! groe saadanne i Colombuslandet? Jeg glder mig nu til at hre hvad De svarer og skriver efter at have lst dette Epistel! Gld mig snart med Brev. Min anden April er om nogle Uger, den Dag er jeg just i Tanken levende hos Dem.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus