Dato: 12. februar 1856
Fra: Edvard Collin   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 12 Feb: 1856.

Kjære, fortræffelige Ven!

Den første Efterretning om din Seier med Napoli fik jeg ved det Brev der forrige Uge kom fra Dig til Din Søster; hun var saa god strax at sende mig det og Du skulde have seet min Glæde! jeg vidste nok at Din Dygtighed og Genialitet maatte blive erkjendt, men hvorlænge det skulde drage ud havde jeg ikke Forestilling om. Strax Løb jeg ud til Collins og fortalte hvor herligt det var gaaet; de bleve Alle saa fornøiede og Du skulde have seet den gamle Excellensens Øine hvor smukt de lyste; mit næste Løb var til Din Søster om jeg ikke nok kunde lade det blive almindelig bekjendt og da hun, naturligviis ikke kunde have derimod, kom der Dagen efter i Dagbladet at efter en Skrivelse fra Wien erfarede man at Napoli var givet første Gang den 31 Januar, [overstr: Balle] den havde gjordt overordenlig Lykke og Balletmester Bournonville var fremkaldt efter anden og tredie Act o s v, o s v - Det blev læst med stor Glæde af Dine mange Beundrere og Venner; et Par Dage efter gav Berlings Tidende et vidløftigere smukt Referat efter et Wiener Blad. - Iaftes fik jeg nu Din egen Skrivelse til mig, det kjære glade Brev, som jeg har den største Lyst til strax at besvare uagtet jeg er legemlig Lidende, har i 14 Dage gaaet med en bullen Finger, bærer Omslag, men har endnu ikke Hul paa Historien; det er under stærk Smerte jeg skriver, og neppe faaer jeg Brevet færdig i Dag, dog skrive maa jeg, tale med Dig vil jeg! gid jeg havde Dig her i Stuen jeg fløi Dig om Halsen, ja den hele Familie, troer jeg! - Der er en Række af dine Ballet-Digtninger, der maa gribe Enhver og skaffe dig Glands Glorie, til disse høre unægteligt Napoli, men der er endnu [overstr: De]en heel Deel flere; nu vil Du vel neppe kunde faae meer end een eller to istand før Afreisen, men tag da endelig "Et Folkesagn" og "Brudefærden i Hardanger", de to ere af Aanden saa levendegjorde, de ere saa national interessante, de ligge som Perler i et Hav af ægte Melodier, faae dem endelig frem at Wienerne endnu mere kunne / lære at skatte Dig. Det var meget rigtig af Dig at den qvindelige Hovedrolle i Napoli, der aldrig, her hjemme, har været givet af Juliette, ikke kom i hendes Hænder, men til Italienerinden, der jo ganske maa passe ind i den italienske Digtning og som man doppelt vilde have savnet var en nordisk Sylphe traadt istedet, i Folkesagn, hvis det kommer frem, vil den yndige Juliette høre fuldkommen hjemme og jeg tænker mig den italienske Dandserinde at have megen Mimik og ypperlig vil kunde fremstille Trold-Frøkenen, hvem der da kan gives Bravourdandse efter hele hendes Oprindelse og Natur, en nordisk Satanella. - Glæd mig endelig snart igjen med Brev, Du vil føle og forstaae med hvilket varmt Hjerte jeg tager Deel i Vennens fulde Erkjendelse og Lykke! hils din herlige Kone og siig Charlotte at jeg med inderlig deeltagende Længsel venter paa at faae noget godt at vide om hendes første Fremtræden, den være sig paa Scenen eller i Concert-Salen. Din Søn, min lille Ven, kommer vel hjem som en udmærket tydsktalende, og større men umueligt kjønnere, end da han reiste. Bring en hjertelig og ærbødig Hilsen til din Pleiedatter Juliette og lykønsk fra mig Julius Price til den store Erkjendelse ogsaa han har vundet, den vil have Betydning for hans Fremtid.

Wiehe og Høedt vedblive at glimre paa Hoftheatret og dette selv er meget besøgt; Wiehe især udfolder i Publicum mere og mere elskværdig Dygtighed og Høedt [Lune ændret til:] Liv og og Lune. Paa det kongelige Theater er der en aandelig Sygelighed, som de enkelte sunde Lemmer ikke kan hæve; Casino er meget tilbage, der er Chr Schmidt unægtelig Sjælen. "Ole Lukøie" gives jevnlig og med stort Bifald. - Jeg har i den sidste Tid foruden min omtalte Finger-Qvide, været i plaget Humeur, i det jeg kom efter at mine Penge forunderligt svandt, flere Gange forekom det mig at 5 Rdlr og atter 5 som smæltede væk; tilsidst sagde jeg det til Madamen hvor jeg boer og mod min Villie mældtes det til Politiet, Pigen kom i Forhør men, Intet opdagedes uagtet der foruden hos mig ogsaa hos Madamen er savnet 50 Rdlr. - Det jeg har mistet bryder jeg mig ikke om men ikke at vide hvem der har taget det og maaske mistænke en uskyldig har ganske voldsomt piint mig. - /

Paa det kongelige Theater skal opføres et nyt Stykke Estrella af Hertz; Hovedrollen gives af Fru Heiberg, den unge Hr Pätz, der nylig deputerede som Axel i Øehlenschlægers Tragedie har en smuk Rolle deri; en anden af de unge Mænd fra Balletten skal træde op som Hans i Aprilsnarrene i Søndags hørte jeg ved en Concert Rayerd Andersen declamere, saa at det lader som om Tungen var blevet løst hos det danske Balletpersonale. - I de første Dage af April reiser Hr Wanscher over Wien til Italien, han og den Collinske Familie vilde gjerne at Etatsraad Drewsen tog med, da den hele Tour kun varer lidt over to Maaneder, men der er megen Tvivl om det kan sættes i stand; skulde det imidlertid skee, da mødtes I maaskee i Wien. - Liden Kirsten er opført i Weimar; efter første Forestilling fik Hartmann Brev fra Theaterintendanten, at den hos alle Musikfolk havde vundet stor Erkjendelse, men at den hos Mængden ikke havde bevirket det slaaende Beviis, paa fuld Forstaaen, som hos Liszt og lignende Folk, det tyder altsaa paa, at den nok ogsaa lidt langsom maa bryde sig Bane. Etatsraad Eduard Collin var især meget glad ved at høre om din Erkjendelse og havde Lyst at sige Dig det selv, jeg har derfor givet ham en lille Plads nedenunder og gaaer nu at bringe ham dette Epistel før det lukkes! nu Gud glæde og bevare Dig og alle dine Kjære.

hjerteligst

din trofaste Ven

H. C. Andersen.

[Efterskrift af Edvard Collin:]

Høistærede Landsmand!

De vile undres over dette postscriptum fra mig, som aldrig har staaet i Brevvexling med Dem; men min Ven Andersens Tilbud om at benytte noget af Pladsen modtog jeg strax, og alene for at bevidne Dem min Glæde ved [overstr: M] at læse Deres sidste Brev til ham, og ved at see, at De endelig finder Anerkjendelse i Wien, skjøndt vel næppe i den Grad, som De fortjener. See det er altsaa det Hele jeg ønskede: at bevidne Dem Deres Landsmænds Glæde derover.

hengivent og ærbødigst E Collin.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 30-31)