Dato: 31. januar 1856
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 341. Fra Henriette Wulff.

Til Andersen.

St. Thomas Gouvernements-Huset d 31 Januar 56.

Min kjære broderlige Ven!

I dette Øjeblik, da alle Dampbaadene, der som Radier fra eet Centrum, liggende og dampe, ville til at fare afsted med Posten til alle Verdens Hjørner, og mine Breve ere lukkede for at sendes afsted, kan

jeg dog ikke lade være at sige Dem det kjærligste Goddag, række Dem søsterligen Haanden; men dette er ingen Brev, langtfra Svar paa Deres Sidste, hvori der er saa meget at tale om, især Planen til Deres ny Bog, som jeg forbe­holder mig ret at tale med Dem om og sige min Mening i den Retning. Kun i Dag, tusind Tak for det herlige sidste Brev og vær som altid forvisset, at De glæder mig saa usigeligt ved hvært Ord De sender mig. Det er mig næsten selv ubegribeligt, at jeg er saa optaget i og af Øjeblikket at jeg ikke kan faa tilfredstillet min Lyst og Trang ret at skrive Dem et lang Brev til ­men saaledes er det dog, idelig omringet af venlige Mennesker, der gjør Krav paa mig, saa toure til Vogns og til Hest; og det Alt udfordrer ofte, at jeg maa hvile det trætte Legeme, naar jeg helst ville sætte mig til Skrive­bordet. Hvært Øjeblik kan vi vente den Europæiske Damper, og da gaae vi strax med et stort Dampskib til den franske Ø Guadeloup, hvor vi ingen Venner og Bekjendtere have, der vil vi leve lidt paa Landet, ubekjendte, og der skal jeg ret gotte mig ved Frihed, Stilhed og uforstyrret at være Herre over min egen Tid, derfra, med Guds Hjælp, skal jeg da ogsaa skrive som jeg selv holder af det til Dem, min kjæreste gode Andersen. Jeg glæder mig meget til den Rejse, og til at see Noget for mig saa Nyt og Fremmed, dog som sagt, meest til min Roe! Ja, min kjære Ven, jeg aander og nyder - ak ofte forekommer det mig at være for

meget af det Gode, hvorfor jeg

skal svælge i Naturens Herlighed, levende i en evig Sommer med alle dens Fortryllelser, som en stakkels Nordboe ikke kan ahne, naar han ikke har været saa lykkelig at nyde dem. Havde jeg en fast Bolig herude, fik De

ingen Roe for mig, før De kom! Hvor vilde det just være for Deres Helbred; De veed nok Columbus troede, da han kom i de tropiske Lande at det var Paradiis! Vil man svare mig, at her er Sygdom og Død saa spørger jeg hvor er ikke det paa denne Jord? og saaledes skal det jo være efter Guds Villie; men herude, er dog det skjønneste Punkt af denne Klode den lyseste Port til det »bedste Land« hvortil vi Alle hige - til den Evighed hvor vi Alle skulde boe tilsammen! - Jeg er rask og fornøjet, min kjære Ven, elsker Alle mine Kjære, og er lykkelig ved deres Kjærlighed! - Hils min kjære Elise, hvis De seer hende, og hvem af mine Venner, De seer Worsaae og Gr: først og fremmest. Til den 2d April vil der komme et rigtigt Brev til Dem, dette er kun en lille Morgenhilsen, en systerlig Om­favnelse fra Deres til alle Tider kjærlige

Syster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost