Dato: 11. oktober 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 11 Oct: 1855

Kjære Ven!

for et Par Dage siden endte jeg første Læsning af "Tankebreve", men ikke før idag har jeg Ro nok til at skrive Brev og bringe Dem min Tak. Hvad der i denne Digtning meest opfylder mig og som jeg alt erkjendte i de faae Blade jeg læste i Sorø er den særdeles Ungdoms Friskhed hvor med det Hele er skrevet, jeg vilde have troet, saae jeg ikke Deres Navn, det er af en ganske ung Forfatter, det vil sige "sjæleung"! Den baggesenske Grund-Acchord De strax har anslaaet, klang mig under Læsningen lidt for længe, men da den dybere, mere fulde Tone, naaede til mig forstod jeg det bedre, hvad som ellers ligesom kjølner noget min Glæde ved dette nye Digterværk er noget personligt hos mig; min Forestilling / om "Mellem-Tilstanden", er anderledes end De heelt giver den, og De veed man veier og maaler efter sin Anskuelse. Jeg vil ikke at Resultaterne af Videnskabens og Poesiens store Karavaner maa, som Sandet i Timeglasset, Gran for Gran forsvinde, vel er vor Gjerning lige over for Gud "Intet", men jeg tænker mig at det Aandens Dygtige her aabenbarede sig paa denne Jord, maa, naar denne selv veires hen, blive det Lysende som evigt minder om [overstr: dens] at den eengang var! - Misforstaae mig ikke, jeg føler og forstaaer den Storhed, den Verdens Opfatning der herligt afspeiler sig i Deres Indre og som Tusinder vil og maa kunde opfyldes og beriges ved, men mit "Hades" naar jeg ret tænker mig et saadant, bliver efter det Glar jeg seer igjennem / noget anderledes. Dette er nu sagt efter første Gang at have læst Bogen, jeg taler kun om min Stemning, den jeg nu er bragt i, dog selv under denne, i det jeg seer hen til Digteren der gav mig dette nye Værk, har jeg en stor Taksigelses Sum til ham, i det jeg betragtende Alt hvad han bragte, seer her en ny, frisk Aabenbarelse af hans Muse. Det var bedre at tale mundtligt, der kan man strax klare enhver muelig Misforstaaelse, det skrevne Ord faaer saa let Klang af den Stemning hvori det læses! Dog Deres er venlig og god, tak for hvad De gav, snart læser jeg Bogen igjen og kommer tilbage til den!

Bring Deres Kone min hjertelige Hilsen, ligesaa Svanes; jeg har faaet det saa hyggeligt i mine to smaa Stuer, Teppe paa Gulvet, Blomster og Grønt i Vinduerne og Væggene behængte med gode Malerier og Tegninger, / de sidste gjemtes lang Tid i mit Album, nu er de kommet i Glas og Ramme. - Udenfor er det nu heelt efteraarsagtigt, Regn og Rusk, sølede Gader, der bilde sig ind de ligge ved Nilen fordi de staae med fedt Dynd; jeg føler derved ret Lyst til Stuelivet og bliver denne Stemning, da faaer jeg maaskee noget bestilt, gid jeg nu maatte begynde "et nyt Liv", med et Værk der kan fortjene Navnet af Værk, gid jeg, som De maa bevare Friskhed og Aandskraft og som De "bestille noget"; lev nu glad og vel! glæd mig snart med nogle venlige Ord.

Deres inderligt hengivne

H.C. Andersen

Til Hr Etatsraad, Professor B. S. Ingemann

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 371-74)